Tom Kampman i herreværelset hvor Verden ifølge Seriemagasinet optages.
Interview: Barndommen og dens bagage er omdrejningspunktet for Tom Kampmans nye podcast, “Verden ifølge Seriemagasinet”
For et par uger siden fik Nummer 9 en mail om en ny tegneserie-podcast.
Tonen var nærmest undseelig: Tom Kampman havde lavet en podast, “Verden ifølge Seriemagasinet”, og spurgte nu, om vi kunne have lyst til at omtale den.
Vi lyttede og opdagede hurtigt, at “Verden ifølge Seriemagasinet” er helt ulig andre danske tegneseriepodcasts. Ikke mindst fordi udgangspunktet, det hedengangne tegneserieblad Seriemagasinet (1968-1984), er så snævret, mens emnekredsen i samtalen mellem vært og gæst omvendt er så bred.
I første episode er mediemanden Kresten Schultz Jørgensen gæsten i herreværelset hos Tom Kampman. Kresten Schultz Jørgensen er mest kendt som chefredaktøren der stod ved roret da aviserne Det Fri Aktuelt og Dagen havarerede, men han startede sin skrivende karriere som læserbrevsskribent i SM, som Seriemagasinet hedder blandt venner. I den gode time episoden varer, kommer de to herrer godt rundt om første nummer af Seriemagasinet fra 1968, og særligt en historie med Kerry Drake, men også om barndommen i de danske forstæder i slut-60’erne og start-70’erne, om agenter, advokater og politikere i fiktion, om at få en depression og købe tegneserier, og om bordtennis som venstrefløjens yndlingssport dengang maoisme var hot.
Det er, kort sagt, en aldeles veloplagt (og velproduceret) gang samtaleradio.
Vi på Nummer 9 var begejstrede og tilbød straks, at “Verden ifølge Seriemagasinet” kunne gøre Supersnak og Lucha Comico selskab som en del af Nummer 9’s podcast-portefølje. Og derfor kunne du i går høre anden episode af podcasten, denne gang med videnskabsjournalisten Kristoffer Frøkjær som gæst, her på Nummer 9, hvor vi også har lagt Kresten Schultz Jørgensen-afsnittet op.
Og fordi vi blev så nysgerrige på, hvad der får en mand til at lave en con amore-podcast med kendte gæster og i professionelt kvalitet, om et halvglemt stykke populærkultur som Seriemagasinet, sendte vi vært Tom Kampman en god håndfuld spørgsmål. Her er de, og her er hans svar:
Hej Tom. Kan du kort fortælle om dig selv? Hvem er manden bag Verden i følge Seriemagasinet?
Jeg er freelance journalist og dokumentarist. Som dreng voksede jeg op på Amagerbro. Fra hjemmet på Øresundsvej var der ikke langt til Amagerbros mange antikvariater. Her brugte jeg tiden efter skoletimerne på at lede efter manglende blade i tegneseriesamlingen. Favoritten var selvfølgelig Seriemagasinet, men ellers blev der hver uge for lommepengene indkøbt Anders And & Co. Fart & Tempo og Sølvpil.
Identitet og den bagage, du tager med dig fra barndommen, har i mange tilfælde været et pejlingsmærke for de projekter, jeg har været involveret i.
Det var f.eks. omdrejningspunktet for dokumentarfilmene Tekstmager og Byen udenfor, som jeg instruerede. Byen udenfor blev nomineret til en Robert-statuette i 2010.
Hvad er konceptet for Verden ifølge Seriemagasinet?
Konceptet er, at jeg sammen med en gæst snakker om Seriemagasinet. Det kan være et helt nummer, en historie, en artikel eller en enkelt billedramme. I min kælder i vores hus har jeg indrettet et herreværelse med Chesterfield-møbler og brændeovn. Hernede bliver vi teleporteret tilbage til drengeværelset og både mig og gæsten snakker om den tid, der formede sig omkring os, mens vi slugte det ene magasin efter det andet.
Hernede bliver vi teleporteret tilbage til drengeværelset.
Hvorfor har du lavet en podcast med udgangspunkt i netop Seriemagasinet?
Det er en personlig podcast, og da Seriemagasinet betød meget for mig, tager jeg udgangspunkt i det blad. Seriemagasinet udkom over tre årtier – 60’erne, 70’erne og 80’erne. Udover at byde på en rodet perlerække af forskellige tegneserier, tegnede bladet også et billede af samfundet i de år. Hippiebevægelsen, blackspoitation, selvtægt, tegneseriernes skadelige virkninger, den kolde krig, yuppie-bevægelsen er nogle af de emner, bladet bevidst og ubevidst kom ind på. Dermed virker bladet som en katalysator for erfaringer, minder og meninger for både mig og gæsten.’
Som jeg forstår det, også af det første afsnit, bruger du også bladet Seriemagasinet som en dåseåbner til at tale om nogle mere almene emner – drengeliv, personlige kriser, tidsånd, mm. Hvorfor tror du, at et gammelt tegneserieblad er velegnet til det?
Ligesom dufte kan vække minder, så kan følelsen af at sidde med et tegneserieblad, du læste som barn, også gøre det. Jeg læste bladet i en periode af mit liv, hvor der skete allermest. Jeg gik fra at være dreng til halvvoksen mand. Når du som mig så står i en periode af dit liv, hvor halvdelen af din levetid er gået, bliver tegneseriebladet en dåseåbner, hvor ting, du måske havde fortrængt, kommer op igen – ved at bladre et nummer af Seriemagasinet igennem.
Ligesom dufte kan vække minder, så kan følelsen af at sidde med et tegneserieblad, du læste som barn, også gøre det.
Når vi optager, sørger jeg for, at vi i “studiet” har det afslappet med kaffe i kopperne og med så meget bevægelsesfrihed som muligt. Samtidig har jeg bøger og film liggende, som er relateret til vores samtale og kan bringe os i stemning. Podcasten bliver optaget live-on-tape.
I første afsnit har du besøg af mediemanden Kresten Schultz Jørgensen. Kan du løfte sløret for nogle af de gæster, du håber på at få med i kommende afsnit?
I anden episode er videnskabsjournalisten Kristoffer Frøkjær-Jensen, videnskabsjournalist og -forfatter, på besøg i herreværelset og bagefter er det dramatikeren Jokum Rohde.
Hvad er dine planer for podcasten videre? Det synes jo, at være et stramt tænkt koncept.
I de første mange podcasts kommer jeg til at snakke med gæster, hvor Seriemagasinet og tegneserier har spillet en stor rolle. Undervejs er planen, at jeg finder frem til nogle af mine barndoms- og ungdomsvenner samt nogle af de tegneseriefolk, som var involveret i Seriemagasinet i sin tid, som f.eks. Carsten Søndergaard.
Der er også mulighed for at lave podcasten som et live event med til festivaler og på scener rundt om i landet med Chesterfield-møbler og eksempler fra Seriemagasinet blæst op på projektorlærred.
Seriemagasinet og tegneserier har tydeligvis været en stor del af dine barndom og tidlige ungdom. Men læser du stadig tegneserier? – og hvilke?
De senere år har jeg fundet kvaliteter i mange af Marvels serier, som ikke sagde mig så meget, da jeg var dreng. Det er nok især filmene og Netflix’ serier, der har sat den interesse i gang igen. Ellers er jeg stor beundrer af Halfdan Pisket og Jiro Taniguchi.
Hvad synes du om de tegneserier der udkommer i dag? Markedet ser jo ganske anderledes ud, end i Seriemagasinets gyldne dage.
Jeg kan godt savne, at der udkommer nogle serieblade, der har et miks af forskellige ting. Omvendt var Seriemagasinet meget et barn af sin tid og tegneserier er i dag meget mere accepterede som kunstart. Jeg har stor beundring for f.eks. Pisket og Taniguchi, men kan også godt nogle gange savne kombinationen af eskapisme og den grafisk flotte tegneserier, som Will Eisner f.eks. mestrede
