Mindre samlebånd, mere samarbejde. Nummer9 talte med tidens bedste Anders And-tegner, norske Arild Midthun, på Copenhagen Comics.
Arild Midthun signerer på Copenhagen Comics. Foto: Christian Bloch Hansen
Alle kender Anders And. Uheldig, kolerisk, Guniess-rekordholder i flest jobtitler og papfar til Rip, Rap & Rup. Anden i sømandstøj er nok en af verdens mest berømte og vellidte tegneseriefigurer, og der er stor sandsynlighed for, at du har mindst ét Anders And & Co. liggende et eller andet sted i gemmerne.
Men anden, der blev ”født” i 1934 og oplevede sin første storhedstid fra slutningen af 1940’ne da Carl Barks skrev og tegnede Anders og de andre ænder ind i verdenshistorien, har bestemt set bedre dage. Oplagstallene er i frit fald, og det samme er mestendels kvaliteten af Disney-historierne, der mistede den sidst tilbageværende ande-auteur, da Don Rosa lagde blækpennen og papiret på hylden for snart otte år siden.
Tegneseriefabrikken Egmont, der producerer og udgiver Anders And-bladet i Norden, gør ellers hvad de kan for at holde på læserne: De propper legetøj i bladene, laver temanumre med danske kendisser (Olsen Banden har for eksempel været på besøg!) og forsøger at skabe opmærksomhed om Anders And brandet på alle platforme. Det stærkeste kort, Egmont-koncernen har, er imidlertid ikke lir og letgennemskuelige marketing-tricks, nej, det er en sympatisk og fremsynet 51-årig nordmand. Der hedder Arild.
Den norske tegner Arild Midthun er nemlig støt og roligt blevet garant for overlegen kvalitet, når det kommer til Disney-historier. Midthuns historier har en kompleksitet, en humor og en tematisk tyngde, der er fraværende i det meste af samlebåndsarbejdet, der ellers kommer ud fra Egmonts tegnestuer.
Hvordan kan det nu være? Hvorfor er det lige, at Midthun – en (formoder man) – daglejertegner får alle de gode projekter? Det tog Nummer 9 en snak med ham om på dette års Copenhagen Comics i Øksnehallen.
En dansk Anders And-forside signeret Arild Midthun.
Nummer 9: Hvorfor er det, at netop dine historier adskiller sig så meget fra de andre Disney-producerede historier? Du er jo hyret som tegner, så du får vel et færdigt manuskript, som du så skal følge … Eller hvad?
Midthun: Eller hvad?! Præcis! Jeg begyndte at lave Disney-historier, da en af mine gamle venner, Tormod Løkling, som jeg altid har lavet tegneserier sammen med, blev redaktør for det norske Donald Duck-blad. Derfor faldt det os naturligt at lave en Anders And-historie sammen, og egentlig skulle det bare have været netop dét: en enkelt historie, en one-off. Det var i 2003, og der begyndte så en godkendelsesproces, som gik ret godt og ret hurtigt.
For da Tormod og jeg begyndte at tænke på Anders And, flyttede jeg så at sige ind i Andeby, og jeg fandt meget hurtigt ud af, at jeg trivedes der. Så sammen med Tormod skrev jeg nogle 1-siders gaghistorier, som blev godkendt, så faktisk fik jeg først betaling som forfatter! Altså blev jeg godkendt som forfatter, før jeg blev godkendt som tegner. Og da jeg allerede havde lavet tegneserier i en menneskealder, blev godkendelsesprocessen kondenseret, og alt i alt tog hele processen kun nogen få måneder.
Nummer 9: Det er , så vidt jeg ved, ret usædvanligt for Disney-tegnere med en så kort godkendelsesproces?
Midthun: Jah, men nu er det her også noget, jeg har levet af, siden jeg var 17, så det at lave en Anders And historie, eller en hvilkensomhelst anden tegnet historie, er simpelthen det, jeg gør. Men altså, så var vi i gang! Og derefter har vi sådan set bare fortsat, for ”tegnebordet fanger”, som man siger!
Og siden da, i 11 år, har jeg bogstavelig talt arbejdet døgnet rundt. De historier, vi laver, kommer på tryk i hele verden, og der er et enormt behov for nye serier hele tiden. I dag har jeg for eksempel tegnet en side, og i går på turen herhen skitsede jeg to forsider og årets julekalender og en plakat. Og derudover har jeg hele tiden de historier, vi har gang i, i hovedet.
Nummer 9: Så hvordan er din arbejdsproces? Og dit samarbejde med forfatterne?
Midthun: Den er sådan, at vi laver mange historier på én gang, og de er alle sammen på forskellige niveauer i processen.
Der kommer en bestilling, et ønske om en historie, fra en redaktør i Danmark, Sverige, Norge eller et andet sted i verden, via ECC (Egmont Creative Center, red.) her i København, og så udvikler vi den idé, eller også tager vi selv initiativ til en idé. Og når vi så har udformet en idé, en pitch, så sender vi den ind til vores redaktør hos ECC, hvorefter vi laver et synopsis. Men her adskiller vores arbejdsmetode sig fra de andre Disneyforfatteres. For vi sender altid scribbles (historien i grov skitseform) ind, det vil sige at vi ikke sender et færdigt manuskript ind, vi sender en synopsis ind som siger: ”Okay, det her er historien”, hvorefter jeg arbejder tæt sammen med forfatterne, og for det meste arbejder jeg sammen med norske forfattere. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide at arbejde sammen med andre forfattere, men fordi jeg har arbejdet sammen med disse folk i mange, mange år. Så Terje Nordberg, som sidder i Californien, har jeg arbejdet sammen med, siden jeg var 16, og Tormod Løkling er jeg vokset op sammen med, og så arbejder jeg sammen med en stor humorist, som hedder Knut Nærum, som er meget big in Norway. Og vi har alle sammen et meget nært samarbejde.
Nummer 9: Ja, det synes jeg, man mærker i serierne. Især, når du arbejder sammen med Nærum får dine tegninger ekstra punch og ekstra nærvær.
Midthun: Jamen, det er også rigtigt, og især i hans samarbejde med Tormod. Selvfølgelig arbejder jeg sammen med andre forfattere, men det er kernen i vores producktion. Og det vigtige er, at vi kender hinanden så godt, og måden vi arbejder på, er, at vi udvikler historierne sammen.
Nummer 9: Det vil sige, at I netop ikke arbejder på typisk Disney-facon. Der er ikke én, som sidder for sig selv og skriver et færdigt manuskript, der så bliver leveret til dig, hvorefter du ”bare” tegner det, der står i manus?
Midthun: Nemlig. Vi arbejder tæt sammen helt fra begyndelsen. Vi udvikler historierne sammen, de skriver så et foreløbigt manuskript, som det kun er mig, der ser. Så laver jeg min fortolkning af det manuskript, hvor jeg laver mange ændringer i manuskriptet. Så skitserer jeg hele historien, hvor jeg laver ændringer i både tekst og tegninger, og det sender jeg så tilbage til forfatterne, hvorefter de kommer med indspil til mine ændringer, og først når vi er enige: ”Okay, det her er det bedste, vi kan finde frem til,” så sender vi det ind til redaktøren i København, som kommer med kommentarer og forbedringer. De kommentarer får vi så tilbage, og først her begynder det egentlige tegnearbejde. For alt det, der kom før, har været som forfatter og instruktør, og når selve tegnearbejdet begynder, er det, historien kommer til live. Og selv her ændrer jeg stadig i historien, fjerner overflødige replikker og så videre, for til slut at have en endelig historie klar til farvelægning og publikation.
Nummer 9: Det vil jo faktisk sige, at du er ghost writer på dine egne historier. Altså, du er med i hele processen fra idé til færdigt produkt, men du får kun credit som tegner?
Midthun: Ha, ha, ja, det kan man sige.
En engageret Arild Midthun holder tegneworkshop på Copenhagen Comics 2015. Foto Henrik Conradsen
Nummer 9: Hvad giver dig så mest kunstenerisk tilfredsstillelse; idé- og skrivefasen eller tegnearbejdet?
Midthun: Hah! Alle aspekterne! Men på forskellige måder … Først er der jo arbejdet med at udvikle idéerne sammen med de andre i fuldstændig vanvittige brainstorminger, og det er et kæmpe kick! Virkelig! … Det at skabe en tegneseriehistorie og det at være en stolt serieskaber kan næsten sammenlignes med at skabe et barn og være en stolt far! Ha! Det er det eneste, jeg kan sammenligne det med, for det er så grundlæggende skabende! Så det er bare helt fantastisk.
Så kommer manus-arbejdet, hvor jeg laver skitser og ændringer til historierne, og hvor jeg altid har 3 – 4 historier kørende i hovedet. Og hvor andre måske synes, at det må være anstrengende, finder jeg det helt fantastisk. Som at have et lækkert stykke slik, man kan gå og sutte på hele tiden! Det gør faktisk hver dag til en rigere dag!
Og så kommer selve tegnearbejdet, der er helt fantastisk. Der er jeg mere som en munk. Der går jeg helt ind i selve det at tegne, og der tænker jeg ikke så meget på, hvordan den her tegning passer ind i historien, men der fokuserer jeg på, hvordan hver enkelt tegning fungerer bedst i sig selv! Og det er utroligt facinerende. Det handler om tydelighed, det handler om dynamik. Så det her er virkelig den del af arbejdet, jeg bedst – Nej, jeg kan bedst lide alle delene af mit arbejde!
Nummer 9: Det lyder som om, det her ikke kun er et arbejde for dig; det er et livsvalg, en passion?
Midthun: Hvis det bare var et arbejde, ville jeg ikke sidde til klokken 3 om natten og stå op klokken 6 næste morgen og tegne videre! Jeg har en kone og to børn, og min kone og jeg har lavet et firma, hvor vi arbejder sammen. Hun tager sig af økonomien og af alt det, der ikke er den kunstneriske skabelse. Anders And er en kæmpe del af vores liv!
Nummer 9: Men når nu det forholder sig sådan, er du så bekymret for fremtiden? Man kan jo ikke se bort fra, at oplagstallene er for nedadgående … Har du –
Midthun: En Plan B?! Nej! Jeg bliver ved. Absolut. Vi har jo stadigvæk, jeg ved ikke hvor mange millioner læsere! For det første er der så mange udgivere rundt om i verden, der vil have de historier, vi laver. Bare i Finland bliver der stadig solgt 100-200.000 eksemplarer hver uge i abonnement, i Norge tror jeg vi stadig sælger næsten 70.000 hver uge, inkl. abonnement. Det er mange. Det med at gå ned i kiosken og købe et blad, det forsvinder måske, men det at få læsestof i sin postkasse hver uge, det holder stadig!
Men det vigtige er, at vi har mange millioner læsere, og det er de læsere, vi skal henvende os til, og værne om. Det nytter ikke noget, at vi prøver at fastholde dem med legetøj og alt det der pjat. Man må satse kynisk og fuldstændigt på læseren! For hvis vi ikke kan give godt læsestof til gode læsere, så har vi tabt på forhånd!
Der er mange, der faktisk kan lide at læse, så dét er fremtiden! Så fremtiden handler ikke om løssalg, den handler om abonnement og om, at de gode læsere vælger de gode historier!
I både Norge og Tyskland er der udgivet opsamlinger udelukkende med Arild Midthun historier. Her en norsk “Hall og Fame”-samling.
Nummer 9: Og du og dine venner laver jo faktisk også de klart bedste Disney-historier for tiden. Men er det nok? For der skal jo mere end blot fire mænd til at holde Disney-tegneserierne kørende. Så tror du på, at Fabrikken Disney generelt set kan holde et højt niveau, jeres niveau?
Midthun: Vi har allerede påvirket, hvordan produktionen foregår. Altså det med, at tegnere skal være mere aktive, når det gælder udarbejdelsen af historier. Man kan ikke bare sidde der som en tegnemaskine. Man må være med til at udvikle idéerne. Så man må skabe og udvikle forhold mellem tegnere og forfattere. For det er helt klart, at måden Egmont har produceret Anders And historier på hidtil, har været, at der har siddet vældig dygtige forfattere i engelsktalende lande og i norden, og så har der siddet tegnere i Spanien og Sydamerika, og mange af dem har ikke kunne snakke samme sprog.
En norsk redaktør fortalte mig, at vores historier er meget mere komplekse end de andre, fordi hvis du har tegnere og forfattere, der aldrig har mødt hinanden og end ikke taler samme sprog, må du hele tiden forenkle, forenkle, forenkle for at fremme budskabet. Og så bliver det hele meget banalt og fald-i-bananskræl-agtigt.
Så spørgsmålet er: Hvordan! Hvordan arbejder vi bedst sammen?! Hvordan skaber vi de bedste historier?! Så det er min fremtidsvision! At flere begynder at arbejde, som vi arbejder!
