Den designuddannede tegner brygger på et brag af en debut: “Mit navn er Dana”, en 200 sider lang vælg-selv tegneserie.
Fei Huang er stadig et relativt ubeskrevet blad i den danske tegneserieverden, men har man fanget et af hendes antologibidrag – eller bare lagt vejen forbi hendes hjemmeside – så ved man, at hun har en herligt appetitlig, mangainspireret streg.
Næste udspil fra Huang bliver ikke til at overse: “Mit navn er Dana”, en 200 sider lang, noir-inspireret fortælling, hvor læseren styrer slagets gang i bedste “Sværd og Trolddom”-stil. Vi hev fat i den unge tegner for at høre mere om det ambitiøse projekt, og hvordan det tager form.
Hvordan kom du i gang med at lave din første længere tegneserie?
– “Mit Navn er Dana” startede ud som mit afgangsprojekt på Designskolen, hvor jeg fik 20 uger til at lave det, jeg havde lyst til. Jeg besluttede mig for nørde med at skabe et sjovt og anderledes koncept til en tegneserie. For rigtigt at kunne fokusere på projektet, valgte jeg at arbejde et andet sted end på selve skolen. Jeg flyttede min arbejdsstation til tegnestuen Kulkælderen, hvor jeg færdiggjorde afgangsprojektet. Nu arbejder jeg primært som designer, så jeg arbejder på tegneserien som et sideløbende projekt derhjemme i Vanløse.
Hvad er “Mit navn er Dana” for en størrelse?
– Den handler om en kvinde, som vågner op en dag og finder ud af, at hun har glemt, hvem hun er. Med hjælp fra læseren prøver Dana at finde sin identitet.
– “Mit Navn er Dana” bliver en rimelig lang Choose Your Own Adventure-tegneserie på ca. 200 sider. Grunden til, at den bliver så lang, er at der er flere forskellige slutninger, så hver enkelte “timeline” er egentlig kun omkring 50 sider. Tegneserien er stærkt inspireret af noir-genren, både fortælleformen og den grafiske stil. Indtil videre har jeg omkring 20 sider færdige.
Hvorfor sådan en vælg-selv historie, egentlig?
– Jeg har altid været fascineret af ikke-lineære historier, hvor læseren selv er medskaber af fortællingen. Så det lå lige for at lave en tegneserie, hvor læseren får lov til at vælge, hvad hovedpersonen skal gøre. Til gengæld kom det bag på mig, hvor lang historien blev af alle de forgreninger. Det fik jeg først for alvor en fornemmelse af, da jeg skrev manuskriptet.
Fortæl lidt om din arbejdsproces!
– Nu hvor jeg valgte at lave en kompliceret historie, var det vigtigt, at historie-delen var på plads, før jeg kastede mig ud i at tegne den. Jeg startede med at lave graf-skitser med timelines, hvor jeg prøvede at få det til at passe sammen. Forestil dig, at hver boks er en scene i en film – når en scene slutter, er der mulighed for at vælge, hvad Dana skal gøre videre i historien.
– Som vist på grafen, er der mange slutninger og steder, hvor handlingstrådene deler sig og samler sig igen. Det var godt nok svært at få det hele til at passe sammen. Jeg ved ikke hvad jeg var på, da jeg skrev historien, ha ha.
– Efter grafen var nogenlunde på plads, lavede jeg en kort synopsis per scene …
– Og da det var færdigt, kunne jeg så skrive manus.
– Der var også meget proces i at få stilen helt rigtigt. Som sagt ville jeg lave en noir-tegneserie, da jeg er meget vildt med kontrast og chiaroscuro i billeder. Jeg brugte tid på at nørde med stregtykkelsen, lineart stil og medium. Det var også vigtigt for mig at have farver med, men farverne skulle fremhæve det sorte i billedet, ikke dominere det. Jeg endte med at bruge flade farver og en begrænset farvepalette.
– Historien foregår i København, specielt på Vesterbro, da det er en perfekt setting for en noir-historie. Jeg tog ud i byen og tog masser af billeder, som jeg bruger som reference til tegneserien.
– Siderne starter som thumbnails. Så skitser jeg på A3 papir og rentegner det meste analogt med 0.1, 0.2, og 0.5 fineliners.
– Nogle gange, hvis der er besværlige baggrunde, tegner jeg figurerne analogt og baggrunden digitalt i Manga Studio. Samme program bruger jeg til at farvelægge med.
Hvornår regner du med at have “Mit navn er Dana” færdig?
– Helt ærligt, så ved jeg ikke hvor lang tid det vil tage. Jeg håber, at det kan være færdigt til slut 2017, men jeg lover ikke noget!
