Under Copenhagen Comics fik Nummer 9 to nye værker i hånden, der på en række områder har nogle fællestræk. Der er tale om tegneserier, der er lavet af ikke-professionelle tegneserietegnere. De har på forskellig vis nogle klare genre-elementer i sig, der placerer dem tættere på sydøstasiatiske kulturfænomener end vesteuropæiske. Og så er de lavet af en håndfuld unge danske kvinder.
På sin vis repræsenterer de altså resultaterne af det skud vitaminer, den danske tegneseriescene fik i 2000’erne, da den såkaldte manga-bølge rullede over land og i hvert fald midlertidig ruskede op i en scene, der var tæt på at lukke sig selv inde på drengeværelset med gamle franske eventyr og amerikanske superhelte. I modsætning til den anden samtidige modbølge, graphic novel-bølgen, var manga-bølgen på mange måder mindst lige så stivnet i genrekonventioner som de “gamle” tegneserier”, men de var alligevel friske i vestlige øjne.
Samtidig findes der nærmest ikke en niche, der ikke har sin egen tegneserie i Japan, og dermed var der muligheder for at appellere til andre læsere, som næsten var blevet glemt i vores del af verden. Mens de fleste store serier vi fik udgivet på dansk, mens bølgen var højest, ganske vist var klassiske eventyrserier for drenge (shonen-serier), var historier om f.eks. kærlighed og erotik ikke langt borte. Ikke mindst fordi internettet i samme ombæring gav os mulighed for at gå udenom kiosker og boghandlere og selv parallelimportere, det vi ville, eller læse det direkte på nettet i lovlige eller ulovlige kopier.
Det er derfor for så vidt ikke overraskende, at vi er nået dertil, at vi fra undergrunden nu ser to professionelt udseende udgivelser, lavet af ihærdige amatører, der har været i gang længe nok til at være stilsikre nok til at kunne bære sådanne udgivelser. Der er stadig udviklingspotentiale, men som nedenstående forhåbentlig giver udtryk for, var det et hele vejen igennem positivt bekendtskab.
—
I Deadapple’s Book of Tales har Simo, Yassa og Kaiki – tilsammen tegnergruppen Deadapple Studio – hver leveret et eventyr og en lille håndfuld bonus-tegninger i en stil, der må siges at være mere end bare inspiret af sydøstasiatiske tegneserier. Bag navnene gemme sig tre unge kvinder bosat i Danmark. Såvidt jeg lige har researchet mig frem til, har mindst en af dem, men nok flere, tidligere været udgivet i den danske antologi Comic Party.
Yassa og Kaikis bidrag er stilrene shojo manga’er (japansk for tegneserier til piger), og er magiske eventyr hvor omdrejningspunktet er kærlighed. Begge handler i bund og grund om drengen/prinsen får taget sig sammen og får øjnene op for pigen/prinsessen foran ham. Men før vi kommer så langt skal vi lige have overstået henholdvis kampen om et magisk æble med en heks eller en rejse mellem parallele verdener.
Tegnestilen er helt loyalt overtaget fra de sydøstasiatiske forbilleder og stilen mestres perfekt. I historien om det magiske æble funkler samtlige baggrunder af stjerner og gradienter, mens historien om prinsessen, der ikke bare er fra parallelklassen men parallelverdenen, er holdt i en renere sort/hvid stil med raster. Der er ikke finger at udsætte på håndværket – et originalt udtryk er det dog ikke. Men jeg er sikker på de to tegnere har opnået det de ville.
Mere personlighed er der i Simos tykkere streg, der stadig er tydelig i sin japanske inspiration, men her er der i højere grad tale om en egen stil, fremfor en tillært stil. Det gør også tegningerne lidt mere klodsede at se på end de to øvrige bidrag. Det er umiddelbart lettere at se, at der er tale om en ikke-professionel tegner. Hvad er det optimale for en tegner i den spæde karriere? At tillære andres trick fra begyndelsen og få en lydefri, men lettere upersonlig streg, eller skal der satses på en personlig stil fra starten, selvom den vil tage længere at få til at sidde i skabet? Jeg skal ikke fælde nogen dom her – så længe der kommer tegneserier ud af det, er jeg sådan set tilfreds.
Også historiemæssigt adskiller Simos historie sig fra de andre. Vi er stadig en magisk verden, hvor en kvinde vender tilbage til et tornerose-slot for at slå et monster ned og befri den sovende dronning, der er fanget i tornestænglerne. Men der ikke noget “og de levede lykkeligt til deres dages ende” over denne historie – snarere tværtimod. Livet på slottet var vist ulykkeligt. Det er oplagt at læse eventyret som en metafor, der handler om at bekæmpe barndommens dæmoner. En fin idé at vende nogle af eventyrets ikoner lidt på hovedet. Det virker.
—
Rebound er i modsætning til ovenstående antologi én samlet historie skabt af Gitte Tang Jensen og Maia Fjordman, der til daglig huserer på biblecomic.net med projektet B.I.B.L.E. (Basic Instructions Before Leaving Earth), hvorfra de første 117 tegneseriesider plus en smule ekstramateriale nu er samlet.
I historien følger vi et hold bevingede udsendinge fra himlen under en mission på planeten Kimera. De kommer uventet i besiddelse af oplysninger om at mørke kræfter har noget skidt i ærmet i nærheden og må improvisere en plan for at stoppe dem, men det er ikke lige til og det går hen og bliver ganske blodigt. I cocktailen engle mod dæmoner indgår også andre fantasyvæsener som elvere, vampyrer og væsner, der giver mindelser om sagndyr som griffe og kentaurer.
Også på den grafiske side har vi med et blandingsprodukt at gøre. Det er en verden, der til dels består af klassiske fantasy-elementer. Jeg kom især til at tænke på fantasy, som det ser ud hos Nintendo i Legend of Zelda-spillene. Og til dels et ordentlig skud “furries” med antropomorfe karakter. Altså med andre ord en stil, der rækker ud over tegneseriens faste stilarter, men samtidig er lige så genrepræget og traditionsbunden superhelte eller funny animals. Der mangler hist og her noget spændstighed i tegninger, der afslører, at det ikke er professionelle vi har med at gøre, men det overordnede indtryk er flotte, farverige og velbearabejdede tegninger.
Noget af det mest imponerende ved Rebound i det hele taget er den enorme tålmodighed og konsistens, der ligger bag arbejdet. Bindet indeholder de sider, der er lagt på nettet fra den 5. juni 2009 til den 11. juli 2011. Altså mindst to års arbejde. Som bindet afslører i ekstramateriale har ophavsmændene skabt skitserne til et helt univers sideløbende med de tegnede sider. De har idéer om hvad der skete for tusinde år siden – og alligevel er historien stramt komponeret og dækker et forløb, der vel kun strækker sig over en enkelt dag, og vi bliver kun præsenteret for en brøkdel af de fænomener, der bebor den verden, historien foregår i.
Det må have været svært ikke at lade alle detaljerne oversvømme historie, når man nu havde dem på blokken. Eller måske er det netop internetformatets styrke? Det at man kan udleve alle sideprojekterne og world building-trangen i blogkommentarer og wikiformat kommer hovedværket til gode i sidste ende, da det bliver forskånet for al baggrundsspekulationen og kan koncentrere sig om den gode historie.
Deadapple’s Book of Tales
Karakter: 3/5
Tekst og tegninger: Yassa, Maria Simone Büchert (Simo) og Fei Huang (Kaiki)
Sidetal: 100
Format: Sort/hvid, hæfte med hårdt omslag
Pris: 70 kr.
Se mere på deadapplestudio.tumblr.com
Rebound Volume 1
Karakter: 3/5
Tekst og koncept: Gitte Tang Jensen og Maia Fjordman
Tegninger: Gitte Tang Jensen
Sidetal: ca. 125
Format: Farver, album
Pris: $20
Se mere på www.biblecomics.net
