Siden 2008 har serieskaberen arbejdet på en graphic novel om korruption i Udlændingeservice. Nummer 9 kigger ham over skulderen.
Johan F. Krarup været en karakteristisk tilstedeværelse på den danske tegneseriescene siden Forlaget Fahrenheit i 2008 udsendte flettefortællingen “Mixed double“. Den krogede streg og spiddende humor gik igen i Batman-parodien “For statens sikkerhed” året efter, men siden har det været småt med længere fortællinger fra satirikeren.
Forklaringen er enkel: Krarup har været travlt optaget af en graphic novel, der i færdig form vil løbe op i ca. 250 sider.
– Jeg har arbejdet på den siden 2008, afbrudt mange gang af barsel, andet arbejde og uforudsete ting. Arbejdstitlen har varieret lidt, men lige nu hedder serien ‘Johns dilemma’. Den handler om John, der arbejder i Udlændingeservice – som jeg har en del insiderviden fra – hvor han er vidne til en bestikkelsessag. Desværre er det hans gode ven og kollega, han mistænker for at stå bag, deraf ‘dilemmaet’.Det hele udspiller sig indenfor et døgn, hvor sagen trevles op, i hvert fald i Johns følelsesliv. Jeg har forsøgt at følge John meget tæt i tegneserien, så man ser hans fantasier og drømme også. Flashbacks og drømme er taget med. Dem har jeg for nemheds skyld tegnet uden ramme om billederne – mens resten af tegneserien er meget stramt bygget op med ret ensartede rammer.
Hvorfor har du insiderviden fra Udlændingeservice?
– Jeg var sagsbehandler i Udlændingeservice, i deres kontor for familiesammenføring. Jeg arbejdede der kun et år, hvor jeg blev kastet hovedkulds ind i det efter bare at have arbejdet på deres telefonservice. Men virkelig interessant job, som jeg måske stadig ville have haft, hvis ikke det var fordi jeg skulle være tegneserietegner, he.
Hvor langt er du med “Johns dilemma”?
– Jeg sidder midt i kapitel 8, som er sidste kapitel, men der skal laves en del tilføjelser og rettelser i de foregående kapitler, så jeg har ca. 50 siders tegnearbejde igen.
Hvorfor så mange rettelser? Laver du altid meget om i dine ting, når de er tegnet færdig?
– Jeg har lavet mange rettelser, fordi jeg fik en kritisk redaktør til at læse med. Hun havde en del indvendinger i løbet af de første to kapitler, så de blev tegnet helt om – farvel til tres siders tegneserie! Siden har jeg selv fortrudt nogle valg, så jeg har har lavet mange rettelser undervejs. Jeg har aldrig rettet ret meget i mine tegneserier, så det er første gang, jeg dels har tegnet en ret lang historie og rettet en del undervejs. Det er i det hele taget en tegneserie, jeg er meget usikker på. Mine stærke sider (tror jeg) er humor og ætsende dialoger, og begge dele er ret nedtonet i dette projekt. Hvad står så tilbage? Aner det ikke …
Hvis du føler dig stærkest i humor og dialog, hvorfor så nedtone de ting her? Hvad fik dig til at vove dig ud i ukendte farvande?
– Jeg ved virkelig ikke helt, hvordan det kom dertil. Andet end at det hele startede med nogle humoristiske scener fra en helt almindelig mands liv. Han hed John og havde et arbejde. Først senere blev det Udlændingestyrelsen, for det var den eneste store arbejdsplads, jeg kendte indefra. Og først endnu senere fik jeg ideen til et egentligt plot, nemlig en korruptionssag, som faktisk fandt sted i 2004 i Udlændingestyrelsen. Så var scenen sat.
– John var en lidt anti-helt-agtig type, fordi mange ting i hans liv var kikset, men heldigvis havde han masser af selvironi. De kiksede ting blev efterhånden pillet (næsten) væk. Svindleren på arbejdet var hans gode ven, og så var det, min kritisk-læsende redaktør sagde: Hvorfor er John så ironisk indstillet på sådan en overfrisk måde, når han er ved at, måske, miste sin gode ven og kollega? Og hvor vil du egentlig hen med det hele? Shit! Jeg blev nødt til at gentænke hele projektet. Personerne skulle være mere virkelige. Jeg tror stadig, der er både ironi og humor og ondskab i historien, men det er langt mere nedtonet, end jeg havde forestillet mig, det ville blive.
Hvordan har du arbejdet med den?
– Min arbejdsmetoder er, sådan, ret lige ud ad landevejen. Først laver jeg scribbles – de svarer egentlig til layout, men med talebobler og tegninger, så jeg ved, hvor meget plads, jeg har tilbage at tegne på. Eksemplet viser en side, hvor de fire første billeder er næsten færdigskitset og de to nederste er scribbles:
– Så skitser jeg. Nedenfor ses samme side som ovenfor, men som færdig skitse, klar til rentegning. Efter skitseringen med blå minestifter tilføjer jeg rammer og tekst/talebobler med sort filtpen. Alle de blå skitsestreger forsvinder i scanningen, der kun bibeholder sort streg. Smart! (Til nørderne: 1200 Bitmapscanning med en grænseværdi på 80)
– Og så skal der rentegnes. Her er siden rentegnet med pen dyppet i india ink. Nogle gange gider jeg ikke udfylde med sort – det er nemlig tidskrævende, hvorimod det kun kræver et enkelt klik i Photoshop.
