Nummer 9 har bedt en række danske tegneserieskabere fortælle lidt om, hvad den nyligt afdøde franske tegneseriemester Jean Giraud alias Moebius har betydet for dem – og ikke mindst deres arbejde. Valhallas Peter Madsen sendte os følgende fine tekst – og tegningen i bunden af siden:
Giraud/Moebius var en gigant. Han var vildt produktiv, han både tegnede og fortalte som en drøm, og han beherskede flere stilarter. Men det, der for alvor imponerer, er hans vision. Alt blev filtreret gennem hans helt personlige filter. Hvilket som helst konkret objekt, landskab eller væsen han fik fingrene i, kom ud i hans værk som hans eget. Og næsten altid mere poetisk, mystisk og foruroligende end forbilledet.
Han var en slider, men jeg tror ikke, han opfattede det sådan. Sandheden er nok snarere, at han levede sit værk. Talrige er historierne om hvordan hele tegneseriealbums fra hans hånd er blevet til på hotelværelser og i diverse ventesale, mens han var på rejse i forbindelse med et bestillingsprojekt til en eller anden film.
Jeg husker, at Jean-Claude Mézières’ kone, Linda, en gang sagde, at når Jean-Claude havde siddet og tegnet hele dagen, så havde han brug for at slappe af, når han kom hjem. Komme ud med vennerne og tage en øl, spille tennis eller bygge på sit sommerhus. Men når Jean (Giraud) kom hjem efter at have tegnet hele dagen, så plejede han at slappe af om aftenen med at tegne lidt mere(!)
Jeg har kun mødt ham én gang. I 1980 tog jeg på Interrail-tur med Søren Håkansson og Ingo Milton, og et af turens højdepunkter var at besøge Giraud, der dengang boede i en gammel mølle i en lille flække i Pyrenæerne. Han tog venligt imod de tre påtrængende unge mennesker fra det lille land højt mod nord, inviterede os indenfor og gav sig tid til at snakke med os. Det var spændende at se den nærmest middelalderlige spisestue med det grove plankegulv, der alligevel havde en farvestrålende pinball-maskine stående ovre i det ene hjørne. Og så den berømte tegners atelier, der var et støvet rum på loftet, hvor han sad på en billig stol ved et helt almindeligt bord. Med den dårligste belysning og den mest elendige arbejdsstilling, man kan tænke sig. Og der sad han og skabte sine fantastiske, futuristiske designs!
Men det er jo det, der altid har været hans varemærke: Innovation, meget moderne visioner – og samtidig er alt dybt forankret i tradition og solidt håndværk, både tegneserieklassikerne og de gamle mestres kobberstik.
Efter en times tid undskyldte han og sagde, at det var blevet sent på eftermiddagen. Vi blev nødt til at tage afsked nu, for han havde noget, han skulle nå at lave til i morgen.
Næste dag mødte vi ham ved et tilfælde på banegården i Pau. Han var på vej til Paris for at aflevere omslaget til albumudgaven af Arzach-serien. Et fantastisk maleri af Arzach på dragen foran en stor klippeborg. Det havde han skitset op og malet færdig i mellemtiden!
Der er nok ikke mange af os, der kan sige os helt fri for at have ladet os inspirere af Giraud/Moebius og hans helt originale scenerier og figurer; for eksempel den (androgyne) unge ridder med mærkelig hat og et scepter med en lysende krystal. Jeg har i hvert fald et par billeder liggende, der ikke ville have set ud, som de gør, hvis det ikke var for ham …
Del på
