Forfatteren og tegneren Joe Simon, som bl.a. var med til at skabe Captain America, er død. Han blev 98 år gammel. Joe Simons karriere i den amerikanske tegneseriebranche var lang og omskiftelig, og undervejs beklædte han adskillige poster til skiftende tider. Bedst kendt er han for sit mangeårige og frugtbare parløb med tegneren Jack Kirby, som tog sin begyndelse i slutningen af 1930’erne og varede 15 år frem.
Simon og Kirby mødte hinanden hos den navnkundige Victor Fox, en charlatan af en udgiver, som havde ry for at ansætte hvem som helst til den lavest mulige hyre, og de begyndte øjeblikkeligt at arbejde sammen på en række forskellige serier, hvoraf superhelteserien Blue Bolt opnåede størst succes. Da både Simon og Kirby havde hovedet fuld af idéer, og de samtidig begge var begavede som tegnere, kunne arbejdsfordelingen imellem dem variere fra fortælling til fortælling, men som regel fandt de sammen på en historie, som Kirby så tegnede og Simon tuschede.
Joe Simon var en dygtig tegner og en dygtig fortæller, men derudover besad han et business-talent, som Kirby aldeles savnede. Det var således udelukkende Simons fortjeneste, at makkerparret kort efter kunne sikre sig en kontrakt hos Timely, det senere Marvel Comics, hvor Joe blev forlagets første redaktør, og siden sørgede for, at Jack blev ansat som art director. Det var også her de sammen signerede deres første og største hit: Captain America.
I en tid hvor den amerikanske regering tøvede med at involvere sig i 2. verdenskrig, var de to jødiske tegneserieskabere ikke sene til at sende deres nye superhelt i krig mod nazisterne. Timelys udgiver Martin Goodman anede et stort potentiale i figuren, som var iklædt selve Stars and Stripes, og satsede hele butikken, idet han gav den nye helt sit helt eget hæfte. På forsiden af det første nummer kunne man således se Captain America give selveste Adolf Hitler en kæberasler, der skulle sende chokbølger gennem hele tegneserieindustrien. Og timingen kunne ikke have været bedre. Hæftet udkom den 20. december 1940, blot ni dage før Franklin D. Roosevelt i en radiotransmitteret tale advokerede for USA’s snarlige engagement i krigen.
I løbet af de blot ti numre af Captain America, som Simon og Kirby nåede at lægge navn til, lykkes det dem at ændre tilgangen til sideopbygning i den amerikanske tegneserie for altid. Hidtil havde hæfterne blot genoptrykt fire eller fem på hinanden følgende avisstriber à lige så mange billeder. Hos Simon og Kirby blev tegneseriesiden pludselig betragtet som en helhed, hvor de enkelte billeders størrelse, beskæring og placering i forhold til hinanden var dikteret af fortællingens dynamik. Dramaets aktører var som regel afbildet i ekstreme positurer med sener og muskler spændt til bristepunktet i en kraftudladning, der ind imellem sågar sprængte den traditionelle billedramme – som var formen ikke gearet til indholdet. Effekten af det nye dynamiske udtryk udeblev ikke, og Captain America solgte snart over en million eksemplarer månedligt – noget ellers kun serierne om Superman og Batman kunne bryste sig af.
På trods af Captain Americas kolossale succes, var det økonomiske afkast til de to bagmænd til at overskue, og i al hemmelighed fik Joe Simon en aftale i stand med Jack Liebowitz hos konkurrenten National Periodical Publications, det senere DC Comics. Her fik den kreative duo snart helt frie tøjler, og efter at have kastet nyt lys over figuren Sandman, kreerede de i 1942 serien The Boy Commandos, der fulgte en bande helt unge drenge i kamp mod nazisterne. Også denne serie solgte med tiden i omegnen af en million eksemplarer, og Simon og Kirby genanvendte snart den succesfulde drengebandeformel i serien om The Newsboy Legion for samme forlags Star-Spangled Comics.
Både Simon og Kirby gjorde aktiv tjeneste i 2. verdenskrig, og måtte ved krigens afslutning starte helt forfra i tegneseriebranchen. Sammen stiftede de en tegnestue, der bl.a. kom til at tælle navne som Steve Ditko, Mort Meskin og George Roussos, og fra midten af 1940’erne og ti år frem eksperimenterede de med et væld af genrer og opkog af gamle koncepter hos forskellige forlag. For Harvey genoplivede de deres gamle succes med drengebanden – nu henlagt til det vilde vesten i serien Boys’ Ranch, mens serien om Fighting American i begyndelsen blot var Captain America i nye klæder, men siden udviklede sig til en parodisk serie à la MAD. Simon og Kirby var imidlertid også blandt de første til at bidrage til horror-genren med hæfteserien Black Magic, og den realistiske omend moraliserende kriminalserie i form af Justice Traps the Guilty. Den helt store succes opnåede de imidlertid først, da Simon i midten af 40’erne opfandt en helt ny genre: romance-tegneserien.
I krigsårene havde Simon ofte bemærket det kolossale antal voksne mennesker, som hver dag fandt glæde i tegneserierne og undret sig over, at der ikke fandtes et hæfte som specifikt var målrettet dette publikum. Sammen med Kirby elaborerede han på idéen og i 1947 forelå resultatet i form af det banebrydende første nummer af Young Romance, som bar parolen: ”designed for the more ADULT readers of COMICS”. Reaktionen udeblev ikke. Da serien nåede sit tredje nummer, solgte Young Romance i omegnen af 1 million eksemplarer, og inden længe fulgte en lang række beslægtede serier som Young Love, Western Love og et væld af andre romantikserier fra forskellige forlag med tilsvarende succes.
Mens Simon og Kirbys romance-serier i en nutidig optik for størstepartens vedkommende måske kan synes banale, var de ikke desto mindre ganske nyskabende, idet de var med til at introducere en art hverdagsrealisme i amerikanske tegneserier i form af genkendelige problematikker som længsel, jalousi og andre kærlighedsorienterede kvababbelser. Romance-serierne var desuden medvirkede til, at også kvindelige læsere fik øjnene op for tegneseriemediet.
I kølvandet på 2. verdenskrig gjorde den personlige fortælling – det selvoplevede og det realistiske – sin entré i den amerikanske underholdningsindustri, og det var en udvikling, som Joe Simon i høj grad var katalysator for i tegneserieverdenen. Sammen med Jack Kirby stiftede han forlaget Mainline Comics, som lancerede fire nye serier – ganske vist repræsenterende hver sin genre, men alle sammen af realistisk tilsnit.
Der var westernserien Bullseye, romance-serien In Love og krimiserien Police Trap. Og så var der noget så hidtil uhørt som en realistisk krigstegneserie i form af Foxhole, der skildrede krigen i øjenhøjde og som ikke var bleg for at udstille dens rædsler. Der er således et pænt stykke vej fra den føromtalte første Captain America-forsides glorværdige men naive punch fra 1940 til billedet af den sårede soldat på Omaha Beach, som iklædt beskidte bandager skriver hjem til sin mor på forsiden af første nummer af Foxhole godt ti år senere. En krig kom imellem.
1950’erne var imidlertid en svær tid for tegneseriebranchen, og i midten af årtiet måtte Mainline Comics dreje nøglen om, som så mange andre forlag i de år. Det blev stort set enden på Simon og Kirbys mangeårige samarbejde, men de skiltes som gode venner. Mens Kirby en håndfuld år senere skulle sætte ny vind i sejlene på den amerikanske tegneserie, vendte Simon sig i stedet til reklamebranchen for at finde nye udfordringer. Han vendte dog af og til tilbage til mediet, hvor han først fik succes, og lancerede således i 1960 det satiriske magasin Sick, som han redigerede og bidrog til årtiet ud.
Simon leverede desuden materiale til forlagene Harvey og Archie, og var i en kort periode redaktør for DC Comics, da disse i midten af 1970’erne relancerede Simon og Kirbys romance-serier samt et genoptryk af deres Black Magic-serie. Herefter var det forståeligt nok småt med den efterhånden aldrende Simons bidrag til den amerikanske tegneseriebranche, som dog aldrig glemte ham. I 1998 blev han tildelt den årlige Inkpot Award på USAs største tegneseriefestival, Comic-Con i San Diego, og året efter blev han indlemmet i den prestigiøse Will Eisner Comic Book Hall of Fame.
Igennem de sidste par år har man kunnet spore en fornyet interesse i Joe Simons arbejde – herunder ikke mindst hans mange samarbejder med Jack Kirby. Således har forlagsgiganten DC fx genudgivet makkerparrets toneangivende serier fra 1940’erne og 50’erne i en række flotte omnibusudgaver, der samler alt materiale fra serier som Sandman, The Boy Commandos og The Newsboy Legion. Nogenlunde samtidig har det britiske forlag Titan udsendt et par genreorienterede bøger, der samler Simon og Kirbys superhelte- og krimiserier, ligesom de tidligere i år udgav Simons selvbiografi, My Life in Comics. Om ganske kort tid udsender forlaget Fantagraphics desuden en opsamling af de bedste af Simon og Kirbys banebrydende romance-fortællinger.
Joe Simons indflydelse på den amerikanske tegneseriehistorie er ganske betydelig. Som tegner udviklede han sammen med Kirby den dynamiske tilgang til tegneseriesiden, som stadig er den gængse skabelon i amerikanske mainstream-serier. Han var blandt de første til at sætte superhelten på landkortet, men markerede sig også få år senere som primus motor for en mere jordbunden og hverdagsrealistisk fortælletradition i tegneseriemediet. Han var en stor fortæller, en stor tegner og en innovativ fornyer. Joe Simon døde kort før jul 2011 – stort set lige så gammel som den amerikanske tegneseriebranche selv.
