Serieskaber Johan F. Krarup var til den svenske AltCom-festival i weekenden. Læs hans syrlige rapport her.
Til alle dem, der var så uheldige at misse AltCom – måske pga. Bogforum – kommer her en lille festivalrapport. Desværre er jeg ikke en lige så ihærdig fotograf som en vis Henrik Andreasen, så her er ingen fotos af festival-babes …
Først formalia: AltCom er en tegneseriefestival, der afholdes i Malmø hvert andet år. Den er dedikeret til voksentegneserier. Bortset fra festival-weekenden – eller “AltCom Klimaxhelg”, som arrangørerne kaldte den – var der interessante internationale udstillinger af tegneseriesammenslutninger rundt omkring i byen, bl.a. med svenske C’est Bon Kultur, portugisiske Chili Com Carne, kroatiske Komikaze, og slovenske Stripburger.
Jeg var kun til weekendens festival, hvor nogle af de nævnte seriesammenslutninger også deltog som standholdere. På Facebook fremgik det, at dørene blev åbnet kl. 12. Så jeg troppede op 12.05 i et utrolig lille telt, hvor nogle borde var stillet op. Man skulle vide, det var en tegneseriefestival, for der var ingen skilte ved indgangen. Ved mange af bordene var der heller ingen standholdere, så jeg tænkte, jeg nok var kommet for tidligt. I stedet spiste jeg frokost i byen og kom tilbage lidt over 13. Så var alle standholderne på plads og højst 10 gæster gik rundt og kiggede. Jeg anede ikke, hvem der sad bag bordene, for der var ingen bagvægge eller mulighed for skiltning, så man måtte spørge eller ræsonnere sig frem.
Ét større forlag havde i hvert fald en stand: Kolik Förlag, fandt jeg ud af. Her fandtes det største udvalg af publikationer blandt standene. Kolik byder på en bred vifte af tegneserier af både etablerede og unge talentfulde svenske tegnere samt et par udenlandske. Jeg afkrævede svar fra forlægger Josefin på, hvad der var det bedste svenske lige nu fra deres forlag. Hun gennemgik venligt de forskellige nye bøger, og det var så okay imponerende, at jeg købte et par stykker af dem, heriblandt feministiske Nanna Johanssons “Mig blir du snart kär i”.
Overfor Kolik fandt man festivalens første danske islæt: En Allan Haverholm, lettere bagstiv og i højt humør. Han havde tilsyneladende besluttet sig for at have et større udvalg af serier til salg end Kolik, så han havde, udover sine egne nyeste selvpublicerede eksperimentalserier, medbragt en ordentlig røvfuld tegneserier fra sin egen samling, som han ikke gad have mere. Sådan noget er snyd! Til gengæld solgte han tegneserierne for en slik, så jeg gik derfra med både hans egne serier og nogle alt for gode tilbud, jeg ikke kunne modstå. Jeg håber, Haverholm fik solgt sine John Byrne-hæfter, for de ville ellers blive brændt – eller i hvert fald ikke blive taget med hjem igen, blev det proklameret.
Udover Haverholm bød teltet på kunstneriske indslag fra bl.a. de nævnte portugisere og kroater, der fremviste imponerende antologier og silketrykte serier.
I bunden af teltet sad de evigt tilstedeværende og ihærdige folk fra Ondskabens flydende Vatikan, der solgte deres antologier – indtil videre 8 numre plus et zombie-særnummer: Klar varebetegnelse og i et fanzineagtigt udstyr. Mere af den slags, tak!
På vej ud igen stødte jeg på Jacob Ørsted, Søren Mosdal, Mari Ahokoivu og Zven Balzlev. Her blev jeg stående noget tid. Jeg spurgte indiskret til salget og svaret var desværre noget nedslående. Men okay, det er også svært at sælge noget til folk, der ikke kommer. Jeg købte den nye finske Kuti Kuti-antologi, et oversize-hæfte i den sædvanlige farveeksplosion. Den ser ret fed ud, så den glæder jeg mig til at læse. Og så købte jeg selvfølgelig også Mosdal og Ørsteds altid skægge hæfter, denne gang Boilworld. Og et hæfte af Ahokoivu og nogle silketrykte plakater af den produktive Balzlev blev det også til.
Jeg spurgte Søren Mosdal, hvordan det ellers var gået? Jo, dagen før havde der været lidt flere gæster, og standholderne havde samtidig set frem til gårsdagens klimaks: aftenens officielle fest, om hvilken arrangørerne i programmet havde skrevet: “Den stora festivalfesten anordnas i samarbete med Kontrapunkt och blir en fest att minnas, med liveband och DJ:s, konst och kanske filmvisning till sent på natten.” Sidst på dagen blev det dog meddelt, at der ingen fest blev. Og heller ingen forklaring på hvorfor. Men som et plaster på såret inviteredes standholderne til en fest i et besat hus i udkanten af Malmö. Et slæng tog til BZ-festen, der bestod af nogle få BZ’ere, der stod i et tomt og mørkt hus og kedede sig. Ingen musik. Ingen fest. Men vist et par dåseøl.
Mange af festivalens stande besattes af folk, der ikke lavede decideret tegneserier, men f.eks. tændstikæsker, hvor Tordenskjold – eller hvem der nu er på de svenske æsker – var fjernet til fordel for en hjemmegjort, påklistret tegning. Dette fænomen kender jeg godt. Jeg lavede adskillige af dén type tændstikæsker til mine bedsteforældre i julegave, da jeg var barn.
Ved siden af teltet kunne man i en bygning overvære paneldebatter, performances og præsentationer af diverse serieprojekter. Den røde tråd i disse arrangementer var AltCom 2012s overordnede tema: No Borders. Her fornemmes en venstreorienteret dagsorden, der generelt præger store dele af den svenske serieverden. Dette er virkelig en af de store forskelle på Danmark og Sverige: I Sverige står (dele af) kulturlivet fast på at være venstreorienteret, mens vi i Danmark i højere grad tilstræber en apolitisk kulturel dagsorden. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er bedst – blot konstatere forskellen. Man må dog give den svenske seriekultur, at den er både større, rigere og mere vedholdende end den danske.
En enkelt aha-oplevelse: Jeg vidste godt, at Sverige har en stor scene for feministiske tegneserier. Men at mange kvindelige svenske tegnere laver erotiske eller pornografiske tegneserier, det anede jeg ikke! Både mangategnerne (eller hvad man skal kalde dem) og feministerne. Udover de åbenlyst politiske serier stødte jeg på enormt meget porno.
AltCom er også et sted, hvor man kan skabe gode kontakter, fortalte Søren Mosdal: Mari Ahokoivu og Zven Balzlev blev inviteret til Crack Festival i Rom, og Mosdal og Ørsted blev inviteret til nogle tegneserieevents i Lissabon.
Trods nogle fine tilstedeværelser på både udstillinger og festival af udenlandske og internationale seriesammenslutninger var AltCom-weekenden en skuffelse. Jeg havde nok forventet en mere fuldbåren festival. Flere svenske forlag kunne f.eks. vælge at bakke op om arrangementet. Og hvis ikke Bogforum foregik samtidig, ville det ikke være utænkeligt at se lidt flere danske forlag gøre det samme. Det gode ved AltCom er, at den kun kan blive større og bedre med årene. Måske med en styrkelse af arrangørgruppen…?
Så alt i alt: Heja, Sverige, vis os nu jeres brede seriekultur – også på AltCom! I modsat fald vælger jeg Stockholm-festivalen næste gang …
Del på
