Lightfall 2: I fulgens skygge
Bind 2 i Tim Proberts storslåede fantasy-tegneserie, Lightfall, er nu ude på dansk.
I første bog i serien, Vogterne af den evige flamme, møder vi Bea, der bor på planeten Irpa med sin bedstefar, Grisetroldmanden. En dag forsvinder bedstefaren, og Bea må ud på en farefuld færd for at finde ham. Med sig på rejsen får hun følgeskab af galdurieren Cad, der forsøger at finde det sidste af hans slægt.
I bind to, I Fuglens skygge, vågner Bea og Cad i en hemmelig grotte efter deres kamp mod det mystiske væsen, Kest Ke Belenus. Et væsen, som Cad har stiftet bekendtskab med tidligere. Både Bea og Cad er hårdt ramt efter kampen og især Bea er fortvivlet og ved ikke, hvad de skal gøre. Beas bedstefar har dog efterladt et brev, der beder dem lede efter den vise vand-ånd Lorgon for at få svar.
Bea og Cad begiver sig afsted, men besøget viser sig at efterlade dem med flere spørgsmål end svar og nogle meget svære valg, de skal træffe. Bea og Cad skal finde ud af hvad der er det rigtige at gøre, men betænkningstiden bliver kort, da de endnu engang skal stå overfor Kest og denne gang kan mødet have endnu større konsekvenser.
Lightfall har kimen til at blive en af de helt store tegneserier for børn. Ikke alene har den et spændende persongalleri, som langsomt foldes ud. Der bygges flere og flere træk til hver af personerne og det giver en god dybde til historien, at man skifter synsvinkel fra tid til anden, fx fra Bea og Cad til Beas bedstefar.
Det er en spændende og medrivende fortælling, der flot underbygges af de detaljerige og smukke illustrationer. Her er der kræset for alle detaljer, fra talebobler og lydord, til storslåede helsides illustrationer helt uden tekst. Samtidig er illustrationerne meget varierede, og jo flere gange man læser dem, jo flere detaljer lægger man mærke til.
En ekstra ting der fungerer rigtig godt og giver et ekstra lag til fortællingen er visualiseringen af Beas usikker- og ængstelighed. Når hun bliver presset, usikker eller nervøs visualiseres følelserne som “sorte fangarme”, der vrider sig omkring hende – og jo mørkere hendes tanker er, jo flere fangarme er der. Når hun falder til ro, forsvinder de langsomt igen. Beas følelser er en god kontrast til, hvordan Cad opfører sig. Han har en nærmest ukuelig tro på, at det hele nok skal gå.
Som læser suges man ind i det magiske univers og bøgerne er svære at lægge fra sig. Bøgerne kan læses fra 9-10 år, men ældre læsere kan også få glæde af historien.
