Gespenster og gevækster
Gespenster og gevækster er en unik men ujævn afgangsantologi fra de kunstnere der vil præge fremtidens danske tegneseriebranche.
Det har længe været et ønske at Danmark fik en uddannelse i tegneserier. Ny, original tegneseriekunst med et dansk perspektiv er ikke nogen selvfølge, men der er klart større muligheder når nu vi kan uddanne folk her til lands. Grafisk Fortælling uddannelsen blev startet op i 2013 og med første hold dimittender i 2017. Forlaget Cobolt har været frontløbere og givet disse nye talenter en mulighed for at komme stærkt fra start med publiceringen af en antologi med elevernes originale værker i fysisk form. Der er mange historier, korte såvel som længere, og så er der enkelte bidrag som består af illustrationer. Det er altså en unik mulighed for et indblik i de kunstnere der, potentielt, vil komme til at præge den danske tegneseriebranche i de kommende år.
Værd at bide mærke i først, er, at man ikke kan tale om en uniform, strømlinet stil. Bidragene stikker i mange forskellige retninger. Der er plads til eksperimenteren og det er befriende at skolen ikke har ensrettet de studerende. Tværtimod bliver alle forskellene understøttet og fremdyrket. Jeg bemærker dog også, hvordan naturen, og mennesket i den, optræder i en del af bidragene. Der er også flere der får spiddet eller latterliggjort diverse personlighedstyper som er fremtrædende i det moderne samfund. Det værende sig hipsteren, youtube-dyrkeren, eller den omvandrende marketingskliché.
Det kan virke som en svær opgave at anmelde denne udgivelse på samme måde som et helt almindeligt værk. For det første er det meget tidlige værker der bør betragtes som en art læringsproces hvor fodfejl eller fejlslagne eksperimenter ikke bør trække ligeså meget ned som i et regulært værk. Nogle af bidragene er også så små at det kan være svært at danne sig et ordenligt indtryk af kunstneren. Endelig er der over 25 bidrag i bogen fra de 18 studerende. Derfor har jeg i stedet valgt at fremhæve de bidrag der har vakt størst begejstring.
Min Christensen har bidraget med tre enkeltsider med striber i vertikal form. Hun bevæger sig inden for den personlige og humoristiske genre. Christensen har en virkelig fin streg, både i sort/hvid og farvelagt. Der er noget enormt nuttet over måden hun tegner sig selv på, og det medvirker kun til at gøre de dilemmaer hun portrætterer endnu mere morsomme. Det kunne være oplagt at give Min Christensen en fast stribe, men det ligger også lige for at lave et længere biografisk værk i denne stil.
Emil Friis Ernsts bidrag, En dags arbejde, viser en god forståelse for tegneseriekunstformen, og leverer en reel historie med start, midte og slutning. Hans streg er interessant og har noget befriende råt over sig. At selve historien så er relativt forudsigelig gør ikke så meget. Der er gode karakterer i den, og man når at få en forståelse for et samfund der ligner vores, men samtidig har nogle helt fundamentale forskelle. Der er også en politisk undertone som jeg gerne ser udfoldet endnu mere i fremtidige værker fra Ernst.
Sofie Louise Dams bidrag, Gaven, kan snildt tolkes som en skarpladt kanon rettet direkte mod det kapitaliske samfund. Skuddet bliver dog i mindre grad en raseriudladning, og fremstår som en resigneret accept af en samfundsstruktur som på mange måder er uacceptabel. Dams tegninger er i høj grad bløde i deres udtryk, og hun bygger sin fortælling virkelig fint op. Der er gode takter at finde her.
Endelig vil jeg nævne den absurd-humoristiske Tvær den ud, John!!! af Mathilde Elsa Garreau. De ufarvelagte blyantstegninger er helt passende til den sjove fortælling som Garreau udfolder. Der er ikke så meget på spil i denne historie, men det er svært ikke at trække på smilebåndet. Jeg er spændt på at se hvad Garreau gør nu.
Man kunne godt ønske sig at der havde været en lidt hårdere redaktionel linje på antologien. Det er selvfølgelige fint at give frie tøjler til kunstnerne, men faktum er, at kvaliteten af bidragene er ujævn. En del af dem fremstår ikke gennemarbejdede og klar til publicering. Det er trist, da kunstnerne givetvis kunne levere meget bedre havde de fået lidt mere feedback. Hvis man ikke kan levere sit allerbedste bør man måske takke nej.
Ikke desto minder er det skønt at få et indblik i hvad uddannelsen i Viborg kan resultere i. Det havde klædt udgivelsen fra Cobolt med en indholdsfortegnelse i starten. Ydermere måtte der gerne have været en side imellem hver historie hvor kunstnerens navn, og bidragets titel, passende kunne figurere. Som det er nu står kunstnerens navn i slutningen af hver historie i en lille boks nederst på siden. Det gør tingene lidt forvirrende, og det er synd. Det er dog mindre skønhedsfejl på en virkelig nænsom behandling af materialet, og det er prisværdigt at se en udgivelse som denne på hylderne.
