Bad Guys
De er Hr. Ulv, Sir Lange, Don Piranha og Mister Haj og de er Bad Guys. De er onde, skræmmende, og de spiser folk. De er iklædt nydelige sorte habitter, Reservoir Dogs-style, og har en cool bil. Og så er de trætte af at blive dømt på deres onde gerninger, de vil være helte – så de gør en god gerning, om du vil have det eller ej!
Australske Aaron Blabey gør sin entré på det danske marked med serien Bad Guys, som sådan set har gået sin sejrsgang verden over, sammen med mange andre af hans prisvindende børnebøger. Bare fordi vi er kommet sidst til festen, skal det ikke afholde Nummer 9 fra at tage et grundigt kig på de to første bøger i serien: Bad Guys gør en god gerning (uanset om du kan li’ det eller ej) og Bad Guys har en utrolig god plan (som hænger i en tynd tråd).
Grafisk designer Malene Hald og børnebibliotekar Kathrine Pachniuk har læst begge bøger flere gange (både for sig selv og højt for andre) og har taget et grundigt kig på dem.
Malene: Kathrine, jeg lægger hårdt ud og siger, at jeg er fuldstændig vild med Bad Guys. Når læseren allerede fra side ét bliver tiltalt direkte af bogen med flabet, direkte humor og adskillige referencer til popkultur – ja, så er jeg solgt. Hvad var dit første indtryk?
Kathrine: Jeg er helt enig. Allerede før jeg åbnede bogen var jeg næsten overbevist om at jeg ville kunne lide den, alene på grund af titlen (og Sir Slanges ansigtsudtryk). Jeg ved, det nok er en smagssag, men jeg er vild med alt for lange, deskriptive titler. Jeg synes de er vildt sjove.
Malene: Sådan har jeg det også. Sådan en som den her, der taler direkte til mig med et “du”, giver mig ret store forventninger til humoren – og jeg blev ikke skuffet. I det første kapitel møder vi først Hr. Ulv, og så præsenterer han sine buddies en efter en, og det gør han med både sproglig og visuel skarp timing.
Medlemmerne af banden bliver præsenteret.
Nu springer jeg lidt frem i handlingen, men jeg måtte læse højt for min kæreste, da jeg nåede til deres beskrivelse af Bad Guys-bilen, der har “en helt syg V8-motor der kører på ufortyndet panterpis”.
Kathrine: I det hele taget er beskrivelsen af bilen virkelig sjov, samtidig med at den har den lidt ironiske distance til superhelte-genren og ikke tager sig selv for alvorligt: “Gigantiske hjul, bare for at se vanvittigt sej ud”. Og igen den sidste: “Overdimensioneret udstødning, som gør bilen helt utrolig højlydt hele tiden”. Det kan godt lyde, som om det er humor til forældrene eller andre voksne, der forvilder sig til at læse bogen, men børn i målgruppen (fra ca 8 år) har helt styr på fx Batmobilen og de overdrivelser, der er i genren for at gøre tingene mere cool, og de vil fange det med det samme.
Malene: Det gør de nemlig lige præcis. Mine to nevøer på 7 og 10 har læst den med stort velbehag, og de grinede højlydt. Også den ældste, som ellers er mere til bolde end bøger.
Blabey er også bare på læserens side hele vejen igennem. Jeg er sikker på, at han skriver de her bøger til sin egen indre 8-årige. De kan det samme, som Pixar-filmene (og mange andre tegnefilm) – tale til folk der er 8 år og til den 8-årige inden i alle os, der er lidt ældre.
Apropos alder: Den fungerer jo både som højtlæsning og læse selv – nu er det dig, der er bibliotekaren, hvem skal læse Bad Guys?
Kathrine: Det bliver lidt en kliche, men som som du selv nævner, så er denne type bøger (ligesom Tom Gates, Hundemand, Wimpy Kid etc) rigtig gode til børn, der ikke er de mest ivrige læsere. Billeddrevne fortællinger kan ofte fange de børn, der ikke bliver fanget af tekst alene. Det skal ikke forstås som at tegneserier kun er til børn, der ikke gider “rigtige” bøger, men de kan fange børn, der ellers ikke ville læse.
Humoren og fortællingen vil dog appellere til rigtig mange børn, der godt kan lide sjove bøger og superhelte/skurke fortællinger.
Malene: Der kan man også sige, at temaet med superhelte lægger sig lige i slipstrømmen på rigtig meget fiktion, der er kommet de senere år, især film og tv, men også bøger. Så som du tidligere nævnte, så kender målgruppen til de greb, man bruger i superhelteserier – og vigtigst: De elsker det.
Kathrine: Ja, og der er det jo også meget sjovt, at Blabey har valgt kendte “superskurke” fra hverdagen og eventyrene og helt har fjernet helten. Det gør, at det ikke bare føles, som om han hægter sig på en bølge, men har en original fortælling. Det handler jo også om at bryde ud af den rolle, man har, og have lov til at forandre sig. Men det er ikke så nemt, finder banden ud af. Deres ‘gode’ gerninger ses stadig som forbrydelser, selvom de er ment godt.
Malene: Ja, budskabet er rigtig godt, og det bliver aldrig moraliserende.
Kathrine: Nej og jeg blev heller aldrig helt overbevist om deres eget moralske kompas pegede helt i den rigtige retning. Det synes jeg også er fedt. At man godt er klar over at de prøver at være gode, men at det aldrig rigtig lykkedes. Så det er ikke kun samfundets opfattelse af dem, det er også deres opfattelse hvad der er ‘en god gerning’. Det giver stof til eftertanken uden at være løftede pegefingre.
Typisk Bad Guys-humor.
Malene: Ja, det er gods i til nogle gode snakke om, hvornår en handling er god eller dårlig. Eller historien kan bare sive ind og blive en del af en ung læsers oplevelser. Eller man kan bare nyde humoren. Den har uhyrligt mange planer.
Kathrine: Det er faktisk en skam, at bøger som disse sjældent bruges i undervisningssammenhæng. Der er meget mere i dem end de som regel får credit for.
Malene: Det er der nemlig. Men måske er det en af de serier, børnene skal have i fred uden voksnes indblanding? Vi HAR det med at overanalysere … (SKAM, anyone?)
Kathrine: Det er sandt. Det er måske i virkeligheden også mere, fordi det er en anerkendelse af mediet, at det bliver brugt i undervisningen.
Malene: Ja, det er jo da helt rigtigt. Tegneserier har (uretfærdigt) været dømt ude af det gode selskab i mange år, men er jo på vej til at blive et anderkendt medlem.
Og apropos tegneserier som medier, så synes jeg slet ikke der er tvivl om, at Bad Guys er en tegneserie, selvom den er i familie med de serier du nævnte tidligere, Wimpy Kid, osv. Den har fx ruder, ofte er én side én rude, men der er også sider med flere ruder. Nogle af dem er lige ved at kan stå alene som en selvstændig stribe.
Som grafisk designer er jeg også lykkelig over Blabeys brug af typografi. Det er ikke helt traditionelle tegneserie-lydord med “boing”, “smack” osv. Han har i stedet valgt at bruge flere forskellige skrifttyper, forskellige størrelser samt at tilte teksten, for at vise rytmen i sætningen og med hvilken stemmeføring ordene bliver sagt. Fx bruger han en stor, fed skrift, der ligner, den er lavet med en tør pensel, som sprøjter ud i alle retninger, hver gang en af personerne taler “farlig”.
Kathrine: Det er rigtigt, og hvis man vælger at læse den op for barnet (og man kan sagtens læse tegneserier højt) så letter det også arbejdet for oplæseren, at det hele tiden er meget tydeligt, hvad der menes og hvordan det skal udtales. Så kan man bedre være tilstede i fortællingen fremfor altid at skulle være et skridt foran, så man ikke læser op med en forkert stemme eller tryk.
Malene: Det er en god pointe. Den lægger virkelig op til at man læser op med sjove stemmer. Hvad siger du til tegningerne?
Kathrine: Blabey er virkelig god til at formidle karakterernes følelser og tilføjer en hel masse humor til historien med illustrationerne, selvom de er ret simple og der oftest ikke er ret mange detaljer. Bare karakterenes ansigtsudtryk og kropssprog bærer en stor del af historien og formidler det, der ikke står i teksten.
Malene: Ja, han kan sit kram. Han lægger sig også helt op af traditionel humor-tegning tradition med store øjne og levende øjenbryn. Jeg kan godt lide, at tegningerne lidt kan ligne noget man kan eftergøre – de er ikke på den måde virtuose eller overlegne rent teknisk. Ren sort/hvid, tegnet med blyant og med bløde skygger lavet med akvarel – der er noget tilgængeligt over dem.
Kathrine: Jeg kan også godt lide afvekslingen mellem de klassiske striber og hel- og halvsides illustrationer. Det fungerer godt for denne type fortælling at bruge det, der virker bedst for historien, fremfor at holde sig til en fast form.
Malene: Helt sikkert. Og … kan du komme på noget negativt om den? For vi skal jo give den nogle stjerner. Jeg svinger mellem 4 og 5.
Kathrine: Det kan jeg faktisk ikke. De er sjove, de passer til målgruppen, illustrationer og tekst passer sammen.
Malene: Jeg kunne godt drømme om lidt mere dygtighed i tegningerne, men jeg er i tvivl om det er med vilje. Hvad siger du til 5?
Kathrine: Det er sandt at tegningerne godt kunne have haft mere finesse. Jeg er enig i 5 set overordnet og med kritiske voksenøjne, men fra et barneperspektiv ville jeg give den fuld plade.
Hvis du har brug for et godt grin, enten som højtlæsning eller til dit nybegynder-læsebarn, så er Bad Guys 1 og 2 noget for dig. Vi ser frem til resten af serien på dansk og opfordrer Politikens Forlag til at udgive nogle flere tegneserier.
