Patrick McEowns debut som graphic novelist er en dyster omgang, men det bør ikke afskrække læserne fra at kaste sig over mørket i ‘Hairshirt’.
Et sted i Canada driver en ung mand lettere målløst rundt og prøver at få styr på sit liv. Et møde med en mystisk ung kvinde med sår på sjælen og hemmeligheder, der kan gøre det svært for de to at få kærligheden til at virke, får den unge mand til at overveje den måde, han selv opfatter sin egen fortid på. Alt sammen i en blanding af vestlig tegneserie og manga, hvor grænserne mellem genrer nedbrydes.
Hvis man synes, det lyder mere end bare en lille smule som ‘Scott Pilgrim’, så tager man i den grad fejl! Canadiske Patrick McEowns graphic novel ‘Hairshirt’ er en hård, mørk knude af en tegneserie, der ikke giver nogen lette svar eller nemme løsninger. Jeg skal gerne indrømme, at den efterlod mig med en ret besk smag i munden – men det skal ikke nødvendigvis ses som en kritik.
Hovedpersonen hedder John, og hans miljø er en unavngivet by, hvor man spiser håbløshed til morgenmad og går grædende i seng. Et møde med barndomsveninden, Naomi, ripper op i nogle gamle og for længst glemte sår, og på næsten Charles Burnsk vis begynder virkeligheden at smuldre omkring John og erstattes af scener, der kun kan beskrives som ægte horror af den rigtigt væmmelige slags. Det bliver næsten umuligt at skelne mellem ægte minder og de mareridt, der plager den stakkels John, som måske ikke er så stakkels, når det kommer til stykket.
Det er især en ondsindet hund med menneskehoved, der plager John. At menneskehovedet tilhører hans afdøde barndomsven (og Naomis bror) er selvfølgelig ikke tilfældigt. John plages af skyldfølelses – både overfor den døde ven, men også af en seksuel natur. I starten vildledes man til at tro, at Johns seksuelle skam er overdrevet og i virkeligheden bunder i ret uskyldige hændelser. Men måske ligger der langt hårdere og grove løjer bag?
Jeg var frygteligt irriteret på John i starten af historien. Et passivt klynkehoved, der ikke rigtigt gør noget som helst aktivt for at komme ud af sin situation. Ligeledes viser Naomi sig at være en næsten ondsindet skrappedulle, der konstant lader sin egen smerte gå ud over de mennesker, der holder af hende. Personerne er med andre ord ikke specielt sympatiske, men måske meget menneskelige. Det kræves dog af læseren, at man kan udholde en vis grad af livslede, håbløshed og angst, så der er nok ikke tale om en graphic novel, der vil kunne værdsættes af alle. Min interesse for figurerne voksede dog gevaldigt efterhånden som historien skred frem, og McEowns hensigt blev tydeligere.
McEown er en fremragende tegner, og grafisk set er det en virkelig flot bog. Hans streg er løs, flydende og afslappet, og jeg aner inspirationer fra både manga (jeg tænkte især på Tayio Matsumotos dynamiske streg) og europæiske tegneserier, hvor Joann Sfar ser ud til at være en inspiration. Ligeledes er farvelægningen mørk, stemningsfuld og nærmest perfekt.
Helt fejlfri er ‘Hairshirt’ ikke. Det er mig lidt uklart, om den forvirring og uafklarethed, som bogene efterlod mig med, er bevidst fra tegneserieskaberens side, eller om den faktisk afsluttes lidt mudret. Ligeledes svælger McEown måske også en anelse i sin egen indie-hed.
Det er dog stadigvæk en lovende og sært fascinerende oplevelse at læse bogen! Grafisk helt i top og ikke bange for at være dunkel. Der er også den mulighed, at fremtidige gennemlæsninger vil åbne bogens hemmeligheder op for mig. Jeg skal bare lige have mave til at læse den igen.
Karakter: 3 ud af 5
Værkets titel: Hairshirt
Forlag: SELFMADEHERO
Forfatter/tegner: Patrick McEown
Form: Indbundet, 128 sider i farver
Pris: Cirka 150 kr.
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 9781906838270
Udgivelsesland: England
