Portal
Lars Kramhøft og Tom Kristensen river de yngre læsere rundt i et hæsblæsende science fiction eventyr – voksne må heldigvis også gerne være med.
Rasmus er på alle måder en umådeligt almindelig københavnsk teenager. Han spiller computer til sent ud på aftenen, fysisk alene hjemme, men med vennerne konstant til stede i headsettet. Forgabt i den digitale verden i en grad, så han knap bemærker, at forældrene burde have været hjemme for længe siden.
Det kommer de aldrig – de er blevet dræbt i et trafikuheld. Og således forvandles Rasmus’ liv fra almindeligt til usædvanligt. Ikke som sådan, fordi han må flytte fra København og alle vennerne til sin ukendte tante Patricia i det jyske. Men fordi tanten viser sig at være en mildest talt humørsyg og muligvis lettere gal forsker og opfinder.
Nye science fiction-læsere kan starte her
Lars Kramhøft laver som forfatter et yderst velkendt anslag, hvor du som erfaren science fiction-konsument nærmest forventer at se en tidsmaskine parkeret i tantens garage eller et klædeskab med direkte adgang til et magisk rige. I Portals tilfælde er omdrejningspunktet imidlertid rejser ind i det såkaldte multivers.
Multiverser er tanken om, at enhver handling skaber nye universer – en uendelig strøm af verdener – som ligner vores egen blot med nogle gange små, andre gange store forskelle. Således findes der selvfølgelig også verdener, hvor Rasmus’ forældre stadig er i live.
På den måde er historien sparket i gang med udgangspunkt i en tematik, som findes i et hav af andre tegneserier lige fra danske Dimensionsdetektiven til for eksempel den fremragende amerikanske tegneserie Black Science. Et fundament, som Kramhøft helt sikkert kender.
For han går til genren med den friskhed og det humør, som skal til for at sælge ideen og eventyret til Portals målgruppe – børn i folkeskolens mellemtrin. Og fortælleglæden er smittende på en måde, så også den voksne læser gerne tager endnu en tur ned i kaninhullet.
Kantet streg insisterer på opmærksomhed
Portal er et science fiction-eventyr med fuld knald ikke kun på fortællingen, men også Tom Kristensens billedside, hvor hans let grove og karikerede streg rummer den dynamik, historien kræver. Flot leveret med mellem fire til seks billeder per side – en sideopbygning, der sørger for, at den utrænede tegneserielæser ikke farer vild undervejs.
Det er befriende, at billedsiden ikke er finpudset og computerglat, men i stedet river, flår og insisterer på læserens opmærksomhed. Suppleret af en ekspressiv farvelægning, der dog sine steder er i den væsentlige overkant af mættet. Faktisk så meget, at detaljer i stregen nogle gange forsvinder i hvad der ligner en trykmaskines kamp for at få det hele med.
Lars Kramhøft og Tom Kristensen har med Portal begået et medrivende science fiction-eventyr flot rettet mod en ung målgruppe, og undervejs sætter de flueben i genrens typiske tjekbokse. Det er fedt.
Men de har samtidig også så umådelig travlt med at få afviklet hele molevitten i løbet af et enkelt album, at Portal kommer til at fremstå som et sammenkog af et koncept, der var tænkt til og havde fungeret langt bedre spredt ud over flere udgivelser med bedre mulighed for at udforske detaljer og personer.
Del på
