Den finske romanforfatter Risto Isomäkis klimathriller ”Sandet i Sarasvati” er blevet til en flot, men ekspositionstung tegneserie, rapporterer Erik Barkman.
”Et billede siger mere end 1000 ord!”, hævdede en Kodak-reklame engang. Måske havde forfatter Petri Tolppanen og tegner Jussi Kaakinen en finsk variant af klichéen i baghovedet, da de tog hul på ”Sandet i Sarasvati” – en 72 siders tegneserieudgave af den 320 sider lange roman med samme navn.
Romanforfatter Risto Isomäkis dystopiske science fiction-fortælling ekstrapolerer nutidens nyhedsmeldinger om smeltende gletsjere og isbjørne på tynd is til en nær fremtid, hvor den moderne civilisations timeglas måske er ved at rinde ud. Vores helt er russiske Sergej Savelnikov, der sammen med yndige indiske Amrita Desai kommer på sporet af et muligt Atlantis på bunden af det Indiske Hav. Men hvad skete der egentlig med datidens højt avancerede samfund? Og kunne det samme ske med vores?
Den kvikke læser kan måske allerede nu regne ud, hvor det bærer hen, og ”Sandet i Sarasvati”s plot byder ikke på de helt vilde overraskelser. Til gengæld er det pakket med videnskabelige drøftelser, sideløbende handlingstråde og flygtige bifigurer.
At skohorne 320 usædvanligt informationstunge romansider ned i halvandet tegneseriealbum har helt tydeligt været en udfordring for Tolppanen og Kaakinen. Men de gør deres bedste: Siderne er store og layoutede på fransk/belgisk facon, altså med relativt mange små billeder fordelt på tre-fire dæk per side, og der ødsles ikke med de dialogløse sekvenser. Figurerne har hele tiden travlt med at forklare hinanden ting, læse opklarende artikler eller kigge på illustrative billeder.
Til gengæld kniber det med pladsen til egentlig personkarakteristik, kun Sergej Savelnikov bliver vi lidt klogere på, og derfor er man som læser lidt ubevæget af fortællingens stadigt større dramatik.
Men der er også andre grunde til, at ”Sandet i Sarasvati” ikke holder sin læser fast i åndeløs spænding. Når Tolppanen endelig afsætter nogle sider til ren billedfortælling, kniber det ofte lidt for Kaakinen at leve op til tilliden. Tegneren har en elegant streg et sted mellem Mike Mignola og moderne fransk mainstream, og hans farvelægning er ualmindeligt appetitlig. Men hverken hans etablering af miljøer eller hans billedovergange er krystalklare, og det går særligt ud over actionsekvenser som eksempelvis dén på albummets side 34, hvor en gletsjer kollapser under fødderne på to heroiske klimakæmpere.
Isomäkis komplekse roman kunne med fordel være beskåret med en håndfuld bifigurer og et par handlingstråde, så der var flere sider til det væsentligste. Alligevel er tegneserieudgaven ikke nogen dårlig oplevelse. Budskabet er tankevækkende og billedsiden robust, og det danske tegneseriemarked tørster efter begavet ny genrefiktion med folkelig appel. På dén led er ”Sandet i Sarasvati” et ualmindeligt velkomment bekendtskab, alle forbehold til trods.
Karakter: 3/5
Titel: Sandet i Sarasvati
Forfatter/tegner: Risto Isomäki, Petri Tolppanen/Jussi Kaakinen
Forlag: Turbine
Farve og form: Farve, softcover
Sidetal: 72 sider
Pris: 250 kroner
ISBN: 978-87-709095-8-7
Udgivelsesår: 2013
