Khartoon!
Fahrenheit har samlet et fyldigt udvalg blyantspidse satiretegninger af Khalid Albaih i KHARTOON!
Allerede på bogens forside og titelblad får man at vide, hvad KHARTOON! handler om for Khalid Albaih. En pistol ladet med en blyant samt en blyant med en ”black power” knytnæve i stedet for viskelæder. Det er eksempler på hans signatur: enkle letaflæselige og effektive tegninger, der samtidig giver læseren noget at tænke over. ”Turn your brain on”, som en af de første tegninger i KHARTOON! hedder. Det er ikke for sjov, når Khalid Albaih tegner. Her er angreb på verdenslederne, på den politiske dagsorden i Mellemøsten. Det er klassisk politisk satire. Albaih arbejder åbenlyst med pennen som våben, men er samtidig bevidst om de ofre, den kræver.
Hver tegning har typisk en titel, men er ellers som hovedregel ordløs. Det er primært tegnet med sort-hvide silhuetter. Enkelte gange er der brugt farver, et fotografi eller andre virkemidler. Men helt generelt har Albaih et let genkendeligt og let aflæseligt udtryk. Undertiden bruges en ornamentik fra arabiske skrifttegn, der gør det en smule indforstået for en uforstående, men hovedsageligt er det simpelt og universelt.
Den nye medievirkelighed både tiljubles, fordi den giver en stemme til de undertrykte og problematiseres, fordi den overfladisk lader os følge med i og like ting uden at engagere os i dem. En tigger får skødesløst tilkastet et like fra en forbipasserende, der er mere optaget af sin telefon end virkeligheden. Hele tiden fremhæver Albaih det skæve magtforhold – udstiller med sin satires umiddelbart enkle virkemidler de ting, man ellers ikke må sige højt.
Khalid er barsk, og intet er tilsyneladende helligt, når han nøgternt og usentimentalt giver sine kommentarer til verdens tilstand. Som når et klassisk fotografi af en tortureret fra i Abu Ghraib laves om til et juletræ med påskriften ”Merry Christmas from the CIA Torture Department”. Eller når en maskeret terrorist spørger døden med le: ”Dude! Why you still wearing the old uniform!?”. Med tanke på, hvad satiretegnere er blevet udsat for de sidste små 15 år, så er det bestemt værd at lette på den hovedbeklædning, man nu måtte foretrække, når folk som Albaih ufortrødent fortsætter deres arbejde. Og så tør jeg slet ikke nævne, hvilke satiretegninger, han direkte henviser til og genoptrykker et eksempel på undervejs. Eftersom Khalid Albaih er født i Rumænien, sudanesisk statsborger, bosat i Qatar og tidligere københavnsk fribytegner, så han kan dog med en vis ret hævde at have ben i mere end en enkelt lejr.
Som en sjov gimmick er bogen udstyret med 16 siders klistermærker, der gengiver Albaihs satiretegninger. Direkte klar til at man selv støtter op om budskaberne og klistrer dem op på lygtepæle og butiksvinduer i sit kvarter. KHARTOON! er rå, ufortyndet, grovkornet satire. Man sidder flere gange og tager sig selv i at more sig over andres ulykke. Enkelte gange peger blyanten mod én selv, men oftest peger den mod U.S.A., Trump, Macron, Putin, undertrykkende ledere i den mellemøstlige verden og kvindeundertrykkere samme sted. Det giver sig selv, at når 184 satiretegninger samles, så skal man lige dosere dem med måde. Et par håndfulde af dem er helt suveræne, de øvrige spænder mellem at være gode og virkeligt gode.
