Anmeldelse
Raina Telgemeiers Kvalme passer lige ned i en tid, hvor nutidens unge er mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end tidligere generationer. Nu er den amerikanske bestseller og Eisner-prisvinder ude på dansk, og selv om det næppe løser problemet, gør den i hvert fald et behjertet forsøg på at hjælpe til.
Pigen Raina vågner en nat med et sæt og skal kaste op. Kort efter følger moren trop og de skiftes til at dele toiletkummen, hvilket Raina glædestrålende deler med veninderne i 4. klasse. Hvad de i første omgang tror er ”maveinfluenza” viser sig dog at være knap så sjovt, da Rainas kvalme vender tilbage og har taget en stor klump angst med som ledsager. Raina puttes i sin seng, hvor hun ligger og tænker, at ””Syg ” var vist ikke det rigtige ordvalg. Men noget var helt sikkert galt.”
Det viser sig dog at være svært at finde ud af, hvad dette ”noget” er for en størrelse. Skiftet til 5. klasse starter lovende, men under en fremlæggelse foran resten af klassen går Raina i stå og må styrte på toilet med dårlig mave. Angsten for at få et nyt mavetilfælde begynder med et at hæmme hende både i skolen og hjemmet.
Kvalme er Raina Telgemeiers selvbiografiske tegneserie om en periode i 4.-5. klasse, hvor hun begyndte at få problemer med mad, venner, skole og andre ting, der før havde forekommet helt naturligt, men pludselig gav hende ondt i maven og angst for at skulle kaste op. Man forstår godt, hvorfor Raina Telgemeier har haft overvældende succes med sine selvbiografiske tegneserier om den svære barn- og ungdom. Indholdet rammer lige ned i tidens uheldige tendens, hvor flere og flere børn og unge af forskellige årsager har ”ondt i livet”.
Inden det når så vidt, må Raina dog igennem sin del af angstanfald, psykiatersamtaler og drillerier fra klassens modne pige, Michelle, der undervejs formår at så splid i venskabet mellem Raina og veninden Jane. Hele tiden mærker Raina efter for at registrere enhver rumlen i maven og tror, at hun er et helt særegent tilfælde, hvilket Kvalme lykkeligvis ender med at gøre sit for at aftabuisere.
Ud over at ramme ned i et emne, der fylder meget hos mange børn og deres forældre, er den også visuelt let at forholde sig til. Telgemeiers simple og tydelige streg, uden unødvendige detaljer i billedet, er tæt på den klassiske amerikansk strip som fx Mort Walkers Basserne. Ansigtsmimikken er karikeret og tydelig, så intet kan misforstås. Det samme kan man efter temperament enten have som en indvending eller en anprisning af de gode intentioner bag Kvalme. Den holder dog spændingen intakt mod slutningen, hvor man forventer, at det hele ender med enten en stor forløsning eller det endelige sammenbrud. Nogle vil utvivlsomt finde den for glat og kedelig rent grafisk, men det er næppe noget, der vil genere den primære målgruppe.
Af et visuelt medie at være, kan det godt undre, at Telgemeier har valgt en så kedelig forside. Kvalmesmileyen er måske nok fint tænkt, men visuelt er der godt nok ikke meget at komme efter og hvor forsider nærmere kan have en tendens til at oversælge indholdet, vælger Telgemeier det modsatte. Til gengæld får man bag forsiden en personlig beretning om en problemfyldt periode i forfatterens liv, som er både velmenende, aktuel og langt hen ad vejen lykkes med at gøre gør det personlige alment.
Vil man klæde sin tweenager eller unge teenager på til nogle af livets udfordringer, så kan man snige Kvalme ind på deres værelse og forsigtigt placere den ovenpå en af tøjstakkene på gulvet. Så har man måske mulighed for at få talt lidt om de emner, det ellers kan være svært at tage hul på, før det er blevet alt for aktuelt.
