Da jeg var dreng skinnede solen altid, og jordbærrene smagte bedre, men “Gammelpot” var en mystisk tegneserie.
En gang imellem startede min mor vores gule Citroën Dyane, og kørte min søster og mig ned til Helsingør kommunebibliotek. Man måtte kun låne fem tegneseriealbums med hjem ad gangen, og efter den stressende udvælgelsesproces fik vi altid en Sunkist juice i kantinen. “Gammelpot” var blot en blandt mange serier, som vi dyrkede intenst i en periode – ingen albums nævnt, ingen albums glemt – men den skilte sig ude fordi den var lidt underlig.
Det første album i Gammelpot-serien, “Den forkælede prinsesse”, er netop genudkommet på dansk, hos forlaget Cobolt. Vi introduceres til den forkælede Prinsesse Pauline, som er en pestilens for hoffet. Og ved en gallamiddag fornærmer hun æresgæsten – Kong Vrissenpind fra nabolandet – som straks truer med krig. Efter en diplomatisk lyn-indsats lykkedes det at få gæsten talt til ro. Kong Vrissenpind blokerer dog for eksporten af de agurker, som folket elsker. Og så bliver det alligevel for meget. Det besluttes at der skal ansættes en huslærer til at opdrage pigebarnet. Prinsessen siger “Duer ikke!” til alle ansøgerne, men Gammelpot har den autoritet og tro på traditioner, der skal til, og han tager prinsessen ud på en en dramatisk dannelsesrejse. Vores underlige superhelt med den magiske vadsæk, frelser endnu en gang den naive og velnærede befolkning, fra den lurende dekadence og ondskab.
Når nu jeg tre årtier senere (!) bladrer igennem et Gammelpot-album, så kan jeg se at uhyggen i høj grad skyldes de mørke skygger, der kravler op og ned af væggene, og springer frem i billedhjørnerne. Og så er der den spidsnæsede skurk, Ludo Mundsmurt, i hans grønne flagrende kappe, der i måneskinnet smyger sig rundt mellem knudrede træer. I “Gammelpot” er naturen ikke fascinerede og indbydende, som i andre børne og ungdomstegneserier, men mystisk og utilregnelig. Det tegnetekniske niveau er godt, men det er ikke helt så overlegent udført, som i de allerbedste franske, belgiske og hollandske tegneserier. Til gengæld vinder serien på originalitet. Der er noget Bernie Wrightson over det ulmende mørke, og især den effektfulde Ludo Mundtsmurt gør det godt. Dialogen er velskrevet og med en underspillet humor. Forlaget Cobolt skal (igen) have ros for et velskrevet og oplysende forord.
Måske er det mindelsen om H.C. Andersen, som kan forklare seriens store popularitet lige netop i Danmark? “Den forkælede prinsesse” udkom oprindeligt som følgeton i Holland, og blev derefter udgivet samlet i Danmark af forlaget Interpresse – først herefter blev historien også udgivet som samlet album i Holland. Danmark er desuden det eneste land, foruden Holland, hvor samtlige 23 albums er udkommet. Det gode danske navn “Gammelpot” fandt Arne Stenby på. Alt i alt er det et rart gensyn med Gammelpot – der behøver ikke gå tre årtier igen.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Gammelpot 1: Den forkælede prinsesse
Forlag: Cobolt
Forfattere: Thom Roep
Tegner: Piet Wijn
Oversætter: Edith Månsson
Farve og form: Hardcover, farver
Sidetal: 56 sider
Vejledende pris: 168 kr.
ISBN: 978-877-085-5990
