De første tre tegneserier i Forlæns’ “budget”-serie er skabt af danske debutanter og rummer blandede oplevelser med pil opad.
Som en anden hestehandler har Forlæns-forlægger Torben Hansen grundlagt en ny serie, hvis titel er tyvstjålet fra Føtex’ lavprisprodukter: “Budget”. Et ord, der først og fremmest peger i retning af prisbevidsthed. Heldigvis er prisen (98 kr. pr. bog) også tilføjet en vis kvalitet i seriens tre første forsøg, der byder på tre spændende debutant-bekendtskaber.
Historien om en død dreng
“Deadboy” er Tom Kristensens beretning om en dreng, der er død (eller semi-levende), men er livet op som skelet og får en kat som ven og ledsager gennem en hæsblæsende opklaringshistorie om, hvordan den stakkels dreng er endt sådan. Kristensen balancerer konstant på grænsen mellem klichéfyldt mainstream og originale indfald. Måske er det bare mig, der har det svært med genretegneserier, der ikke tilstrækkeligt udfordrer eller ironiserer over selvhøjtidelige fraser som “Men dreng, denne kvinde har gjort dig uret!”. Man bliver mindet om skoledrenge, der spiller Dungeons & Dragons og gravalvorligt simulerer en art middelalder-cancellisprog.
Men nok om det negative, for Tom Kristensen har så sandelig andet og anderledes originalt i ærmet: Som når skeletdrengen skal en tur til slagteren – ved navn ‘kødsnedkeren’ – for at få lidt kød på kroppen igen (det er vist det, man kalder ‘comic relief’). Flowet i historien om drengen, der tilsyneladende er blevet ofret af en art Asatroende, fungerer ret godt, og imellem alle de actionmættede kampe og begivenheder leveres en levende og sjov dialog mellem dreng, kat og hjælpende ninjadamekriger. Kristensen mangler stadig lidt træfsikkerhed i stil og tegneteknik, men disker op med mange tekniske finurligheder undervejs. Alt i alt en positiv og lovende debut.
Karakter: 3/5
Titel: Deadboy
Forlag: Forlæns
Tegner/forfatter: Tom Kristensen
Form: Softcover, 110 sider i s/h
Pris: 98 kr.
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 978-87-91611-35-3
Et islandsk eventyr
Thomas Mikkelsens debut har den uudtalelige titel “Troldmændene fra Vestmannaeyjar” (sig lige det stednavn!), men er den stærkeste af de tre udgivelser.
Tematisk lægger den sig relativt tæt på “Deadboy” med sin roden rundt i nordisk overtro. Men Mikkelsen formår at fortælle og tegne utroligt klart og stilsikkert og har valgt en relativt enkel historie i form af et islandsk eventyr, der fortælles stramt og koncist. Samtidig fremviser historien en fascination af nordisk mytologi og særligt dennes billedverden. Som læser oplever man et sjældent sug i maven, når Mikkelsens troldmænd fremstiller dæmoner: Hvilke vanvittige visioner skal vi nu udsættes for … ?
Handlingen? En troldmand forlader sine artsfæller, der har isoleret sig på en ø for at undgå den sorte død. Han skal komme tilbage inden jul, ellers må han dø. Og selvfølgelig kommer han ikke tilbage, da han har fundet sig en overlevende kvinde, han begynder et nyt liv med, et liv, der indebærer en lang og sej dødskamp med troldmændene.
Netop i disse dødskampe befinder Thomas Mikkelsens sig i sit rette element (!). Jeg er ikke typen, der bruger (unødigt) meget tid på at beundre tegninger og grafik i en tegneserie, men “Troldmændene fra Vestmannaeyjar” fik mig!
Her er det ene stykke utrolige grafik efter det andet, kun holdt i sort, hvid og en gråtone i raster. Thomas Mikkelsen er en overlegen tegner, der, på ind i mellem minimalistisk vis, fremviser et effektivt og klart billedsprog med minimal brug af ord og med effektive nærbilleder og beskæringer. (Og så skal det måske tilføjes, at serien fik snigpremiere på tegneseriefestivalen Komiks.dk i 2010 og således har nogle år på bagen)
Karakter: 4/5
Titel: Troldmændene fra Vestmannaeyjar
Forlag: Forlæns
Tegner/forfatter: Thomas Mikkelsen
Form: Softcover, ca. 106 sider i s/h
Pris: 98 kr.
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 978-87-91611-34-6
Ufokuseret impro-humor
Emma Perrin står bag den vrangvillige titel “…Noget…”, og som dennes udefinerbarhed lader hun sine tegneserier pege i alle mulige retninger – med skiftende held. Hun tegner det hele i en naivistisk streg og en hurtig skitseagtig stil, og serierne bærer præg af ren improvisation med pudsige og tilfældige indfald. Generelt er jeg ikke meget for hendes absurdistiske rim; når rim kommer til at bestemme tekstens indhold, fordi det SKAL rime, opnås ganske skæve resultater, der kan være ret finurlige, men også kan risikere at blive en gratis, uinteressant omgang. Desværre bliver Perrins rim mest det sidste, synes jeg. Også hendes længere serieforløb indfanger kun momentvist den tålmodige læser.
Til gengæld suppleres serierne af enkelttegninger, der lægger sig på en skala fra jævnt til hylende morsomme. Perrin formår at gøre noget, som sjældent lykkes for tegneserietegnere: Har du (næsten) skræmt din læser væk i løbet af dine første 50 sider, så skal der altså en overmenneskelig præstation til at overbevise med resten af din tegneserie. Hvilket lykkedes! Jeg ved ikke, hvorfor hun har gemt alt det bedste til den sidste tredjedel af bogen, og hvorfor den pludselig på de sidste tre sider (madopskrifterne) fik mig til gentagne gange at knække sammen af grin. Det er virkelig en ‘acquired taste’, men så længe der uddeles en lille forfriskende snaps på hver tyvende side og et brag af en afslutning, så er det en vogn, jeg gerne kører til endestationen med.
Karakter: 3/5
Titel: …Noget…
Forlag: Forlæns
Tegner/forfatter: Emma Perrin
Form: Softcover, ca. 180 sider s/h
Pris: 98 kr.
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 978-87-91611-36-0
