Anmeldelse
Der burde næsten følge et stort bæger popcorn med, når man køber Frankas samlede eventyr, men omvendt er der tomme kalorier nok i historierne til at mætte de fleste. Denne gang skæmmet lidt af problemer med trykket og mindre interessant ekstramateriale end i de samlede eventyrs første album.
Cobolt fortsætter genudgivelsen af Henk Kuijpers Franka med to album fra starten af 90’erne: Gangsternes gidsel og Projekt Atlantis. Lad mig lægge bagvendt ud med ekstramaterialet, det såkaldte ”bonuskapitel”. Cobolt skriver en spoileralarm og anbefaler, at man først læser historierne, hvilket forekommer meget logisk, eftersom kapitlet også er placeret bagest i albummet. Men hvor det var endog rigtig interessant læsning i første bind af Frankas samlede eventyr, skuffer det noget i denne omgang. Kuijpers har stort set ikke noget at sige om Gangsternes gidsel ud over historien mest var ”et påskud for at tegne biler, miljøer og rekvisitter fra 1950’erne”. Ikke det bedste udgangspunkt, hvilket også mærkes i den tyndbenede krimigåde om den amerikanske filmstjerne Gloria Gold, der søger hjælp hos Franka. Golds forfølgere kidnapper til gengæld Frankas veninde og så er der linet op til en udveksling med forhindringer.
Det letter aldrig for alvor, men giver til gengæld Kuijpers mulighed for at folde sine 50’er lyster ud i et mægtigt filmsets kulisser, hvor den ikke får for lidt americana med biler, moteller, diner og hele gader, hvis detaljer Kuijpers naturligvis har en nærmest fetichistisk fest med at gengive ned til de mindste detaljer. Med til historien hører 5-siders epilogen Ærlige Eddy, der udgives på dansk for første gang, men ikke ændrer noget på helhedsbilledet.
Bilfetichister skal nok få deres lyster tilfredsstillet i “Gangsternes gidsel”.
Anderledes tyngde er der i Projekt Atlantis, selv om den måske i virkeligheden også bunder i et ønske om at tegne et særligt emne: flyvere. Eller rettere vandflyvere. Derfor flekser historien også mellem Frankas nutid og 1950’erne. I nutiden er rigmanden Magnus Ax netop død, hvilket medfører en arvestrid, som Franka naturligvis blandes ind i. Den trækker tråde tilbage til 1950’erne, hvor Ax arbejdede på et projekt med en gigantisk vandflyver, der skulle kombinere krydstogtsskibenes luksusliv med flyenes effektive rejsetid. Kuijpers havde oprindeligt planlagt et dobbeltalbum på 92 sider, men endte med at skære det ned til 46. Senere udvidede han dog albummet, hvorfor det nu trykkes i en version på 55 sider. Der er klart mere tyngde i dette album, hvilket egentlig også afspejles i ekstramaterialet, hvor det tilraner sig to tredjedele af pladsen.
En side fra ekstramaterialet, hvor Franka leger Pinup.
En del af ekstramaterialet består af alternative illustrationer med udgangspunkt i de to album, men der bliver også plads til et par skitser og eksempler på den fotodokumentation, Kuijpers brugte som research til albummene. Begge album er nyfarvelagt ift. de tidligere danske udgaver. Den nye farvelægning adskiller sig sine steder ret markant fra den gamle, men fungerer lydefrit. Mest markant er det, når der er valgt glidende (computer)overgange i farverne, hvor den gamle typisk i stedet nøjedes med en enkelt farve på samme sted. Til gengæld er der gået noget galt i gengivelsen af Kuijpers sorte streger i Projekt Atlantis, da den ofte hakker en del i det. Det er ikke et område, jeg normalt er særlig sart i forhold til, men når først man begynder at lægge mærke til det, så er det som en forstyrrende summetone, man ikke kan lade være med at bemærke hele tiden. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om detaljer i billederne, hvor de hakkede streger næsten kan få tingene til at flyde sammen.
Som helhed er Frankas samlede eventyr som en amerikansk actionfilm. Letflydende, velproduceret underholdning uden det store indhold. Tempoet er en smule bedaget, men Kuijpers traditionelle, omhyggeligt detaljerede sider oser af charme og overskud, så man glider igennem det hele og først bagefter tænker, om det egentlig var så frygteligt interessant.
