Bezimena
Bezimena virker ved første øjekast som halvlummer pornografi, ved nærmere øjesyn som et erotisk værk og efter læsning ved man ikke helt, hvilket ben man skal stå på.
Indtryk, det gør serbisk-canadiske Nina Bunjevac’ graphic novel dog, om end på den ubehageligt snigende måde. I historien følger man drengen Benny, der som barn har en ustyrlig libido, hvorfor han ”hev i tingesten som besat og alle vegne”. Det medfører naturligvis en del postyr, hvorfor han lærer at gemme sine tanker og lyster for alle andre. Herefter springes der frem i tiden; Benny er blevet en ung mand, der på sit arbejde i zoologisk have pludseligt får øje på ”Hvide Becky”, en jævnaldrende fra hans skoletid, som han aldrig har glemt. Da hun forlader haven, efterlader hun sig en skitsebog, som han straks tager til sig og læser i for at finde tegn på, om hun stadig tænker på ham, som han gør om hende.
Det gør hun tilsyneladende, for der går ikke længe, før han hiver ”tingesten” frem igen og via skitsebogen får kontakt til kvinder i sin jagt på Becky. Det er stærke sager, hvor grænsen imellem Bennys fantasi og virkelighed hele tiden er usikker for læseren. Gennem sin opvækst lærte han løbende at beholde sine tanker og lyster i sit eget hoved og ikke vise dem åbent. Til gengæld holdt han sig i periferien af andre menneskers liv og ”kortlagde byens parker med et spor af spildt sæd”, som det malende beskrives. Ingen tvivl om, at en psykiater ville have en fest med Benny på briksen.
På titelbladet introduceres historien som ”en moderne fortolkning af myten om Artemis og Siproites”. I myten ser Siproites Artemis bade nøgen, hvorfor hun forvandler ham til en kvinde. Der er dog mindst lige så meget Aktaion over Benny. Aktaion ser også Artemis bade nøgen, hvorefter hun forvandler ham til en hjort, og netop hjortegevir vokser på et tidspunkt ud af Bennys kranie.
En næppe helt tilfældig statue i parken
”Tankerne er ude af mit hoved,” siger Benny, da han begynder at udleve sine fantasier i virkeligheden med kvinder, der tilsyneladende selv indbyder ham til det. Og der bliver i dén grad gået til den, når han møder op med stiv pik og håret tilbage. Hverken tekst eller tegninger overlader meget til fantasien, når han efter et damebesøg ”efterlod kvinden på den sved- og sædgennemblødte chaiselong udmattet og gispende efter vejret”. Men vil kvinderne det egentlig? Eller tolker Benny signalerne i skitsebogen forkert? Hvor meget der er hans forestillinger, og hvor meget der er i tråd med virkeligheden, er omdrejningspunktet.
Det hele er iskoldt tegnet af Nina Bunjevacs, der med sin fire sider lange forfatternote til slut i dén grad sætter fortællingen i perspektiv. På mange af tegneseriens opslag er venstresiden tekst og højresiden tegninger, dog brydes det flere gange undervejs. Bunjevacs har en hyperdetaljeret, prikkende skraveringsteknik, så de sort-hvide tegninger træder krystalklart frem. Tegningerne er fascinerende og samtidig underligt kølige i en historie, hvor følelser ellers fylder meget. På den vis er der en vis diskrepans imellem tekst og tegninger.
Undervejs går en del symbolske dyr og ting igennem historien som en rød tråd flettet sammen med Bennys mentale tilstand. Slanger, ugler og bamser dukker umotiveret op og forsvinder lige så hurtigt igen. Samtidig er der sporet fra de græske myter både i Bennys forhold til Becky, men også i de statuer, der ses med jævne mellemrum. Trods det umiddelbart meget direkte emne, som tegningerne tydeligt folder ud, er det ikke en tegneserie, der let lader sig tolke.
Bezimena er utroligt interessant med sit fokus på mandens begær og kvinden som objekt, der måske – måske ikke – spiller med. Det er først, når man har læst den færdig og fået Bunjevacs noter med, at den helt åbner sig, men så er det også svært mentalt at lukke den igen bagefter.
