Yuichi Yokoyamas ‘Garden’ er en vanvittig mærkelig tegneserie om en flok identitetsløse individer på nysgerrig rejse i et univers af konstrueret og mekanisk natur. Det er en mageløs vision, der fascinerer og forstyrrer – ikke mindst fordi man ikke helt fatter den.
… Men ‘Garden’ slår rødder i bevidstheden, efter man første gang har lukket bogen. Den forgrener sig i mærkværdige tanker om mennesker, natur, kultur og maskineri og efterlader sin læser med en sær forskudt fænomenologisk bevidsthed om at være midt i verden.
’Fraid the garden ain’t open today
Det er vanskeligt at tale om handling eller plot i ‘Garden’ – den gror ud af ingenting, og slår knopper, der aldrig synligt folder sig ud i flor.
Den åbner med en lukning, idet en gruppe af noget, der kunne minde om mennesker, prøver at trænge ind i en have, der efter vagtens udsagn er lukket.
Men lige rundt om hjørnet viser der sig en sprække i muren, et motiv, der er symptomatisk for resten af fortællingen. For da gruppen begynder at udforske haven, viser det sig, at alt hvad der på afstand virker letafkodeligt og bekendt, slår sprækker og rummer noget andet end forventet eller slet og ret ingenting.
Livet forstås ikke… men må læses baglæns
‘Garden’ placerer sig milevidt fra al anden japansk mangafiktion, men må alligevel læses i lyset af tegneserietraditionen fra den opadgående sols land. Rent håndgribeligt, fordi den læses fra højre mod venstre, men også i kraft af dens dynamiske billedsprog, hvor japanske onomatopoietikoner spiller en central rolle i billedsekvenserne.
Hvad der ellers siges med ord i ‘Garden’ virker derimod absurd banalt. I modsætning til Yokoyamas to foregående værker, ‘New Engineering’ og ‘Travel’, kommer tekst og talebobler for første gang rigtigt ind i billedet i form af gruppens lakoniske kommentarer til de komplicerede arkitektoniske påfund: ”What sort of garden is it?” ”A very good garden.” ”Let’s walk around the fence then”. Den deskriptive tone er til at starte med trygt inkluderende for den undrende læser, herefter virker den provokerende pragmatisk, og efterhånden bliver den virkelig komisk.
Det er nærmest til at blive desperat over, at ens følgesvende i en verden af ubestemmelige artefakter, der gradvist bliver mere og mere udsyrede, observerer og beskriver uden at reflektere. Som om Yokoyama har udstyret sin tegneserie med en øvre grænse for erkendelse.
Et narrativt delirium
Leder man efter budskab og pointer, er ‘Garden’ et frustrerende bekendtskab. Til dels fordi karaktererne er umulige at identificere sig med, idet fortællingen er komplet uinteresseret i psykologisk dybde og realisme og udelukkende skildrer, hvad der er tilgængeligt på overfladen. Og til dels fordi tematikker som overforbrug, industrialisering og overvågningssamfund dukker op i udkanten af havens univers, men uden tydelige moraliserende pointer.
Går man derimod til tegneserien på andre præmisser, bliver ‘Garden’ et fantastisk og svimlende indblik i Yokoyamas unikke forestillingsverden. Vandringen i en have fuld af fremmed arkitektur og menneskeskabte landskaber må ses som udfoldelsen af et kompromisløst scenarie, snarere end en kronologisk begivenhedsrække. I et hav af gigantiske, rullende plastickugler og labyrintiske monumenter, der fører til rum med svampegulv, gummivægge og bøger med optegnelser af træer i 1:1, bliver et egentligt handlingsforløb irrelevant. Dét her er ikke en have, man finder sig til rette i – den er ubeboelig, og som gæst må man bare acceptere, at man bliver ved men at undres og fascineres, uden nogensinde helt at forstå.
Gødet med visionær uvirkelighed
Yokoyamas vision er helt unik og imponerende konsistent udført gennem hele værket. Glæden ved fart, dynamik og teknik i hans tegninger er beslægtet med futuristernes sensibilitet, men al støj og levet liv er skrællet bort, og Yokoyamas sirligt præcise streg former en klinisk virkelighed. Det forekommer på en eller anden måde utænkeligt, at nogen i bogen ville tænde en cigaret eller slå en prut.
‘Garden’ er på mange måder en konfrontation med forestillingen om, at læseren – såvel som karaktererne – i bogen skal motiveres af følelsen af progression og erkendelse i konventionel forstand. Leder man efter tegneseriemediets avantgarde, er Yokoyama et godt sted at starte. ‘Garden’ er en sær, mærkværdig og mægtig læseoplevelse, der ikke blot vender læserens forventninger til en tegneserieoplevelse på hovedet, men som tillige – med enorm selvsikkerhed – iscenesætter en ny visuel kommunikationsmodel for den måde vi mennesker beskæftiger os med erkendelse på.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Garden
Forfatter/tegner: Yuichi Yokoyama
Forlag: PictureBox
Farve og form: Sort/hvid, softcover
Sidetal: 319
Pris: $24,95
ISBN: 978-0-9826327-1-0
Udgivelsesår: 2011
