Animal Jack: Skovens hjerte og Det magiske bjerg
Cobolts nye serie Animal Jack er velmenende underholdning for de yngste læsere. Grundideen er pudsig, momentvis er den sjov, men samlet set lykkes den ikke for alvor.
BUMF siger det, så forvandler Jack sig fra dreng til dyr. Vel at mærke et hvilket som helst dyr. Lidt af en superkraft at have. Og han sparer bestemt ikke på den, for han forvandler sig vel samlet set omkring de 60 gange i de to første bind af serien.
Egentlig mangler man noget baggrundsviden, for hvorfor taler Jack aldrig? Og hvorfor studser ingen over det, når han forvandler sig til en abe, flue, elefant, snegl, ulv og så fremdeles? Den præmis skal man bare købe, for det er først i slutningen af bind to, der begynder at blive løftet lidt af sløret ift. hans opførsel.
Jack bor hjemme hos sine forældre, går i skole og lever i det store hele et traditionelt børneliv. Så er der dog lige detaljen med forvandlingerne. Når han følges med kammeraten Malek til skole forvandler han sig undervejs til en kamæleon, så Malek ikke angribes af bier, en bjørn, så Malek ikke får tæsk af en større dreng, og en kondor, så Malek ikke falder i et vejarbejde. Intet af det bemærker Malek, bemærkelsesværdigt nok. I stedet skælder han Jack ud, da de er fremme ved skolen med den begrundelse, at Jack aldrig siger noget og at Malek konstant skal beskytte ham.
En lapugle er et godt valg, når man vil smuglytte til sine forældres samtaler.
Animal Jack er lidt en særling i skolen, hvor han keder sig gudsjammerligt. Omvendt liver han gevaldigt op, når han kan komme ud i naturen. Meget passende er naturbevarelse derfor temaet i første album Skovens hjerte. Onde forretningsfolk er i gang med at rydde et naturområde med betonstøbte argumenter som: ”Byggeriet er vigtigt for byen!”, ”Vi har brug for en ny motorvej og p-pladser” eller ”Skoven det billige skidt! Den vrimler med insekter og skadedyr! De er jo ingenting værd!”. Antallet af udråbstegn er lige så markant som den sort-hvide skildring af de onde, onde forretningsfolk. Samtidig forsvinder børnene fra Jacks skole som dug for solen, så han til slut må tage affære og begive sig ud i skoven for at undersøge det nærmere.
Moralen er så tyk og velmenende, at den føles som at få stukket en podepind i halsen, men der er åbenlyst ingen plads til nuancer i Kid Toussaints historier. Det gælder sådan set også for album to ”Det magiske bjerg”, der dog er en mere vellykket historie. Jacks forældre, der i deres omgang med ham er mentalt fraværende, er kommet i pengeproblemer. Moren kan ikke finde et arbejde og huset er måske i fare for at skulle sælges. Heldigvis er Jack på sporet af en skat. Sammen med veninden Gladys, der dukker op ud af det blå her i album to, går turen derfor mod titlens Det magiske bjerg.
Omsorgsfulde og deltagende forældre anno 2022 ved morgenbordet.
Miss Prickly tegner med enkle og letaflæselige billeder. Grundlæggende opbygges hver side med fire lige store billeder, som der varieres ud fra, særligt i toeren. Hovedpersonen er ganske charmerende, men en del af de andre figurer er noget stive i såvel mimik som persontegning. Det hele er glat og farvestrålende, men også holdt relativt simpelt med ret livløse, computerfarvelagte baggrunde. Forhåbentlig som de unge vil have det, for den egner sig på mange måder som læs-selv tegneserier til de mindre klasser. Og måske det kun er mig, der synes, det er besynderligt, når en hovedperson i en dansk udgave skal hedde Animal Jack. Det lugter bare mere af et marketingvalg ift. salg af merchandise end et logisk valg i en dansk udgave.
Da Jack ikke taler, fungerer en ildflue, der trofast følger ham, som fortæller, når der er behov for nogle forklaringer. Spidser det hele til, kan Jack endda sluge ildfluen og kortvarigt tale. Selvsamme ildflue træder i forgrunden på de bonussider, hvert album afsluttes med. Det er en blanding af quiz og dyrefacts, der måske lige kan få de sukkersøde afslutninger til at fortone sig.
Animal Jack kan sagtens fungere som læsning for børn i de yngre klasser. Hvis man synes, at skolen sutter lige så meget røv som hovedpersonen gør, er den måske et godt alternativ til mere traditionelle alternativer. Der er i hvert fald tempo på drengen, når han BUMF’er sig fra det ene til det andet dyr i sine forsøg på at redde naturen, sine klassekammerater og sine forældres økonomiske situation.
