Seneste samling Linda og Valentin markerer det punkt, hvor seriens udviklingskurve knækker. Her forpassede Mezières og Christin chancen for at give en fabelagtig tegneserie et godt exit, før den blev dårlig.
Det var ikke af ondskab, men fordi jeg taler meget dårligt fransk, at jeg jokkede på Jean-Claude Mézières’ ømme tå. Ansigt til ansigt med mit ungdomsidol midt i en pakket tegneseriefestival-hal begyndte jeg at rable i førnutid:
»Det er jo Dem, der har tegnet Linda!«
»Nej,« vrissede han. »Det er mig, der tegner Linda.«
Nå ja, undskyld. Det er heller ikke skægt at blive tiltalt som en has-been. Især ikke, når ens tegneserie i mindst et årti har været sløj.
Skiftet fra god til dårlig indtræffer en tredjedel inde i det aktuelle Linda og Valentin-samlebind. Temmelig brat og efter alt at dømme uigenkaldeligt. Men først da.
For, for silvan, hvor er der mange fede ting at hente i samlebindets første album, og seriens trettende, ‘Over ukendte grænser’.
Efter i de fire fabelagtige forudgående bind, at have dekonstrueret Galaxity, Linda og Valentins fabelby fra fremtiden, vælger Mezières og Christin at lade deres to helte rakke rundt som fredløse samuraier i en opløst verden.
‘Over ukendte grænser’ er fra 1988, og det er stemningsfuldt og ekstremt dygtigt (måske også heldigt?), at datidens højaktuelle kollaps i østblok-landene spejler sammenbruddet i Linda og Valentins sci-fi-univers. Det var ikke alle, der kunne se det, da det skete, men Christin og Mézières kunne åbenbart.
Nu betaler Linda og Valentin regningerne ved at være udlejningsagenter i stald hos deres gamle Galaxity-forbindelse, Albert, som kunne være biperson hos Graham Greene (hvor han ville have været ond).
Linda og Valentin har travlt, for som alle ved, er fejlslagne stater som Galaxity grobund for terror. I dette tilfælde er terroristen en af Valentins gamle kolleger, Jal, som har fået den psykopatiske idé at udslette 1980’ernes menneskecivilisation i et atomragnarok for at genskabe forudsætingerne for Galaxity i fremtiden.
Guderne må vide, hvilke trængsler, Jal har gennemgået for at nå dertil, men da historien begynder er han ved at erhverve sig superkræfter ved at forføre og voldtage en smuk kvindelig alien fra en lederrace af snobbede småfascister.
‘Over ukendte grænser’ er et sci-fi-tegneseriehøjdepunkt. Alene ville albummet få topkarakter.
Men så går det galt. For ligesom det ikke lykkedes for Gorbatjov at genopfinde Sovjetunionen, klasker også Linda og Valentin-serien sammen i slutfirserne, som en flødebolle, der brat hives ud af vakuum.
Bind 14, ‘De levende våben’, har en relevant pointe om det absurde i at erklære krig mod mere eller mindre abstrakte onder, sådan som stater i tiltagende grad har fået for vane, men albummets satire er lige så tung i røven, som de ko-lignende rumvæsener, der befolker det. Man fornemmer, at forfatter og tegner ikke rigtig gider deres egen komedie. Og det ses.
En af de fede ting ved Mézierès’ tegninger er hans distræte streg, hvor figurerne skifter udseende, sådan efter humør, eller hvordan blækket lige er svunget af penslen. Nogle gange er skiftende i stil radikale; der er sider, hvor Linda formår at se ud som Sofie Gråbøl, for så at skifte til Jane Birkin, inden hun stabiliserer sig som en ung Ritt Bjerregaard.
Når den frigjorte tegnestil fungerer, har serien et charmerende legende præg, men når det skrider for Mézierès, er det grimt. I ‘De levende våben’ skrider det undervejs, men i samlealbummets tredje album, Magtens cirkler, er det faktisk skredet fra begyndelsen. Det er hårdt at se.
‘Magtens cirkler’ er, når den er bedst, et slattent Moebius-rip off, og resten af tiden bare virkelig skidt. Man behøver blot kaste et enkelt forgræmmet blik på den gule hårtot under pilothjelmen på den unge taxachuffør Strak’s for at forstå, at Linda og Valentin i ham har fået deres egen Jar Jar Binks.
Ifølge det indledende forlagskapitel med artikler om serien, inspirerede ‘Magtens cirkler’ Luc Besson til at skrive en flyvende taxa ind i manuskriptet til ‘Det Femte Element’. I så fald kom der én god ting ud af det album.
Karakter: 3/5 (Over ukendte grænser ville have fået topkarakter alene, men især Magtens cirkler trækker voldsomt ned).
Titel: Linda og Valentins samlede eventyr bind 5
Forfatter/tegner: Christin og Mézierès
Forlag: Cobolt
Udstyr: Indbundet, 204 sider i farver.
Udgivelsesår: 2012
Vejledende pris: 348 kroner.
