Supergirl-filmen, der netop har haft biografpremiere, kan vidne om, i hvilken retning DCs superheltefilm vil bevæge sig. For med Tom King ved roret har superheltene det bestemt ikke let – men netop derfor får de nyt liv.
I 2021 udkom Supergirl: Woman of Tomorrow, skrevet af Tom King og (mesterligt) tegnet af Bilquis Evely. Kort genfortalt, så handler historien om, hvordan Supergirl bliver trukket ind i en ung piges hævntogt for at finde sin fars morder. Tegneserien, der er tydeligt inspireret af Charles Portis’ bog True Grit, er struktureret som en kosmisk odyssé hvor hvert kapitel introducerer en ny forhindring eller fare. På trods af den relativt simple struktur, har historien – som enhver anden Tom King-historie – et betydeligt dybere lag. Den narrative motor i historien er nemlig hvordan de to hovedkarakterer begge lider af sorg og tab, som de skal hjælpe hinanden med at behandle.
I sommeren 2026 udkom Supergirl-filmen som en del af det nye DC filmunivers, skrevet over Woman of Tomorrow-historien (så meget at det også var filmens oprindelige titel – dette blev dog ændret til det mere simple “Supergirl” i sidste øjeblik). Men hvad siger det om DC’s nye filmunivers, at deres blot anden biograffilm tager udgangspunkt i en historie der omhandler traume og tab, og kun bruger farverigt superhelte-spektakel som ramme?
Tom King: fra tegneserieuniverset til filmuniverset
Tom King er en hyldet og populær forfatter hos DC. Før han blev tegneserieforfatter var han CIA-analytiker og mange af de oplevelser han havde på sin gamle arbejdsplads har inspireret hans historier (et lille fun fact: dengang Tom King stadig arbejdede hos CIA og blev udsendt til Mellemøsten gik han undercover som tegneserieforfatter). Hans første rigtige tegneseriearbejde var på Nightwing-serien for DC. Derefter gik det slag i slag med hitserier: The Vision, Sheriff of Babylon, Batman, Mister Miracle osv.
Så godt som alle Kings serier har fokus på lidelse, traume, sorg, tab og det der er værre – men King undgår at falde i “traumeporno”-kategorien. Han behandler emnerne med respekt og bruger dem til at forme sine karakterer og deres baggrund, frem for blot at være edgy og bruge traumer som salgspunkt.
I nyere tid har Tom King fået en stilling i producerrummet for det nye DC-filmunivers sammen med James Gunn og co. Han har været med i udviklingen af Superman-filmen fra 2025, han er medforfatter på den kommende Lanterns-serie og han udvikler en animeret Mister Miracle-serie (baseret på hans og Mitch Gerards prisvindende tegneserie fra 2017). Nårh ja, og så var han producer på Supergirl.
Tom Kings Supergirl kan sige noget om filmuniversets retning
Woman of Tomorrow bliver vidt og bredt omtalt som den definerende Supergirl-historie (selvom der også er dem som sværger til Peter Davids Supergirl-serie fra slut-90’erne). Kings Supergirl har ekstrem integritet og forsøger at leve op til de samme idealer som sin fætter, Superman. King er især interesseret i, hvordan hun kan bevare dette moralske kompas på trods af at have oplevet det ultimative tab. Modsat Superman, var Supergirl en ung pige da deres hjemplanet, Krypton, led sin undergang, og hun kan derfor tydeligt huske sine venner og familie.
Det er et traume hun bærer rundt på, og som også isolerer hende. Der er ingen i verden, hun kan relatere til, for der er ingen der har oplevet noget lignende. Dette er da også en af hovedpointerne i den nye film, selvom det selvfølgelig altid kan diskuteres om filmen formår at formidle dens kildemateriales følelsesmæssige tyngde (jeg vil dog ikke komme ind på en dybere anmeldelse af filmen, da klogere hoveder end mig allerede har behandlet den). Jeg vil dog vove den påstand, at filmen måske har haft mere fokus på at være underholdende, end den har haft på at lave en dyb behandling af karakteren, som Tom King har gjort med tegneserien.
Men at Woman Of Tomorrow alligevel bliver brugt som en del af fundamentet for det nye filmunivers, tyder måske på, at DC kommer til at have større fokus på heltenes emotionelle baggage og problemer, og mindre på at blot lave farverigt action (men selvfølgelig er der også plads til dét – det er jo for pokker superhelte). Det kan man især se i trailere til den kommende Lanterns-serie – hvor netop Tom King, som nævnt, er forfatter.
Jeg synes, at det er den mest spændende vinkel DC kan bruge i deres filmunivers: positioneringen af de her guddommelige, mytiske karakterer som belastede og problemfyldte traumebærere. Det så vi allerede i sidste års Superman-film, hvor Superman stod med en identitetskrise vedrørende hvor vidt han var menneske eller kryptonianer. Derfor er Tom King DC’s es i ærmet i producerrummet, for der er få tegneserieforfattere der kan skrive personlige kriser så medrivende, som han kan.
