Biblioteksafgiften er ved at blive revideret, så graphic novels fra 1. marts vil blive kategoriseret som tegneserier. Ændringen er en blåstempling af tegneseriemediet som noget, der også kan være for voksne, og så giver den flere penge til serieskabere.
Når Styrelsen for Bibliotek og Medier 1. marts lader ny bekendtgørelse om biblioteksafgift træde i kraft, vil den adskille sig fra sin forgænger på mindst ét punkt: Graphic novels vil ikke længere blive sorteret under “sk” for “skønlitteratur”, men “te” som “tegneserier”. Signalværdien er til at få øje på: Tegneserier er ikke længere per definition for børn. Men forskellen kan også måles i kroner og ører, for bibliotekernes klassificering har afgørende indflydelse på de bibliotekspenge, der hvert år tilflyder danske forfattere, serieskabere og så videre.
- I praksis betyder det, at skabere af “graphic novels”, der indtil nu har fået 8 ½ øre per side for deres tegneserier – på linje med forfattere af skønlitterære værker – vil begynde at få 15 øre per side, akkurat som børnetegneserieskaberne, forklarer Jan Kjær, formand for Danske Tegneserieskabere og tegner på Taynikma-serien.
Hvad kan det betyde i kroner og ører for den enkelte serieskaber?
- Hvis du laver en 100 sider lang graphic novel, der bliver solgt til 500 biblioteker, vil du med lovændringen få 100 sider gange 500 eksemplarer gange 15 ører – det vil sige 7.500 kroner i bibliotekspenge om året. Før ville du have fået 4.250 kroner, kalkulerer Kjær.
Det kan blandt andet komme serieskaber Thomas Thorhauge til gode, og han er da også “skideglad for lovændringen”. Det var Thorhauge, der i sin tid blev opmærksom på, at graphic novels indbragte færre bibliotekspenge end tegneserier.
- Da jeg havde udsendt min debut “Det der går forud” i 2000, opdagede jeg ved et tilfælde, at den blev klassificeret som “sk” i stedet for “te”. Først tænkte jeg, at det måtte være let at få rettet fejlen. Men det var det ikke: Selvom jeg fik hjælp af Danske Tegneserieskabere, skete der intet. Det var simpelthen loven om biblioteksafgift, den var gal med, og den kan kun rettes gennem en bekendtgørelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, forklarer Thorhauge.
- Så jeg ventede på den seneste revision, og skrev så et rødglødende klagebrev sammen med Jan Kjær – sådan et med trusler om bål og brand, hvis de ikke tog sig sammen, ha ha. Det gav pote, Danske Tegneserieskabere blev inviteret til møde, og resten er åbenbart gået glat.
For Thorhauge var det “umådeligt trist” at skulle vente så længe på at få rettet noget, der med Kjærs ord var “indlysende skævt”. Men begge brevskrivere glæder sig over, at det er gået igennem, og Kjær ser spændende langsigtede perspektiver i lovændringen:
- Det er meget interessant, at Styrelsen for Bibliotek og Medier faktisk nu har anerkendt, at tegneseriemediet ikke udelukkende er for børn. Anerkendelsen af graphic novels (eller voksentegneserier) er vigtig for mediets fremtid og skabernes mulighed for at blive taget alvorligt. Mange forældre, bibliotekarer og lærere har fået øjnene op for mediet de sidste 5-10 år, men der er stadig en del “oplysningsarbejde” forude, før vi har fået den aura af underlødighed, som har klistret sig til mediet i årtier, pillet helt af, mener formanden for Danske Tegneserieskabere.
Hvordan blev voksentegnserier kategoriseret før der var nogen der fandt på at kalde dem graphic novels? Der har trods alt været voksentegneserier på markedet mindst siden man begyndte at udgive f.eks. Tardi, Bilal og Corto Maltese i hardcover engang i slut-70erne / start-80erne… (husker at de var eksplicit mærket: Tegneserier for voksne)
Så vidt jeg ved, fik alle tegneserier før i tiden kategorien ‘TE’ og blev placeret på børnebiblioteket. Jeg er ikke sikker på, at de Manaras frække tegneserier betegnedes med et ‘SK’-mærke, men mon ikke nogle biblioteker lavede nogle specielle kasser med erotiske serier og andet voksen-materiale, som ikke blev placeret i børnehøjde?
Jeg synes også det er forvirrende – alle ved jo at voksentegneserier i praksis stod på voksenbiblioteket, mange af dem så vidt jeg husker med “te”-signatur. I de tegneseriekasser (og ud med dem i øvrigt, det er en totalt passé opbevarings- og præsentationsmodel!), der i dag står på voksenbiblioteket bærer tegneserierne stadig “te”-signatur, selvom den juridisk en opstillingssignatur, der er knyttet til børnebiblioteket.
Jeg forstår, hvordan det kan give anledning til forvirring, men lad mig prøve at opklare; og nu bliver det lige lidt teknisk.
Materialekoden “te” – til forskel fra f.eks. “sk” – er noget, der tildeles værket fra centralt hold, når den bliver katalogiseret (altså når der sidder en bibliotekar, der er ansat af DBC og taster ind i computeren, hvem der har skrevet den, hvor mange sider osv, og dermed opretter en post). Det er disse koder der afgør bibliotekspengenes størrelse.
Delopstillingen “te” er noget helt andet, der gives lokalt til det enkelte materiale, alt efter hvor den lokale bibliotekar nu synes det skal stå.
Med andre ord kan Corto og Guiseppe Bergman sagtens have stået på voksenbibliotekerne lokalt med en både materialekode og delopstilling “te”, hvis bare de lokalt har været beholdningsregistreret som hørende til voksenbiblioteket. Det har ikke den fjerneste indflydelse på, hvordan de behandles af DBC og Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Jeg er i hvert fald nogenlunde sikker på, at det er sådan det forholder sig. Men eftersom der knap er plads til at svinge en kat i det danske tegneseriemiljø, uden at ramme en bibliotekar, bliver jeg givetvis korrekset, hvis det ikke passer.
Er der forresten nogen, der ved, om det også gør en forskel for tegneserie-oversættere?
Oversættelsessatsen ændres vist ikke. Rimeligt nok.
Jeg burde være flov over at stille det her spørgsmål (mest fordi jeg selv er bibliotekar… dog med speciale i Rasmus Klump, Alfons Å og andre børnerelaterede materialer… så måske burde jeg vide det allerede), men hvordan er forholdet imellem forfatter og tegner, når der uddeles bibliotekspenge?
Det er jo ikke alle graphic novels/tegneserier/underlødige krimskramserier, der er skrevet og tegnet af en og samme person. NOGLE tegneserieskabere (*host*host*) arbejder jo i hold. Er der ligelig fordeling, eller går pengene til tegneren (ligesom hæderen… jeg har lært at leve med det).
Jeg er for doven til at slå op i paragrafferne…
Og så synes jeg i øvrigt, at det er en stor sejr for verdens bedste medie.
Så vidt jeg husker deles bibliotekspengene ligeligt mellem “ophavsmændene”, d.v.s. fifty-fifty til et forfatter/ tegner team.
Det var nu ikke i alle tilfælde at voksentegneserier stod på voksenbiblioteket. Jeg mindes at have fundet bl.a. The Killing Joke, Heavy Metal, og ABC Warrior på mit barndoms og ungdoms børnebibliotek. Var først efter nogle år at disse, plus andre titler, blev forvist til en seperat kasse, i et dunkelt hjørne af voksenbiblioteket, hvor de vist egentlig befinder sig, den dag i dag.
@Thorhauge: Når nu tegeneseriekasserne er en “totalt passé opbevarings- og præsentationsmodel”, hvad er så et alternativt bud på en opbevarings og præsentationsløsning for tegneserierne?
Det nye bibliotek i Helsingør præsenterer deres tegneserier for voksne i høje reoler med store rum, hvor mange af bøgerne kan stå med forsiden vendt ud mod låneren i øjenhøjde.
Tegneseriekasserne er rent æstetisk en ret dårlig ting, fordi det netop er kasser på gulvet, man skal bøje sig lidt ned, det signalerer at materialet er i børnehøjde.
Kort sagt bør tegneserier præsenteres på samme måde som bøger, bare med større rum i reolerne pga de skiftende formater.