Biblioteksafgiften er ved at blive revideret, så graphic novels fra 1. marts vil blive kategoriseret som tegneserier. Ændringen er en blåstempling af tegneseriemediet som noget, der også kan være for voksne, og så giver den flere penge til serieskabere.
Når Styrelsen for Bibliotek og Medier 1. marts lader ny bekendtgørelse om biblioteksafgift træde i kraft, vil den adskille sig fra sin forgænger på mindst ét punkt: Graphic novels vil ikke længere blive sorteret under “sk” for “skønlitteratur”, men “te” som “tegneserier”. Signalværdien er til at få øje på: Tegneserier er ikke længere per definition for børn. Men forskellen kan også måles i kroner og ører, for bibliotekernes klassificering har afgørende indflydelse på de bibliotekspenge, der hvert år tilflyder danske forfattere, serieskabere og så videre.
– I praksis betyder det, at skabere af “graphic novels”, der indtil nu har fået 8 ½ øre per side for deres tegneserier – på linje med forfattere af skønlitterære værker – vil begynde at få 15 øre per side, akkurat som børnetegneserieskaberne, forklarer Jan Kjær, formand for Danske Tegneserieskabere og tegner på Taynikma-serien.
Hvad kan det betyde i kroner og ører for den enkelte serieskaber?
– Hvis du laver en 100 sider lang graphic novel, der bliver solgt til 500 biblioteker, vil du med lovændringen få 100 sider gange 500 eksemplarer gange 15 ører – det vil sige 7.500 kroner i bibliotekspenge om året. Før ville du have fået 4.250 kroner, kalkulerer Kjær.
Det kan blandt andet komme serieskaber Thomas Thorhauge til gode, og han er da også “skideglad for lovændringen”. Det var Thorhauge, der i sin tid blev opmærksom på, at graphic novels indbragte færre bibliotekspenge end tegneserier.
– Da jeg havde udsendt min debut “Det der går forud” i 2000, opdagede jeg ved et tilfælde, at den blev klassificeret som “sk” i stedet for “te”. Først tænkte jeg, at det måtte være let at få rettet fejlen. Men det var det ikke: Selvom jeg fik hjælp af Danske Tegneserieskabere, skete der intet. Det var simpelthen loven om biblioteksafgift, den var gal med, og den kan kun rettes gennem en bekendtgørelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, forklarer Thorhauge.
– Så jeg ventede på den seneste revision, og skrev så et rødglødende klagebrev sammen med Jan Kjær – sådan et med trusler om bål og brand, hvis de ikke tog sig sammen, ha ha. Det gav pote, Danske Tegneserieskabere blev inviteret til møde, og resten er åbenbart gået glat.
For Thorhauge var det “umådeligt trist” at skulle vente så længe på at få rettet noget, der med Kjærs ord var “indlysende skævt”. Men begge brevskrivere glæder sig over, at det er gået igennem, og Kjær ser spændende langsigtede perspektiver i lovændringen:
– Det er meget interessant, at Styrelsen for Bibliotek og Medier faktisk nu har anerkendt, at tegneseriemediet ikke udelukkende er for børn. Anerkendelsen af graphic novels (eller voksentegneserier) er vigtig for mediets fremtid og skabernes mulighed for at blive taget alvorligt. Mange forældre, bibliotekarer og lærere har fået øjnene op for mediet de sidste 5-10 år, men der er stadig en del “oplysningsarbejde” forude, før vi har fået den aura af underlødighed, som har klistret sig til mediet i årtier, pillet helt af, mener formanden for Danske Tegneserieskabere.
