Palle Schmidts nye graphic novel er en fortælling om korruption og mangel på moral i et univers, hvor de gode er onde og de onde er værre. Nummer 9’s Felix Rothstein har læst Stiletto.
Et vidne forsvinder efter et brutalt dobbeltmord på to politifolk. Den unge, smarte betjent Alphonse og den erfarne, men noget udbrændte Maynard bliver sat på sagen, der kompliceres yderligere af en læk i politiet, der går under navnet ”Stiletto”. Og for at gøre det hele meget værre har de kun 24 timer til at opklare sagen inden den unge kvindelige agent Khouri fra internal affairs tager over.
Samtidig bekymrer Maynard sig om det sommerhus konen vil have, men som de ikke har råd til. Om sønnens skolekomedie han skal se, men ikke kan nå. Om de gæster, der kommer, men som han ikke gider se. Og om de appelsiner han skal købe, men som han hele tiden glemmer…
Der er altså tale om hårdkogt krimi med en udbrændt hovedperson på pensionskurs, med både familie- og pengeproblemer. En mand, der har fået nok af det hele og navigerer på randen af et helvede af kynisme og korruption.
Har vi hørt den før? Ja. Men gør det noget? På ingen måde. Palle Schmidt bruger nogle af genrens største klicheer med stor bevidsthed, og forvalter dem på den bedst tænkelige måde. Og så formår han at gøre historien genuint spændende og overraskende. Allerede med Blodets konkubine fra 2008 (udgivet i USA på independentforlaget IDW i 2011) beviste Palle Schmidt at han mestrer den hårdkogte krimigenre til perfektion.
Og Stiletto er faktisk en slags opfølger til netop Blodets konkubine, hvor Alphonse og Maynard var perifære skikkelser som er nu rykket ind i centrum. Og det klær både dem og bogen. For selvom Stiletto også er lidt af et skoleridt i genrekonventioner og krimivirkemidler, er den så langt fra en flad og ligegyldig pastiche.
Stiletto er spændende som en Dashiell Hammett-roman, og tegner samtidig et portræt af en mand og en hel politistyrke i forfald. Men bogen forfalder ikke til at fælde moralsk dom eller give hovedpersonen et skær af heltemod – i hvert fald ikke et ægte ét – som det lidt for ofte kan være tilfældet i Hollywoods hårdkogte krimier. Alle forsøg på at rydde op, gør det hele værre. For som Maynard siger: ”Man kan ikke gøre rent med en beskidt klud.” Det hele er falskt og korrupt og man kan sagtens slippe afsted med at gøre det hele forkert.
Grundtonen er pessimistisk og resigneret, og opsummeres ganske godt i bogens sidste replikskifte, hvor hovedpersonens kone siger ”Så må vi vel klare os med det vi har” og han svarer ”Ja. Det må vi nok.”
De på en gang skarpe og skitseagtige tegninger, oftest holdt i grågrøngrumsede nuancer – nogle gange mere blå andre gange mere violet – passer utrolig godt til Palle Schmidts neo-noir-univers. Personerne kan være udtryksfulde uden at være patetiske og tilknappede uden at være latterlige.
Desuden har Palle Schmidt fyldt bogen med den ene lækre detalje efter den anden: en bunke fisk på et marked, et bykort eller en væltet kasse appelsiner, et bordfodboldbord. Det hele er med til at skabe en levende og filmagtig atmosfære, der gør Stiletto til en fornøjelse at læse. Bagi bogen har Palle Schmidt endda fået kollegerne Peter Snejbjerg, Peter Madsen, Allan Haverholm, Thomas Engelbrecht Mikkelsen og Ole Comoll til at levere lækkert ekstramateriale.
Og så er den bare enormt velfortalt og godt skruet sammen, på en gang snedig og hårdtslående. Det er en fornøjelse at blive overrasket over Palle Schmidts fede plottwists – hver gang man tror at historien har fundet sin rille og bare kører derudaf er der en der bliver dræbt – og både morder og offer er altid nogle andre end dem man forventer. I det hele taget har Stilletto høj international klasse.
Man kan kalde Stiletto for hard boiled, neo-noir eller pulp. Man kan også bare kalde den superfed!
Karakter: 4/5
Titel: Stiletto
Forlag: Fahrenheit
Tegner og forfatter: Palle Schmidt
Form: Indbundet, 144 sider i farver
Pris: 149,95 kr. (Vejledende pris)
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 978-87-9232-063-6
Udgivelsesland: Danmark