Flex Mentallo, Transdimensionel muskelmand

Thank fuck for Muscle Mystery! Grant Morrison og Frank Quitelys bodybuilder-superhelt er endelig at finde i en smækker, deluxe hardcover. Og der er tale om et stramt komponeret pletskud fra den ellers så maniske Morrison.

‘Flex Mentallo – Man of Muscle Mystery’ skulle så grueligt meget igennem for at nå frem til vores bogreoler. Miniserien om den muskelsvulmende, lettere aparte og bevidst gammeldags superhelt med de lidt vagt definerede superkræfter, Flex Mentallo, udkom i 1996 som et slags spin-off fra Grant Morrisons run på DCs ‘Doom Patrol’. Selve figuren var en parodi på en række reklamer af Charles Atlas, hvilket endte med at blive den stakkels Flex’ skæbne. Charles Atlas Company sagsøgte DC, og så var en samlet udgave af værket aflyst på ubestemt tid.

Miraklernes tid er dog oprundet, og det var med bævende fingre, at jeg åbnede den smækre, veldesignede og genfarvelagte hardcover. Kunne serien nu leve op til mine høje forventninger? Ville jeg til min store ærgrelse opdage, at… ja… ‘Flex Mentallo’ ER kun en tegneserie? Spændingen var ulidelig.

Gode nyheder! ‘Flex Mentallo’ er en fremragende tegneserie. Måske endda Grant Morrisons bedste! Sidstnævnte udtalelse følte jeg helt ind i min tegneseriesjæl, men som seriøs anmelder skal man passe på med at bruge ord som ”mesterværk”. Så jeg kastede mig for en sikkerheds skyld over 15 andre værker af Morrison og læste dernæst Flex igen. Og sandelig… jeg står ved påstanden.

Men hvad handler den så om? Som så ofte med den gale skotte er der ikke et simpelt svar på dette spørgsmål, men i hvert fald kan jeg sige, at Flex Mentallo er superhelt i en verden uden superhelte. Han er blevet hevet fra siderne af en ung mands hjemmelavede tegneserier og ind i den virkelige verden og gør nu sit bedste for at fungere i en grum og mørk verden fyldt med gråzoner. Det er ikke så let for en fiktiv golden age superhelt at agere i vores virkelighed. Sideløbende med historien om Flex’ jagt på den ligeså fiktive superhelt, The Fact, følger læseren rockstjernen Wally Sage, der har slugt en masse piller og nu venter på at dø. Wally er måske og måske ikke den knægt, der i sin tid skabte Flex Mentallo i sine hjemmelavede tegneserier, og hans verden er i opløsning. Bizarre, fortrængte barndomsminder trænger sig på, og det hele har noget med Flex Mentallo, The Fact og multiverset at gøre.

Vi er altså i den grad i Morrisonland. Virkeligheder flyder sammen, fiktion og virkelighed er to sider af samme sag, og miniserien indeholder så mange metalag, at man kan muntre sig med at fare vild i dem.

Mest af alt er serien en reaktion på den bølge af mørke, gritty tegneserier, der havde oversvømmet markedet efter ‘Watchmen’ og ‘The Dark Knight Returns’ i sen-80erne. Morrison har altid haft en stor kærlighed til enkle, heroiske, superheltehistorier, og de såkaldte “realistiske” superhelte, der satte dagsordenen i de tidlige 90ere må have irriteret ham og givet hans nostalgiske side et boost. Man kan også se denne nostalgi i en anden genialitet fra Morrison og Quitelys side, nemlig ‘All-Star Superman’. Hvorfor dælen skulle superhelte pludselig være “virkelige” og “realistiske” figurer? Er det overhovedet pointen med dem?

Der er dømt syretrip, men denne gang får Morrison nok så nydeligt samlet trådene til sidst, og forholdet imellem Flex, Wally, den fiktive og den virkelige verden bliver forklaret – selv om visse ting kun bliver antydet. Morrison hylder følelsen af at være knægt og læse superheltehistorier med rigtige, heroiske helte i nattelampens skær. Følelsen af at alt er muligt og at fiktionen betyder noget og er udtryk for noget næsten virkeligt. At superhelte er moderne myter, der ikke behøver realisme som alibi. Heller ikke over for voksne læsere, der kan undre sig over, at de slugte disse fjollerier som børn – helt uden undren eller ironisk distance.

Derudover er ‘Flex Mentallo’ en pissegod superheltehistorie fortalt fra en skæv vinkel (naturligvis). Rendyrket, krystalliseret popkultur. Frank Quitely beviser endnu engang, at ingen andre tegnere er lige så gode til at understøtte Morrisons historier som han er. Tegningerne er opfindsomme, detaljerede, sære, skræmmende og fyldt med den samme blanding af surrealisme og inderlighed, som historien. Ren perfektion. Jeg har ikke selv oplevet den oprindelige, mere kapow’ede farvelægning, men den her er stemningsfuld, har dybde og er visse steder nærmest smuk i sin sarthed. Men det kommer nok lidt an på ens forhold til de originale enkelthæfter.

‘Flex Mentallo’ er strammere end ‘The Invisibles’ og noget mere klar i mælet end ‘The Filth’, hvilket er de to værker, som Morrison selv smider dem i kasse med. Flex er dog juvelen i denne samling.

Karakter: 5 af 5
Titel: Flex Mentallo – Man of Muscle Mystery
Forfatter/tegner: Grant Morrison og Frank Quitely
Forlag: DC Vertigo
Udstyr: Hardcover, farver, 128 sider
Pris: Cirka 184,00 kr
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-1401232214
Udgivelsesland: USA

Om Michael Lindal Andersen

Formidler, podcaster, tegneserieforfatter og bibliotekar. Michael har siddet i bestyrelsen for tegneseriefestivalen Copenhagen Comics (tidligere Komiks.dk) i en årrække, har skrevet bidrag til diverse tegneserieantologier og er pt. den ene halvdel af podcastet Lucha Comico. Michael læser rigtigt mange tegneserier.