Jodorowsky vender tilbage til det univers, der har gjort ham til en levende legende i tegneserieverdenen med et lidt blandet resultat. Denne anmelder kan ikke lade være med at undre sig lidt.
Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Sådan lyder rådet hver gang, der skydes et nyt år ind. Men i kunstens verden burde der være en næsten lige så klokkeklar og logisk regel: Gå aldrig tilbage til et mesterværk!
Alexandro Jodorowsky og Moebius skabte med ‘Inkalen’ en genrebrydende, kulørt, vidunderligt højpandet og på en og samme gang ironisk og selvhøjtidelig klassiker, der blandede spirituelle, new age-agtige elementer med space opera, vanvittig satire og ofte vulgær humor. Ingen ide var for absurd til ‘Inkalen’, og værket stråler af en overflod af kreativitet, der er de færreste undt.
Den holder stadigvæk – dog helst i den originale farvelægning, der bidrog med et farverigt lag ironi, der slet ikke er tilstede i den digitalt farvelagte genudgivelse. Værket ville have stået som et ubesudlet hovedværk inden for science fiction-genren, hvis den ikke var blevet fulgt op af inferiøre prequels og sequels. En prequel fik vi i form af ‘Før Inkalen’ (sammen med tegner Zoran Janjetov), og det var sådan set en udmærket, om end rodet affære.
Nu har vi altså at gøre med Jodorowskys egentlige fortsættelse til ‘Inkalen’, nemlig ‘Den Sidste Inkal’. Det er ikke første gang, at en fortsættelse forsøges, men sidste gang blev det blot til et enkelt, uafsluttet album med Moebius ved tegnebrættet og Photoshop (eller noget lignende) som ret uinspireret farvepensel. I stedet for at følge dette album op har den gode Alexandro trykket på genstartknappen sammen med tegneren José Ladrönn, og det er der indtil videre kommet to bind ud af. Tredje og sidste bind burde være på vej.
Antihelten over dem alle, John Difool, er (endnu engang) på vej lige lukt i syresøen, men klarer (endnu engang) frisag og er meget snart på vej ud i (endnu) et kosmisk eventyr, der dog starter med et slags virus-angreb på den dystopiske by, DiFool bor i. Det er maskinerne og det uorganiske, der overtager alt levende, og det går ikke stille for sig. I en række herligt ulækre scener ser vi, hvordan folk smelter på gaden, og byen (endnu engang) sendes ud i apokalyptiske tilstande. Vi starter altså i befængte gyder, men det varer ikke længe, før den gudeagtige dims, Inkalen blander sig, og det hele bliver new-agey og spirituelt. Endnu engang.
Nogle læsere vil måske nyde at være på sikker grund med denne historie, men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over, at den gode Jodorowsky ikke ser ud til at have andet på hjertet end at fortælle den samme historie en gang til – blot hurtigere, mindre oplagt og værst af alt… mere mainstream og strømlinet. José Ladrönn er en dygtig herre, men Moebius’ særpræg og originalitet er han ikke i nærheden af. Faktisk ligner ‘Den Sidste Inkal’ på mange måder en serie fra enten Marvel eller DC. Lækker, detaljeret, smækker, men i sidste ende ret ordinær, poleret og mere action-basker end tænksom sci fi.
Måske er det mig, der ikke er lige så klog som Jodorowsky, men sådan som JEG forstod ‘Inkalen’, så var en af de store pointer, at den var cyklisk. Alting gik i sidste ende i en drilsk ring og var derfor pointeløst (fra et menneskeligt synspunkt). Som sådan giver det ikke helt mening at fortælle historier, der foregår både før og efter denne cyklus. Ret skal dog være ret: Tredje bind er endnu ikke udkommet, og jeg kender ikke historiens udfald. Måske har Jodorowsky en guddommelig plan, der endnu ikke har åbenbart sig for denne ydmyge læser. Jeg lader spændt tvivlen komme ham lidt til gode her.
Bevares, måske ligger det cykliske i, at vi har set det hele før, men man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af, at Jodorowsky er blind over for, at vi alle er klar over, at den infame kejser er splitterravende nøgen. Indrømmet: De to albums er godt tegnet på en moderne og professionel måde, historien går over stok og sten, og ind imellem er det ret sjovt. Men ‘Inkalen’ var så meget bedre end det…
To be continued…
Karakter: 3/5
Titel: Den Sidste Inkal: 1. Fire gange John Difool / Den Sidste Inkal: 2. Louz De Garra
Forfatter: Alexandro Jodorowsky
Tegner: José Ladrönn
Forlag: Faraos Cigarer
Form: Indbundet, 64 og 48 sider i farver
Pris: Vejledende pris: 148 og 128 kr.
Udgivelsesår: 2009 og 2011
ISBN: 978-879197636-0 og 978-87-91976-95-7
Udgivelsesland: Danmark
Del på
