Nummer 9s nye Sveriges-korrespondent Anna Sofie Hansen anmelder en af årets væsentligste udgivelser i broderlandet: Simon Gärdenfors’ “Död Kompis”.
“Död Kompis” er en selvbiografisk tegneserie af svenske Simon Gärdenfors. Den udkom i foråret 2012 på Egmont Kärnan og kan indtil videre kun fås på originalsproget, svensk. Alligevel fortjener Död Kompis en (forsinket) anmeldelse på dansk, fordi tegneserien er læsbar, svenskkundskaber stort set uagtet, men især fordi “Död Kompis” er en fremragende tegneserie.
“Död Kompis” tager sin begyndelse i det øjeblik, hvor Gärdenfors erfarer, at hans bedste ven Kalle er død. Gennem flashbacks beskrives de fire år, de to drenge nåede at kende hinanden, og læseren oplever, hvordan venskabet mellem Simon og Kalle bliver stadigt tættere og nærmest symbiotisk. Men både ømme øjeblikke, og de ikke få skænderier, farves bittersøde af visheden om, hvor galt det skal gå.
Fortællingens hoveddel beskæftiger sig med den betydning, Kalles død får for Simons videre liv. Og som tegneserien skrider frem, bliver det klart for læseren, at konsekvenserne ved tabet er radikale for Simon.
En sådan fortælling kunne nemt blive sentimental, eller værst, uvedkommende i sin dystre ikke-udvikling, men ligeså ligefrem tegneseriens titel er, ligeså ligefrem er dens fortællestil og udtryk. Det er netop den usentimentale grundtone, der gør læseoplevelsen relevant, stærk og ikke mindst overraskende følelsesfuld.
Tegneseriens visuelle side spiller en afgørende rolle i at definere fortællingens ligefremme udtryk. Gärdenfors har begået en tegneserie, der er ekstremt grafisk og komprimeret, samtidig med at humoren og underholdningen får lov at være bestemmende kræfter. Resultatet bliver en hybrid mellem Chris Ware, 8 bit-grafik, Osamu Tezukas Astro Boy og en pose vingummier – uden at tegneserien nogensinde bliver andet end en homogen, helstøbt oplevelse.
Skønt tegneserien i stil og udtryk er særdeles moderne, bryder den samtidig kraftigt med nogle af de tendenser, der præger tidens tegneserieudgivelser i Sverige og også Danmark. Der er ikke meget ekspressiv, naivistisk skitse-streg over “Död Kompis”, og det føles helt forfriskende at få et så strømlinet og gennemarbejdet stykke håndværk mellem hænderne. Alligevel rummer den masser af legesyge detaljer, læseren kan gå ombord i, f.eks. udforskes typografi, farveskala og layout gennem hele tegneserien. Ligeledes giver to effektfulde flip bogs-animationer læseren et hurtigt smugkig ind i de to hovedkarakterers sindstilstande bogen igennem.
Også som fysisk objekt er “Död Kompis” bemærkelsesværdig. Det sædvanlige smudsomslag er udskiftet med en tyk pap-kassette, og den stofindbundne hard-cover bog er trykt i fuld farve på tykt papir.
Til trods for alt det, der lykkes og fungerer i “Död Kompis”, er der dog et indbygget problem i Gärdenfors’ fortælling. Balancen mellem tragik og komik er motoren bag “Död Kompis”, og når Kalle dør, forsvinder samtidig et af de vigtigste redskaber for humor, Gärdenfors har at benytte sig af. Det er den hyperrealistiske skildring af venskabet mellem Simon og Kalle, der i al sin uhøjtidelige politiske ukorrekthed danner kontrast til fortællingen om tab og sorg. Når Kalle naturligt nok bliver en stadigt mindre tilstedeværelse i Simons bevidsthed, mens sorgen forvandles til depression, mister fortællingen sit essentielle modsætningsforhold mellem det sure og det søde.
Dermed bliver “Död Kompis” desværre ikke rundet så smukt af, som den starter, men Gärdenfors’ bog er ikke desto mindre en kraftpræstation. Og som nordisk udgivelse betragtet rummer værket det bedste af begge verdener: På et indholdsmæssigt plan byder “Død Kompis” på al den alvor og tyngde, vi forventer os af en grafisk roman, og samtidig er billedsiden præget af den farverige finish, vi forbinder med fordums tegneserier.
Karakter: 4 af 5
Titel: Död Kompis
Forfatter/tegner: Simon Gärdenfors
Forlag: Egmont Kärnen AB
Udstyr: Hardcover i farve, 172 sider
Pris: 135 SEK
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-91-7405-692-1
Udgivelsesland: Sverige
