Ny forskning viser, at Storm Ps medlemsskab af den nazistiske forening Nordische Gesellschaft under anden verdenskrig sandsynligvis skyldtes økonomisk prioritering snarere end ideologisk overbevisning.
I 2008 publicerede Weekendavisen en artikel af Lasse Oluffson, der stillede spørgsmålet “Var Storm P. nazist?” Oluffson havde lagt mærke til, at Storm i 1937 var blevet medlem af den tyske handels- og kulturpolistiske, fra 1933 nazistisk kontrollerede forening Nordische Gesellschaft og betalte et usædvanligt højt kontingent helt indtil 1944.
Artiklen affødte debat i de danske medier, for det var naturligvis overraskende, at den folkekære, humanistiske, autoritetsskeptiske, og i sine modne år tilsyneladende ganske apolitiske, humorist skulle være nazistisk anlagt. Til trods for, at det var svært at få øje på i hans arbejde, synes medlemsskabet at pege på det, og Oluffsons polemik har unægtelig bidraget til en fornyet, mere skeptisk behandling af hans eftermæle.
I en artikel publiceret sidste uge i Statens Museum for Kunsts forskningstidsskrift Perspective, går musiker og komponist Alec Due og museumsinspektør ved Storm P–museet Nikolaj Brandt adskillige spadestik dybere end Oluffson og de journalister der fulgte i hans kølvand. De kortlægger Storms forsøg i tyverne og trediverne på at slå igennem på det store tyske marked for humoristiske tegninger og sandsynliggør, at medlemsskabet i Nordische Gesellshaft var motiveret af netop hans ønske om adgang til de tyske medier og den betydelige indkomst det ville give ham.
De viser, at han i 1935-36 havde søgt medlemsskab af det Tyske rigspresseforbund af samme årsag, fordi det krævedes hvis han fortsat skulle publiceres på det tyske marked. Han blev aldrig medlem, fordi der krævedes detaljeret redegørelse for hans og hans hustrus ariske afstamning, noget det tilsyneladende ikke lykkedes ham at fremskaffe. Han bekendtgjorde i 1936 overfor Berlingske tidende, at det havde fået ham til at miste interessen på genkendelig Storm P.-vis: “Hvis jeg skal tegne i Tyskland, er det nok at hedde Storm P. og være Dansk, og jeg ønsker ikke at bevise, hvad Mærke min cykel er, eller hvor mange Gange jeg har haft Overskæg.”
Det tyder imidlertid på, at Medlemsskabet af Nordische Gesellschaft det følgende år var en måde at omgå dette problem på og fortsat udkomme på tysk. Det høje medlemsskontingent var på linie med det forskellige firmaer betalte, hvilket yderligere tyder på at det var et forretningsanliggende for Storm.
Storm P. “Gullasch”, ca. 1916-17
Artiklen undersøger også Storms politiske og ideologiske ståsted med henblik på bedre at forstå hans indstilling til nazismen. Det er nemt at pege på antisemitiske og andre racistiske karikaturer i særlig hans tidlige arbejde, men sådanne klicheer var samtidig blandt de fleste tegneres faste arsenal og kan svært tages for stærke ideologiske markører i et langt mere mangfoldigt værk, der anderledes konsekvent sætter spørgsmålstegn ved autoritets- og magtudøvelse. Artiklen behandler også en tvist i hvilken den store filminstruktør Carl Th. Dreyer anklagede Storm for antisemitisme, hvilket tegneren tydeligvis chokeret afviste som en misforståelse.
“- Så fik vi da endelig fred.
– Ja, så mangler vi bare ro.” Storm P.-flue fra sommeren 1945
Umiddelbart synes det præsenterede bevismateriale ikke at rykke ved billedet af Storm som borgeligt sindet humanist. Set med historiske øjne er medlemsskabet af Nordische Gesellschaft problematisk, men alt tyder på det primært var opportunistisk og ikke ideologisk af karakter. Storm var langt fra alene i sine måske lidt slingerende forsøg på at navigere sig gennem en turbulent, katastrofal epoke i Europæisk historie og set i kontekst må hans uperfekte adfærd nok anses som ganske normal. Ikke overraskende for en kunstner, der netop så varmt talte, og taler, til det normale i os.
Læs hele artiklen i Perspective.
