Der bør altid sidde personer med praktisk erfaring i at lave tegneserier i Legatudvalget for Litteratur. Det mener tegnserietegner og tidligere udvalgsmedlem Lars Horneman.
For nyligt viste en optælling fra Nummer 9 og Dansk Tegneserieråd, at Legatudvalget for Litteratur i 2024 gav væsentligt mindre i støtte til tegneserierelaterede projekter, end de to forrige udvalg.
Siden tegneserier blev en del af udvalgets støtteområde i 2015 har kun én tegneserietegner siddet i legatudvalget, nemlig Lars Horneman, der var medlem i perioden 2019-2023. Vi har spurgt ham om hvordan arbejdet i udvalget foregår, hvordan man vurderer tegneserieprojekter, og om det er vigtigt, at der er udvalgsmedlemmer med praksiserfaring med tegneserier.
Hvad det betyder det for danske tegneserieskaberes virke at kunne modtage arbejdslegater?
– Det betyder alt! At lave tegneserier er sjældent noget, der skaffer penge på bordet. Der findes næsten ingen private fonde, der i deres fundats støtter tegneserier. Som tegneserieskabere har vi også mulighed for at holde foredrag om vores tegneserier på folkeskoler, men de efterspørger mest forfattere. Jeg var selv sidste år med i Statens Kunstfonds katalog over udvalgte forfattere og tegnere, som skoler kunne søge støtte til at få besøg af, jeg fik to henvendelser hvoraf en trak sig.
Lars Horneman har blandt andet tegnet “Zenobia” – skrevet af forfatter Morten Dürr. Han sad i Legatudvalget for Litteratur i perioden 2019-2023. Foto: Carsten Olsen.
Det er jo nogle forholdsvis forskellige ting udvalget giver støtte til – lyrik, romaner, oversættelser, faglitteratur, børne og ungdomslitteratur og tegneserier. Hvordan vurderer man de forskellige kunstarter i forhold til hinanden når man sidder i udvalget?
– Det gør man ikke. Vores udvalg gjorde i hvert fald ikke. Man vurderer hver enkelt ansøgning ud fra de kriterier, som udvalget selv har formuleret.
Hvilke kriterier lagde I til vægt, ift. at støtte et tegneseriesprojekt?
Udover de kriterier, som vi bedømte alle ansøgninger ud fra, er der lidt andre ting på spil, når det gælder tegneserier. Det handler især om hvordan billedfortællingen fungerer, og så handler det selvfølgelig om stregens udtryk. Det er meget vigtige kvaliteter.
I din tid er mellem 7 og 11 % af den samlede støtte hvert år gået til tegneserieskabere. Hvordan svarer det til andelen af tegneserieskabere der har søgt om støtte?
– Det opgøres ikke hvor mange, der ansøger med et tegneserierelateret materiale, så det bliver et skøn fra min side: 5-8 %. Og min egen fornemmelse var klart, at det var stigende i de fire år, jeg sad der. Jeg synes i det hele taget, det lader til, at vi har en branche med flere og flere aktører, der gerne vil udtrykke sig gennem tegneserier. Synd, hvis folk falder fra, fordi økonomien nu er blevet endnu vanskeligere.
Da jeg i sin tid så udvalgets sammensætning var jeg overrasket (…) Jeg følte mig ikke repræsenteret, og den uddelte støtte bekræfter desværre min bekymring.
Hvad tænker du om den markant mindre støtte tegneserieprojekter har modtaget i 2024 i forhold til årene før?
– Da jeg i sin tid så udvalgets sammensætning var jeg overrasket. Det indeholdt jo ikke nogen med praktisk erfaring i forhold til det at tegne eller med en anden form for akademisk-faglig ekspertise i feltet. Jeg følte mig ikke repræsenteret, og den uddelte støtte bekræfter desværre min bekymring. Da jeg selv søgte stillingen i udvalget, var jeg til et interview. Her blev jeg bl.a. spurgt om, hvad jeg tænkte om faglitteratur og oversættelse, altså underforstået, om jeg var indstillet på at støtte disse mindre områder i puljen. Gad vidst om man i interviewet af de nye medlemmer på tilsvarende vis har betonet, at de også skulle tage ansvar for feltet af tegnede udtryksformer som tegneserien? Der ligger ikke et krav fra Statens Kunstfond om, at alle udvalg skal støtte alle områder lige meget. Men når vi ser rent statistisk på sagen, er der i sidste års bevillinger alligevel et bemærkelsesværdigt fravalg af tegneseriefeltet, set i forhold til de to forudgående udvalg, som er dem, vi har tal på. I disse udvalg sad der personer, med praktisk erfaring i forhold til enten illustrationer eller tegneserier.
I din tid i udvalget, sad både du og Dennis Gade Kofoed, der har arbejdet med tegneserier. Havde I mere vægt, end andre udvalgsmedlemmer, når det gjaldt tegneserieprojekter?
– I vores udvalg lyttede vi til de personer, der sad inde med en særlig viden om de specifikke områder. Det er nok meget naturligt. Ikke dermed sagt at en person alene kunne afgøre en tildeling af et legat. Vi skulle være enige. Jeg har selv siddet og argumenteret for en persons genialitet, men der var bare ingen andre, der kunne se det geniale, og så måtte den jo falde.
Vi kan nok ikke forestille os et litteraturudvalg uden et medlem med praktisk erfaring i at skrive skønlitteratur? At tegne er et sprog akkurat ligesom at skrive. Den erkendelse synes jeg, kulturministeren mangler.
Synes du, som tegneserieskaber, at det er vigtigt, at der sidder mennesker med tegneseriekompetencer i legatudvalget?
– Ja! Det kan være personer, der har arbejdet professionelt-akademisk med tegneseriefeltet, og som derfor er godt kvalificerede til at bedømme området. Men derudover betyder praktisk erfaring rigtig meget, når man skal vurdere en tegneserie (og i det hele taget tegnede udtryksformer). Det er i det hele taget kendetegnende for Statens Kunstfond, at kunstnerisk udøvende personer spiller en central rolle i udvalgene. Vi kan nok ikke forestille os et litteraturudvalg uden et medlem med praktisk erfaring i at skrive skønlitteratur? At tegne er et sprog akkurat ligesom at skrive. Den erkendelse synes jeg, kulturministeren mangler.
– Sidste år nedsatte samme kulturminister et udvalg bestående af 17 personer, der skulle rådgive ham om, hvordan litteraturen kunne få bedre vilkår og blive gjort til en eksportsucces. De skulle blandt andet tale om: ”Muligheder og udfordringer for specifikke genrer, f.eks. faglitteraturen, som ikke oplever samme vækst på digitale formater, eller tegneserien, som bl.a. kan imødegå den faldende læselyst i udskolingen og hos drenge”. Blandt de udvalgte medlemmer var der én person med et dybt kendskab til tegneserier, men ingen udøvende, hvor i mod der var syv-otte skønlitterære forfattere. Efter en større indsats fra en gruppe illustratorer blev udvalget udvidet med en illustrator og en børne- og ungdoms-forfatter. Men det er jo stadig ikke tilstrækkeligt, hvad angår anerkendelse af tegneseriefaget.
– Efter min mening ville det optimale være, at der i Statens Kunstfolds litteraturudvalg altid sad personer med praktisk erfaring på alle hovedfelterne, både skønlitteratur, B&U, tegneserier, faglitteratur og oversættelser.
– Jeg vil gerne her til sidst komme med en opfordring til tegneserieskaberne: Fordi det ser svært ud for branchen med dette udvalg og fordi du (måske) ikke fik støtte sidste år, så søg alligevel i år igen. Og gør dig umage! Lav den bedste ansøgning du endnu har lavet. Vi skal markere os og vise udvalget, at vi er mange, der beskæftiger os med tegneserier og grafiske romaner. Vi fortjener at blive taget seriøst, og vi giver ikke op.
Billede i toppen: Lars Horneman i 2017, da han sammen med Morten Dürr vandt en Pingpris for “Zenobia”. Foto: Carsten Olsen.
Deadline for ansøgninger til Legatudvalget for Litteratur er den 5. februar.
