Konfliktstof er en mangelvare i kæmpetalentet Arne Bellstorfs beretning om eks-beatlen Stuart Sutcliffe og fotografen Astrid Kirchherr.
”Baby’s in Black” tager afsæt i den store fortælling om The Beatles. Men ikke den del, der handler om et verdensomspændende kulturfænomen, der med guitarist og sanger John Lennons spøgefulde ord voksede sig ”større end Jesus”.
I stedet er vi tilbage ved den spæde begyndelse i 1960, hvor fem Liverpool-drenge tager til Hamborg for at tjene penge som husorkester på lyssky Reeperbahn-værtshuse. Blandt publikummerne er en ung Klaus Voormann, senere én af The Beatles’ talentfulde hangarounds, og fotografen Astrid Kirchherr. Hun har et godt øje til bassisten Stuart Sutcliffe, og mens de to finder hinanden, knipser hun beatlerne og ”designer” deres vandkæmmede frisurer. Affæren får en brat ende, da Sutcliffe dør af en udiagnosticeret sygdom i 1962.
Så enkel og trist er historien om Astrid og Stuart, og tyske Arne Bellstorf tager sig meget få friheder med den i ”Baby’s in Black”. Bogens velresearchede tidsbillede er udført med stor omhu, og fortællingen afvikles langsomt og metodisk.
”Baby’s in Black” er fuld af sekvenser, hvor visne blade falder fra afpillede grene, grå storbymiljøer poserer pittoresk og snapshots af overrislet værtshusliv defilerer forbi. Man fornemmer, at det er stemningen, der skal gøre arbejdet her, ikke historien. Bellstorfs streg er sikker og spændende: Grove, kullede omrids og detaljearbejde med gnidret blyant. Hans figurer er enkle, cartoony og flegmatiske, til gengæld kan de udtrykke meget med en let rødmen i kinderne.
Bellstorfs persongalleri konverserer en del. Astrid og Klaus skal lige have vendt deres eget kuldsejlede forhold, før hun når til Stuart. Heldigvis er Klaus helt med på, at det er slut mellem dem. Astrids mor snakker med sin datter om Stuart – hun har det helt fint med sin svigersøn – og Stuart taler om de billeder, han går og maler. Det med at male har han helt godt styr på.
Som læser sidder man og savner bare en knivspids konfliktstof. Tættest på kommer The Beatles’ genvordigheder med nedslidende arbejdstider, pillemisbrug og elendige boligvilkår, men de fremstår højst som irritationsmomenter. Astrid og Stuart er rigtige for hinanden på den ukomplicerede og lidenskabsløse måde, og deres forhold møder ingen modstand før til sidst, hvor skæbnen sætter punktum. Her er bogen stærkest: Da Stuart uden varsel falder død om, skildres Astrids reaktion med en fintmærkende fingerspitzengefühl, der næsten berettiger al sniksnakken.
Bellstorf har et udtryk, der er helt hans eget, og han benytter originale, interessante greb, f.eks. når ellers rolige samtalescener skildres med rastløse, intuitive vinkelskift. ”Baby’s in Black” efterlader ingen tvivl om, at den tyske serieskaber er et kæmpetalent. Men på bundlinjen står, at historien om Astrid og Stuart ikke er lige så fængende, som Bellstorf synes at tro, og at han fortæller den så respektfuldt, at figurerne kommer til at fremstå ferske.
Karakter: 3 ud af 5
Værkets titel: Baby’s in Black
Forlag: Forlaget Vandkunsten
Forfatter/tegner: Arne Bellstorf
Oversætter: May Westerfeld
Form: Softcover, 206 s.
Pris: 249,95
ISBN: 978-87-7695-232-7
Aktuelt udgivelsesår: 2011
Originalt udgivelsesår: 2010
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Originalt udgivelsesland: Tyskland