Marvel har hyret toptalenter til at fortælle Star Wars-historier i tegneserieform, men også bundet dem på hænder og fødder.
Som optakt til “Star Wars: Episode VII” viskede Disney det meste af det elskede og dyrkede fantasiunivers’ tavle ren og klar til at skrive på igen med deres egne film, computerspil, brætspil, bøger og hele den armada af underholdnings- og spin-off-produkter, der skal forrente deres investering på 4 milliarder dollars i Lucasfilm.
En mindre, men ikke ubetydelig del af disse er de tegneserier, som Marvel som en del af Disney-koncernen har fået ansvaret for at forvalte. Og monstro de ikke er ganske glade for det? Nøjagtig som i slut-70’erne, da George Lucus som led i promoveringen af sin første Star Wars-film tilbød det mere end skrantende forlag rettighederne til en tegneserieudgave af samme, oplevede Marvel igen i 2015 at sælge mere end en million eksemplarer af en titel på månedsbasis. Mens markedet for amerikanske tegneseriehæfter fortsat svinder, 10 % fra januar 2015 til samme måned 2016, så vinder Marvel markedsandele og satte sig på en omtrent dobbelt så stor andel som den nærmeste konkurrent DC, der kun lige akkurat kunne snige sig ind i månedens top ti med Batman.
Fire af de 10 bedst sælgende titler på det amerikanske marked i 2015 var en Star Wars-serie – hovedserien “Star Wars” af Jason Aaron (Scalped, Southern Bastards) og John Cassaday (Planetary), “Darth Vader” af Kieron Gillen (The Wicked + The Divine) og Salvador Larroca (X-Men, Iron Man), “Princess Leia” af Mark Waid (Kingdom Come) og Terry og Rachel Dodson (Coraline, X-Men) og “Vader Down” af Aaron/Gillen og Deodato/Larroca. Derudover er “Lando”, “Chewbacca”, “Han-Solo”, “Obi-Wan & Anakin”, “C-3PO”, “Poe Dameron”, “Kanan – The Last Padawan”, “Shattered Empire” kommet til og gået, miniserierne har erstattet hinanden for at mindske den indbyrdes konkurrence, og flere er undervejs. Man sidder næsten og venter på “Mr. Binks goes to the senate”.
Denne anmeldelse er kun baseret på trade-opsamlingerne af “Star Wars”, “Darth Vader” og “Princess Leia”, der som de første begyndte at udkomme i januar, februar og marts 2015. Sidstnævnte var kun planlagt til en miniserie på seks numre, mens de to førstnævnte fra starten har været og stadig er flagskibene i Marvels flådebidrag. Alle tre foregår umiddelbart efter “Episode IV: A New Hope”. Dødsstjernen er sprægt i luften sammen med Alderaan, oprørerne har brug for en ny operationsbase, og kejseren tvivler på Vaders evne til at få dem udryddet. Vader ved endnu ikke, hvem den nederlagsudløsende X-Wing fighter-pilot var, men han kan fornemme, at der var noget med ham. Luke ved endnu ikke, hvem hverken Vader eller han selv er. Leia ved ikke, hvem Luke er, og om hun skal vælge ham eller Han.
Det kunne virke som et fornuftigt sted at slå sig løs for de yderst kompetente kreative kræfter, som Marvel har placeret på kommandobroen. Der er forholdsvis mange huller og meget tid at udfylde mellem Episode IV og V, mellem ceremonien på Yavin 4 til kamphandlingerne på Hoth. Men når destinationen nu er udstukket på forhånd, og vi ved, hvor vi skal hen, så kræver det så meget desto mere at gøre sejlturen i sig selv til en oplevelse. Svinkeærinder, afstikkere til eksotiske mellemstationer og improviserede udflugter. Og det manøvrerum har en supertanker af denne størrelse og med tilsvarende smal sejlrende bare ikke.
Det lykkedes J.J. Abrams (Lost, Star Trek) at gøre langt de fleste fans såvel som Disneys regnskabsafdeling glade og endnu mere imponerende med de forudsætninger at ramme fornemmelsen af Star Wars, genskabe den følelse, som så mange i hans generation har haft i biografen eller hjemme foran VHS-maskinen med den oprindelige filmtrilogi. Men han havde så også et udsultet kernepublikum, der ville stille sig tilfredse med det meste, hvis det bare ikke var optaget i et greenscreen-studie og CGI-renset for genkendelige følelser og menneskelig motivation. Han kunne tage, hvad han ville fra Expanded Universe, og digte frit fremadrettet, så længe Luke, Leia og Han (og Chewie og robotterne) bare var med. (Hvilket især for robotternes vedkommende var overflødigt, når nu filmholdet havde en fuldgod erstatning i BB-8.) Når Abrams på dén baggrund giver os vemodige fanboys (m/k) lidt mere, end han egentlig behøver, så kommer vi nemt til at småflæbe og ville kramme fremmede mennesker.
Da Marvel oprindeligt fik forelagt idéen, troede Stan Lee lige så lidt på den som datidens videnskabsmænd troede på Columbus’ vandvej til Indien, men Lucas og hans crew havde en dronning isabellask sponsor i tidligere chefredaktør Roy Thomas. Det var også de tegneseriekyndige filmfolk, der havde udset sig den talentfulde Howard Chaykin til at stå ved roret. Serien blev søsat uden nogen forventninger, før selve filmen fik præmiere og Star Wars satte himmel og hav og salget af Kenner-legetøj i bevægelse. Sådan er det ikke denne gang. Forventningerne er store. Legetøjssalget er indregnet i budgettet. Indien skal nås, uanset hvad der så måtte dukke op i horisonten. Under de betingelser er det bare svært andet end at fejle.
Jason Aaron kan godt skrive en badass Vader og flikke noget ping-pong sammen til Leia og Han. Og Gillen kan godt udbygge Vaders badass med masser af indebrændthed. Men vi vidste jo godt, at Vader er badass; han bliver det ikke meget mere af at være det i en snes nye sammenhænge. Boba Fett bliver det lidt mere af at få lov, fordi han faktisk ikke var det i filmene, men det lugter derfor også lidt for langt væk af fanservice, at vi skal se ham som discountudgave af enhver anden underverdens-hård banan. Vi ved godt, hvordan det ender mellem Leia og Han uden en håndfuld yderligere dialoger, der skjuler den gensidige tiltrækning bag gensidige fornærmelser. Falder Vader i kejserens unåde og bliver sendt til en fjern grænsepost for at stemple intergalaktiske pas resten af sine dage? Nej? Får Luke flået indvoldene ud på det støvede gulv i onkel Bens forladte hytte? Nej? Nå, okay, men dér havde I os da ellers helt ude på kanten af sædet en overgang.
Den mest vellykkede af serierne er sjovt nok “Princess Leia”. Ikke fordi man skulle tro, at en (mini)serie om hende skulle være specielt kedelig – hun er ud over at være Vaders datter også monark af Alderaan og leder af oprørshæren og alt mulig vildt, som aldrig rigtig har fået så meget opmærksomhed. Men redaktørerne på Marvel synes åbenbart, at hun ud over at være genstand for badboyheltens begær er så ligegyldig en figur, at de ikke har haft noget egentligt formål med hendes soloserie. Waid får derfor lov til uforstyrret at fortælle netop en afstikkerhistorie, som godt nok ikke har nogen betydning for den store bue, men som bidrager med bare en smule originalitet og figurtegning. For hvad gør en rigtig prinsesse, hvis hjemplanet er blevet blæst i stumper og stykker?
Marvel har så sat Terry Dodson til at tegne Princess Leia for, at der i det mindste skulle være en anledning for husarerne til at købe serien. Og Dodson tegner jo bare kvinder, sådan som han godt kan lide at tegne kvinder, hvilket i denne sammenhæng får ham til at træde frem i forhold til de realistiske tegnere, der krampagtigt kæmper en sisyfoskamp med at få alle characters og vehicles og settings til at ligne (en livløs udgave af) filmforlægget. Så hellere Dodsons upåvirkede cheesecake, trods alt. (Det var mange engelske udtryk på forholdsvis lidt plads – sorry!)
Men det er svært rigtig at klandre nogen af besætningsmedlemmerne. De løser langt hen ad vejen en umulig opgave ganske godt. Og passagererne virker godt tilfredse med kursen. Anmelderne synger behagelig gospel i baggrunden. Bundlinjen er mere end tilfredsstillende. Men indtil videre er det bare ikke nogen eventyrlig ekspedition ud i et spændende og overvejende uudforsket univers. Det er heller ikke som Abrams’ filmfortsættelse et luksuriøst krydstogt gennem roligt og forudsigeligt farvand, men dog under solstrålende himmelstrøg og mellem farverige atoller. Det er mere sådan en sensommertur frem og tilbage med Oslobåden – ikke nødvendigvis skuffende, afhængigt af hvad man havde forventet, selvfølgelig, men sjældent heller den mest skelsættende og mindeværdige rejse i ens liv.
Titel: Star Wars
Karakter: 3/6
Forfatter/tegner: Diverse
Forlag: Marvel
Format: 130 sider, farver
Pris: 180,- kr.
ISBN: Diverse