Anmeldelse
Veltegnet, lavmælt, klassisk humor fra før mobiltelefon og internet
Frank Margerin tegner godt. Mennesker og alting er genkendeligt: Motorcykler, flasker, tøj, hunde – alt, hvad han tegner, kommunikerer straks, hvad det er. Hans replikker er også klare og tydelige. De korte historier i det nye Sjukkerne-album, Egon ta’r på landet, er lige til at gå til.
Jeg er nok lidt udenfor aldersklassen. Hvis jeg havde læst albummet som 15-årig, ville jeg nok være mere modtagelig for dets indhold. Men som granvoksen har jeg læst rigtig mange albums, som byder på nogenlunde det samme. Der sker ikke ret meget, som sætter krogen i mig. Det virker som rutinearbejde. Men ikke på en dårlig måde: Margerins niveau er højt.
Der gøres grin med alkoholiseret, fransk landbo-kultur, fjollet weekend-sport i storbyen, og generelt hovedperson Egons mangel på evne til at sige stop. For eksempel når hans bekendte presser ham til flere drinks, end han har lyst til, eller træder over hans grænser på forskellige andre måder.
Vi har den klassiske fortælling om en fredelig hjemmeaften, som bliver til en støjende kæmpefest, fordi han ikke siger nej, når hans venner slæber ukendte personer ind i hans hjem. Det er set før, og Margerin udfører det godt. Dog uden at få mig til at grine højt. Minder mig om en lignende fest hos Sheltons Freak Brothers, blot mere lavmælt hér.
Margerin har sin egen rolige stil. Det meste af humoren er i selve tegningerne: der er mange ting i baggrundene, som er sjove. Lidt i modsætning til, hvad der sker i forgrunden, gør de finurligt morsomme baggrunde mig ofte nysgerrig. Margerin er en af den slags håndværkere, som får mig til at ønske, at han fandt en mere sprudlende forfatter end sig selv at arbejde sammen med. I kombination med Margerins illustrationer kunne det blive fantastisk.
Fordanskningen er fint mundret, replikkerne klinger dansk som de skal. Farvelægning er også god, intet at udsætte derpå. Der er et antal korrekturfejl. Alle sammen blot et enkelt galt bogstav. Ikke flere end sædvanligt, men heller ikke færre.
Sjukkerne: Egon ta’r på landet er ufarlig underholdning omtrent på niveau med de jævnt gode årgange af Anders And & Co.
Albummet vil nok appellere fint til især børn, som ikke er teenagere endnu. Ingen sex, farlig vold, ingen snak om kønsroller, religion, racer og al den slags. Behageligt tidsfordriv udført med sikker hånd. En smule på den kedsommelige side, når man har læst mange albums som byder på nogenlunde det samme – men Margerins håndværk er så veludført, at albummet nok skal finde sin målgruppe.
Del på
