Horror-comedy-kongen Josh Simmons giver sig i kast med verdens ende. Kan han få sin sorte flod til at løbe op ad bjerget?
Det gennemgående leitmotif i “Black River” er en gruppe mennesker, overvejende kvinder, og et par hunde, i gåsegang, tegnet vinkelret på, gennem et post- og omni-apokalyptisk landskab. De er bevæbnede, beskidte, modløse, men i bevægelse gennem en kold og snedækket verden af brændende byer og besynderlige himmelfænomener, zombier og tosser og småmilitser. De taler om en by, hvor tingene stadig skulle fungere, med elektricitet og mad og det hele, men tror nok ikke helt på den. De vandrer. Bliver flere og færre og flere igen. Møder andre, venligt- og fjendtligtsindede. Overlever. I hvert fald nogen af dem. Lidt endnu, og måske længe nok til at finde noget sprut til afveksling fra det skrålignende psykedelika, der som det eneste er så rigeligt af.
Pingprisnominerede Josh Simmons skildrer dem med lige dele indlevelse og nøgtern registrering. Hans stil er tidstypisk indie, sort/hvid og kantet og ikonisk, men først og fremmest bevidst og virkningsfuld, effektivt formidlende alt fra en kortvarig gnist af håb i et blik til de mest frastødende og langstrakte blodsudgydelser. Simmons har taget sin fortid som cirkusfreak med ind i sine tegneserier og håndterer hjemmevant både det poetiske og perverse til tæt på perfektion. Det kan godt forveksles med blodsudgydelser for deres egen skyld, kynisk spekulation og dyrkelse af det berettiget tabuiserede, men der er mere at komme efter, hvis man er i stand til at overkomme den fuldt forståelige, indledende modreaktion.
“Black River” er ikke en behagelig oplevelse. Et par passager i tegneserien er næsten ikke til at læse og hører til blandt det værste, undertegnede mener at have set gengivet i dette medie. Og Simmons lidt naive udtryk gør det værre; horror’en udspringer ikke af den hyperrealistiske gengivelse af knoglestumper og indvolde, men af en insisteren på at fastholde det ubærlige og ikke åbne for nogen form for forløsning. Og den forstemmelse, som man efterlades med af serien, er så meget desto mere knugende, fordi den ikke som så mange andre forfalder til den følelsesløse sort i sort, men tænder et lille lys i mørket, som helt sikkert ikke holder særlig længe, men som netop giver os et indtryk af, hvor massivt og evigt mørket er.
Josh Simmons har sammenlignet sig selv med den danske filminstruktør Lars von Trier, og det er ikke helt skudt ved siden af. Begge besidder det helt særlige blik for skønheden i det frastødende og konsekvensen i at ville fastholde publikum i og tvinge dem til at se verden igennem dette blik. Og begge gør det svært både for sig selv og deres publikum – på den gode måde, den udfordrende, udvidende, som oftest uhyggelige. De holder sig ikke tilbage for noget, hverken det højpandede eller banale, avantgardistiske eller genrekonventionelle. Og det er ubetinget et gode, at vi har sådan nogen – også for dem, der afviser deres værk som kunstfims eller fup eller bare ulækkert. Fordi de anviser nogen veje, virkemidler, som i udvandet udgave vender tilbage til og indoptages i og beriger mainstreamen. Det kan godt være, at den sorte flod er for skrap for alle at drikke direkte af, men et par dråber i ellers klart vand kan de fleste godt lide.
Lige den postapokalyptiske survivor-genre har imidlertid været så anmassende allestedsnærværende i de seneste snart mange år, at den er meget svær at gøre noget med, som ikke allerede er gjort til trættekærhed før og for nylig. Samfundsordenes sammenbrud får det værste frem i mennesket og jagten på mad og sikkerhed gennem smuldrende storbyer og forladte biler på motorvejene osv. osv. – temaet er så industrielt opdyrket og udpint, at det dårligt kan nære nogen idéers liv og vækst mere. Det skyldes muligvis en idiosynkratisk mæthed af genren, men undertegnede er bare så uendelig træt af zombier og udbrændte biler og langskæggede psykopater på motorcykel, at det lægger en vis dæmper på begejstringen for “Black River”.
Simmons’ bud er ærligt og ihærdigt og på alle måder begavet, og hvis det var udkommet for en snes år siden, havde jeg sikkert udnævnt det til et klokkeklart mesterværk. Men barren sidder altså bare højere her.
Karakter: 5/6
Titel: Black River
Forfatter/tegner: Josh Simmons
Forlag: Fantagraphics
Format: 109 sider, s/h
ISBN: 978-1-60699-833-5
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: USA
Vejl. pris: 150 kr.
