Upgrade Soul
Ezra Claytan Daniels leverer en tegne- og fortællemæssig kraftpræstation i en grafisk roman, som med rette er blevet kaldt en af 2018s bedste.
Efter en forholdsvis ubemærket lancering har Upgrade Soul stille og roligt opbygget momentum, blandt andet takket være The Comics Journal og Publishers Weekly, som begge har fremhævet den blandt de bedste grafiske romaner i 2018. Herhjemme er det også på tide, at vi får øjnene op for den.
Det er en science fiction-historie, der som alle de bedste værker i genren har fokus på det menneskelige aspekt.
Det aldrende ægtepar Hank og Molly Nonnar har aldrig fået børn. Nu, i deres livs efterår, begynder de at fortryde, og da muligheden for at deltage i et foryngelses-eksperiment byder sig, springer de til. Upgrade Cell-projektet lover guld og grønne skov, ikke bare foryngelse, men også en fuld realisering af parrets genetiske potentiale. Ja tak, den har vi hørt før!
Det er egentlig et klassisk motiv: Videnskaben lover frelse fra alderdom og middelmådighed, men det går grueligt galt, når mennesker begynder at pille ved naturens orden. I bund og grund et reaktionært tema, men i Upgrade Soul er det kun begyndelsen på en langt mere kompleks og progressiv fortælling, som er åben for mange forskellige læsninger.
Selvfølgelig går det galt. I Upgrade Cell-proceduren indgår et aspekt af kloning, og i Nonnar-parrets tilfælde går det altså hverken værre eller bedre, end at de ender op med et sæt kloner af dem selv. Klonerne døbes, for nemheds skyld, Manuela og Henry. De er fysisk deforme, nærmest sært barnlige, med store hoveder og stumpe lemmer, mens deres indre liv, i hvert fald i Manuelas tilfælde, svarer fuldstændig til originalens. Henry er mere tilbagestående, men kun til at begynde med. Da hans udvikling først tager fart, begynder situationen at komme ud af kontrol.
Ud over Hank, Molly og deres dobbeltgængere, tæller persongalleriet også videnskabsmanden Dr. Kenton Kallose, manden bag Upgrade Cell-projektet. Hans søster Lina er overlevende efter den sjældne defekt craniopagus parasiticus (hvad det er kan du google), og det har sat sine spor på hende. Det er håbet om at give hende et normalt liv, der motiverer Kallose’s forskning.
Klon-parret Manuella og Hanks opdukken bliver afsæt for at udforske forholdet mellem en række temaer, der er opstillet dualistisk; fra selve titlens ”Upgrade Soul” til historiens ”Upgrade Cell”, som anslår en dobbelthed med det åndelige begreb ”sjæl” på den ene side og det videnskabelige ”celle” på den anden. Dualiteterne går igen hele værket igennem; der er mand og kvinde, originaler og kloner, bror og søster, ung og gammel, indre og ydre, normal kontra anderledes, og så videre.
Også spørgsmålet om identitet kommer vi kort omkring; er vi vores krop eller vores minder etc. Det kunne man godt have undværet, for det er ikke her Upgrade Souls styrke ligger.
Det er derimod i dualiteten mellem den normative krop kontra den dysmorfiske. Dette spændingsforhold bliver udgangspunktet for en af værkets mest uforglemmelige scener, hvor Hank og Lina finder sammen omkring deres fysiske handicaps og begynder at udvikle følelser for hinanden.
Det er grænseoverskridende at få udfordret det normative krops-syn, men det er vigtigt, på samme måde som f.eks. Sammenslutningen af Unge Med Handicaps (SUMH) arbejde, som man kan læse mere om på ligelyst.dk.
Der er masser af kropsligt forfald i Upgrade Soul, både gamle kroppe, med rynker og slap hud, og dysmorfe kroppe der ikke passer ind i det normative billede af kroppe vi bombarderes med på Instagram og i reklamer. Heldigvis bliver det aldrig eksploitativt, tværtimod er værket gennemsyret af menneskelighed og ofte dybt rørende – uden at forfalde til sentimentalitet.
Daniels vil rigtig, rigtig meget med Upgrade Soul. Det meste lykkes, på trods af et par plottråde der aldrig samles ordentligt op, og det er faktisk ganske mageløst. Hvis man kan forestille sig David Cronenberg instruere en Disney film, er vi lidt derhenne ad.
Tegnemæssigt er Upgrade Soul med sine 271 fuldt farvelagte sider og overdådige figurtegninger (baggrundene er lidt mere løse i det) tilmed en håndværksmæssig kraftpræstation (Daniels har fået hjælp til rentegning af Tyrell Cannon og til farvelægning af Ben Passmore).
Faraos Cigarer, få lige den her hjem på hylden, og lad os så få Ezra Claytan Daniels til Copenhagen Comics i år i stedet for flere Garfield-tegnere!
