Kampen i kulden
Troels Rasmussen og Craig Frank har med Kampen i kulden skabt et entusiastisk værk om Siriuspatruljens opståen, da iskolde meteorologer slog til søren, der trækker tråde til nutiden.
Den globale interesse for Grønland har næppe undgået manges opmærksomhed. Her omkring årsskiftet var det den amerikanske præsident der mente sig retmæssig varetager af den grønlandske tarv, ligesom internationale (og danske) aktører i årevis har presset på for at foretage investeringer på den naturvilde ø. De fleste kender nok også til den amerikansk drevne Thule-base, der strittede som en knappenål i landkortet og gjorde det som den slags baser nu gør i en kold krig. 
Langt mindre kendt er nok baggrunden for det, som vi i dag kender som Siriuspatruljen. Den lille gruppe slædeførende soldater, der ihævdholder rigsfællesskabets suverænitet i Grønland. Det er dén afsindige, men sande historie Troels Rasmussen og Craig Frank har taget på sig. Ikke som de første, men absolut i den mest farverige udgave.
Under 2. verdenskrig bliver en umage samling af grønlandske, danske og norske fangere tildelt opgaven at indsamle vejrdata i Grønland, for derved at give de allierede bedre vejrudsigter. Hvad de ikke ved er, at Tyskland har fået samme tanke. Det danske hold forsøger at holde sig i live, jagtet af de tyske soldater. Tyskerne vil have danskernes kodebog. Isen gnaver sig ind i knoglerne, og kulden siver formeligt ud af tegneseriens sider. Hvor er der koldt!
Det lyser af entusiasme i det arbejde Troels Rasmussen og Craig Frank her lægger for dagen. Der er mange historiske detaljer, som skal forklares og sættes i perspektiv; et regulært info-dump som sjældent lykkes i andre medier end tegneserie, sådan som det gør her. Det lykkes samtidig at skabe en troværdig menneskeliggørelse af alle involverede, uanset deres side i konflikten. Det løfter historien fra hvad der let kunne have været en historieartikel til en vild, men autentisk beretning. Og så skal der tju-bang på, og dét kan Craig Frank. I sin evigt skæve og grovskitsede streg, holder tegningerne historien i luften uden at tage over. Således både komplementerer og kontrasterer tekst og billede hinanden på fornem vis.
Det er en stor historie at holde i luften, men med 200 sider lykkes det at holde den spiselig og vedkommende. Der er dog enkelte steder, hvor en streng redaktør kunne have hjulpet på forståelsen. En omfattende faktasektion bagest i albummet hjælper med at binde nogle løse tråde sammen, men særligt hen imod slutningen er der passager, hvor det bliver svært at følge med. 
Hvorfor, for eksempel, sidder Rudolf Sensse med en håndgranat? Og hvem er manden med passionsblikket i, må vi tro, Normandiet? I det store og hele ændrer det dog ikke på, at historien er umanerligt godt fortalt, og takten mellem tegninger og tekst er veldisponeret og fængende. Ligesom i Det geometriske selskab, er farvelægningen nærmest monokrom. Det klæder islandskaberne fremragende og gør de få kontrastfarver endnu mere effektfulde. På mange måder bringer stilen mindelser om Ulven, mens den på samme tid er stik modsat i sit syn på naturen. For den gamle mand var naturen en modstander der skulle overvindes, i Kampen i kulden er naturen ikke en modstander, men en uomstridelig præmis i livet på Grønland. Kampen står i stedet her imellem politik og menneskelighed.
Vi befinder os lige nu i en tid, ikke ulig tiden omkring 2. verdenskrig og den kolde krig der kom efter, hvor vi taler om andre i et sprog født i konflikt. Vi har modstandere og forhandlinger vindes eller tabes. Vores demokrati er ikke længere kompromiser, men en politisk arena. Kampen i kulden er ufravigeligt et krigsdokument, men alligevel formår Troels Rasmussen og Craig Frank at skrive en sympati ind i historien, som sjældent ellers hører til i konflikter. Og netop i disse dage må det være en tanke, vi skal tage med, når vi læser. Måske dét smitter af i vores hverdag.
