Signe
Med undertitlen “En fortælling om jul, påske og pinse”, illustreret med en ung pige, der ud over vandet skuer op mod den høje himmel, giver forsiden straks tydeligt signal om indholdet.
Bindet er en opsamling af tre tidligere udsendte separate bøger:
Første bog er lavet sammen med Johannes Møllehave og handler om en ganske lille pige og hendes bedstemor, hvor Bedste fortæller den lille Signe om julen og de fortællinger, vi knytter til julen, som i stor udstrækning stammer fra Bibelen. Maria og Josef, ledestjernen og de tre vismænd, juletræet med stjernen og så videre.
Anden bog handler om påsken, hvor Møllehave og Madsen lader den nu cirka ti-årige Signe med sin onkel Teo rejse til Israel, som så bliver rammen om biblens påske-fortællinger. Altså forræderiet, mordet på Jesus, genopstandelsen … Véd du for eksempel, hvorfor det hedder “palmesøndag”? Det fortælles der om, blandt meget andet.
Disse bindets første to tredjedele er fortællende tekst med Madsens flotte illustrationer. De ser ud til at være lavet med henblik på højtlæsning, det vil materialet egne sig godt til. Hvis man har børn i den rigtige alder, ligger det lige for. Illustrationerne er meget, meget flotte, hvilket ikke kan undre folk, der har set Madsens arbejde tidligere. Varme og rare farvebilleder, dog bestemt ikke uden farlighed i de gamle fortællinger.
Man udnytter flere steder de naturlige spørgsmål, som kvikke børn altid stiller. F.eks. når man hører om en mand, der lokker sin søn ud på tur, og så binder han sønnen og er godt i gang med at myrde ham, fordi Gud sagde han skulle gøre det – men så ombestemmer sig i sidste øjeblik.
Alle børn, som hører denne ganske vanvittige historie, siger noget i stil med “Hvorfor gjorde Gud dét?” –– jeg husker det selv fra jeg var lille, og barnet Signe hér synes også det er meget grumt og grimt.
Der er i begge disse første to bøger masser af både store og små ting om maden, traditioner, kulturforskelle og al den slags. Det hele er holdt i en tone af moderne accept af forskellighed. For eksempel besøger Signe og onkelen Golgata-Gravkirken i Jerusalem, og det nævnes, at områdets forskellige kliker blandt kristne ikke kan blive enige om at stole på hinanden, så derfor er det den muslimske klike, der bestyrer kirkens nøgler. Hvor Signe er den naturlige fornufts stemme, der synes det er langt ude, at man ikke bare kan blive enige.
Den første bog med den lille Signe er kær og indtagende umiddelbar. Bog 2 er lidt for ordrig til min smag, minder lidt om stilen i en skolebog. Disse to første tredjedele af bogen egner sig til læsning i små portioner. Når jeg i bog 2 forsøger at læse mange sider i træk, er det trættende med onklens genfortællinger. Til højtlæsning med en enkelt af disse små og fint afsluttede historier ad gangen, vil de egne sig glimrende som aftenlæsning med et barn (eller flere).
Tegneserie
Efter ti år vendte Madsen tilbage til Signe og lavede den historie, som udgør bindets sidste bog, sidste tredjedel. Den fortæller om Pinsen og er en regulær tegneserie. Altså ikke en illustreret børnebog som de to første af bindets dele.
Højtlæsnings-bøgerne er fine, men jeg har personligt mere appetit på tegneserier, hvor balancen mellem mængde af tekst og billede passer mig bedre. Dét får jeg en god servering af i bindets bog tre.
Høj klasse som man kender det fra Madsens hånd. En fin og velafrundet fortælling om Signe, der nu er i gymnasie-alderen og har et grimt skænderi med sin bedste veninde om en dreng fra klassen. Som Madsen får drejet med dreven hånd til at handle om Pinsen og at bilægge sine stridigheder.
Især de to højtlæsnings-bøger kan nok nemt anspore til mangen en samtale om vores kultur og religion og fortid og oldgamle myter … al sådan noget, som børn på et eller andet tidspunkt vil spørge om.
Jeg kunne selv godt kan finde på at læse “Signe” højt for min lille niece, som er i cirka den alder. Nu får vi se, om hun er interesseret. De smukke illustrationer vil til hver en tid kunne kigges på, selv hvis man ikke er i tekst-humør. Et nydeligt og solidt bind får hermed plads på min boghylde.
Bindet er gennemarbejdet på alle måder. Flot papir, tykt og lækkert, giver tegningerne al den plads, de fortjener. Farverne træder tydeligt frem. Bindet er stift og nemt at holde om. Endvidere er der læst ordentlig korrektur, jeg bemærkede ingen fejl nogen steder.
Kan sagtens være julegave-idé til familier med børn, hvor man læser højt. Vil nok også egne sig godt, hvis man er lærer i de små klasser i skolen.