Depressioner, rejsereportager og katte. Nummer 9’s tilfældigt udsendte rapporterer fra zinefest i Sydkorea.
Jeg var her i juli i Sydkorea for første gang, og i hovedstaden Seouls hippe Seoungjoung-kvarter (som nogen har døbt Seouls Brooklyn, men jeg har aldrig været i Brooklyn, så hvad ved jeg), snublede jeg helt tilfældigt ind i en koreansk Zinefest.
Zinefest, aka Korea Zine & Artbook Festival havde gratis indgang til fire lyse etager med gør-det-selv-skabere af alskens tryksager og mere til – litteratur, tegneserier, illustrationer, foto og kollage – og standholderne var, uanset om de kunne engelsk eller ej, simpelthen så søde.
Det er de altid – jeg har aldrig været til en tegneseriefestival eller en zinefest, hvor folk ikke er søde og har en masse på hjerte om det de laver, men her i Seoul var zinefolket om muligt endnu sødere end normalt.
Stemningen var ikke helt så punket, som den kan være på de danske zinefestivaller (høflige buk! Lyse lokaler!) men der var kreativitet, mangfoldighed og legesyg DIY-stil for alle pengene. Det var fedt!
Her er nogle af de zineskabere jeg bed mærke i. Da jeg som sagt nærmest snublede ind i festivallen, var jeg ikke helt skarp på at få fat i alles navne (rigtig mange kunne heller ikke tale engelsk), men jeg tror jeg har fået linket til insta-kontoerne på de fleste. Som Nummer 9’s tilfældigt udsendte var fokus især på dem der arbejdede med tegneserier og illustration.
Til sidst er der også et lille interview med en af standholderne – Yournok, som er på billedet øverst.
Vanessa Kim (til højre) var en af de få, der havde lavet et zine på engelsk. Fixing myself er et lille arty, men letlæst, selvhjælps-zine, hvor hun med brug af både tegninger og foto fortæller om de små dagligdags teknikker der hjalp hende ud af en depression. “Tag et bad, og gå så udenfor og tag et billede af dig selv,” fx. Det er meget fint fortalt, med en dygtig brug af visuelle fortælleteknikker.
Jung Won-hee lavede nogle rigtig fine figurtegninger i vandfarve. Der er noget særligt asiatisk i måden han bruger sine pensler på, synes jeg. Her sidder han og maler en af gæsterne.
Jeg fik ikke fat på de to kvinders navne, men hende til højre har en Insta der meget passende hedder draw my journey, for hun laver postkort og små fine zines med tegninger af mennesker fra sine rejser. Jeg købte Paris-samlingen Parisen no. 1, Parisen no. 2 og Garcon á Paris – den sidste kun med tegninger af tjenere, så hun har siddet meget på café.
Og mens jeg betalte for the goods, tilføjede hendes veninde mig ind i den gruppetegning hun var i gang med. Det er mig øverst oppe i venstre hjørne.
Dangdang_doa havde blandt andet lavet nogle foto-zines om sit liv med downs syndrom. Så cool.
Til venstre er det Kimmo Khwa med hendes tegneserie om mental sundhed, og det at finde sig selv som ung kvinde. Hun fortalte, at hun var glad for at zines gav alle mulighed for at lave andre slags tegneserier end kommerciel manga. Og til højre er det jeres tilfældigt udsendte sammen med 2chins, der forklarede, at hun kalder sig sådan, fordi hun har dobbelthage. Hendes kanin-alter-ego i tegneserien hedder også 2chins.
doux_zinester er med i det firepersoners zinekollektiv zinemakingclub. De andre kunne ikke komme, så hun havde en lille bod med kollektivets zines. Jeg var især glad for My Mangonificent Birthday, der handler om hvordan man skærer mango på forskellige måder (det er nemlig svært). Kvartetten lader til at have en fed DIY-ånd, og som der står på deres hjemmeside: “We’re all about done over perfect—because an imperfect zine in hand is better than a perfect one that never leaves your head!”
Hende her havde lavet et meget lille zine med katte.
Cha Miyoung havde lavet nogle utrolig smukke folde-ud-bøger med meget fint skraverede tegninger af europæiske og koreanske byer og steder. Und dig selv at tjekke hendes Instagram-konto ud, hvor der også er nogle imponerende videoer af, hvordan hun laver bøgerne i hånden. De var lidt dyre, og jeg var var ved at løbe tør for kontanter, så jeg fik ikke købt en, hvad jeg stadig er bitter over.
inchan_illust havde lavet en ret pro og lækker tegneserie om en fyr med et meget rundt hoved. Lækker tuschstreg og stærk grafisk sans, men desværre for mig på koreansk. Men tjek også hans Insta ud – der er nogle skideflotte illustrationer, der ofte ligner noget der kunne være lavet for 100 eller 150 år siden, men som har små moderne twists.
De her smarte små tegneserier af shashamiu, var lavet af ét stykke foldet papir, så man både kunne læse dem som almindelige tegneserier en side af gangen, eller folde dem ud, så bagsiden af papiret blev til én stor illustration. Her af en glad pølseflyver med toastvinger.
Yournok lavede nogle fine små ordløse billedbøger/tegneserier om katte og havde havde desuden skrevet flere bøger. Da jeg sagde til hende, at det virkede som om, at alle lavede zines om enten katte eller depressioner, lo hun og sagde, at hendes tegneserier var om katte, men at hendes bøger var om depression. Men, understregede hun, af alle katte-zinesne, lavede hun de særeste. Som det hun viser frem i toppen af artiklen, hvor der kommer små katte ud af røven på den store.
Hvor mange af de andre standholdere kun talte lidt eller intet engelsk, var Yournokok flydende, og jeg fik lov til at stille hende et par spørgsmål om festivallen og zinekulturen i Korea:
Hvordan er stemningen? Hvordan går det?
– Hvordan det går? Hvordan det går? Jamen, for det første er det i Seongsu, som er et trendy område. Jeg mener, du må have været udenfor? Det er et trendy område.
Det er et trendy område.
– Og jeg tror, at det er derfor der kommer en masse mennesker, hvad der er fantastisk. Og det er ikke kun folk, der allerede kender indie-udgivelsesscenen eller skaberne personligt, men også folk, der ligesom dig bare kommer forbi og tjekker begivenheden ud.
– Den her slags festivaller er vigtige, fordi de kan introducere en masse mennesker til ideen om uafhængige udgivelser. Mange tror, at der kun findes store forlag og bøger der kommer i boghandlerne, men i virkeligheden er der masser af mennesker der selvudgiver, og det kan være i alle formater, former og størrelser, fordi det netop er uafhængige udgivelser. Den måde man kan være kreativ på, synes jeg er super interessant.
Hvor længe har du selvudgivet?
– Jeg udgav min første bog, en essaysamling, i 2022. På det tidspunkt skrev jeg bare for sjov på min blog, men da en af mine venner, der var med i den samme skriveklub som mig, besluttede sig for at samle nogle af sine tekster i en bog og udgive dem, tænkte jeg bare ”Wow! Jeg vidste ikke at man rent faktisk bare kunne udgive selv!” Jeg havde altid troet, at den eneste måde at blive forfatter på, var at blive udgivet af et stort forlag, men nu fandt jeg ud af, at man bare kan udgive selv.
– Jeg tager mit kreative arbejde seriøst og opfatter mig selv som forfatter og kunstner, men jeg prøver ikke at blive bestsellerforfatter og går ikke op i hvor meget jeg tjener. På den måde er jeg uafhængig af at skulle passe ind i hvilke trends der sælger, og hvad forlagene er interesserede i og den slags. Jeg laver bare de bøger jeg har lyst til, uanset om der er et publikum eller ej. Og overraskende nok er der et stort publikum.
Det virker som en ret levende scene. Oplever du det også sådan?
– Ja, jeg elsker den mangfoldighed der er her. På den måde er zinefest ret anderledes end de andre uafhængige bogmesser, jeg har været til. Alle skal have lavet et zine, så der er en masse variation og det er ret sjovt. Og fordi zines er så små og man bare kan printe dem ud og lave dem derhjemme, kan alle være meget kreative, og det inspirerer mig som forfatter og kunstner.
– Jeg prøver at blive i min stand så meget som muligt, men nogle gange går jeg rundt for at se hvad de andre har lavet og netværke med dem, men mest af alt bare for at blive inspireret og lære deres værker at kende.
