Det er lidt af en begivenhed, at den japanske horrormester Junji Ito kommer til Danmark, når han i november 2025 besøger Bogforum. I den anledning kigger Radio Rackham nærmere på ‘mangaens Stephen King’ og fortæller, hvad det er der gør ham til noget helt særligt.
Vi får besøg af journalist på Troldspejlet Ida Rud og tegner John Kenn Mortensen, der begge introducerer en personlig favorit blandt Itos dybt forstyrrende værker.
Det er historien om en mand, der egentlig er uddannet tandtekniker, men formår at omsætte sine indre fantasier til tegninger, som når man først har set dem, har svært ved at forlade en igen.
Her er både flåede kroppe, mennesker der forvandles til slimede snegle, søde katte og rækkehuse, der forvrides til spiraler, og man må sige at rædsler får det bedste frem i gæster og værter. Stemningen i studiet er høj, så lyt med når vi dissekerer Ito og anbefaler de bedste af hans tegneserier.
Lyt også til vores episode om The Drifting Classroom af Kazuo Umezu, Japans godfather indenfor horror og Itos erklærede forbillede:
Radio Rackhams nye tema er produceret af Lord Loopitah, alias Paulo Palomino. Stor tak til ham! Vores podcastarkiv kan findes på SoundCloud, vores cast kan hentes i iTunes, Spotify, Google podcasts og Podimo. Følg Radio Rackham på Instagram; tilgå Rackhams historiske arkiv her.