Kan man måle kvaliteten af kunst med priser? Nok ikke, men måske er det også det forkerte spørgsmål at stille.
Gitte Skov kom for sent til sin Pingpris.
Til årets Pingpris-fest i Kulturhuset Islands Brygge vandt Gitte Skov prisen som Årets journalistiske tegner, men da prisen skulle deles ud, var hun der ikke.
Så gik der 7-8 minutter mens endnu en pris blev uddelt, og så var hun der pludselig alligevel, til salens store begejstring. Med i bukselommen havde hun en takketale, som hun havde gemt siden 2014, da hun blev nomineret til prisen for første gang. Den holdt hun så nu.
“Du må have fløjet ud over hustagene for at komme herind”. Vært Anders Lund Madsen overrækker prisen til at forsinket Gitte Skov. Foto: Carsten Olsen.
Det, at Gitte Skov havde gemt den tale i 11 år, over adskillige nomineringer, det, at hun først ikke kom, og så kom hastende alligevel, da det gjaldt, fortalte mig, at den pris betød noget for hende. Det gjorde godt at blive nomineret, det gjorde ondt ikke at få den (og de fleste nominerede får den jo ikke), og det gjorde godt, rigtig godt, endelig at få den.
Hun sagde det også selv: ”Tak for alle nomineringerne – det har været stort hver gang. Og tak for denne her – jeg er simpelthen så taknemmelig og beæret og ydmyg,” lød det fra scenen til både latter og klapsalver.
Som alle vidende folk forhåbentligt ved (men nok ikke gør), er Gitte Skov en af vores allerbedste bladtegnere og har været det i årevis, og således kan man jo mene, at hun ingenting har at bevise, og ikke behøvede den udvendige hæder.
Men den behøvede hun så alligevel, som de fleste af os der skaber noget, gør.
Jeg hører med jævne mellemrum argumentet, at kulturpriser er meningsløse, fordi man jo ikke kan rangordne kunst. Er Rembrandt bedre end Picasso? Er Gitte Skov bedre end Ytournel? Er Alva i Mørket bedre end Meschugge?
De der siger det, har selvfølgelig ret. Priser fortæller ingen absolutte sandheder. Oplevelsen af kunst er altid subjektiv.
En pris som Pingprisen tildeles af en jury, en gruppe af mennesker, der på et givent tidspunkt og sted giver deres forhåbentligt vidende og kvalificerede, men også subjektive, bud på hvad det bedste er inden for prisens kategorier.
Man må gerne være uenig. Man må gerne synes at juryens valg er idiotiske. Det er med til at fremme en kritisk og konstruktiv diskussion af hvad der er gode tegneserier og bladtegninger, og dermed kvalificere debatten. Det er en god ting, og derfor tager kritikkerne af priser også fejl. Uenigheden er en af grundene til, at priser er værd at have.
Jeg var juryformand i år, men valgte jo ikke hvem der skulle nomineres, og jeg synes stadig at det er en mindre skandale, at Pavel Čechs vidunderlige smukke børnetegneserie Josef Tags store rejse ikke var nomineret i en kategori eller to. Men sådan er det. Juryformanden er også uenig.
Der er også andre, endnu bedre grunde til at have en Pingpris.
Jeg har været til de fleste Pingprisuddelinger siden (gen)starten i 2012, og til de fleste af dem har jeg været involveret på den ene eller anden måde, så mit blik er langt fra objektivt.
Men i det rum, på den aften, oplever jeg altid en stor kærlighed til tegneserier og til alle dem der skaber dem. Det bliver italesat af værter og prisuddelere og prismodtagere, og det bliver fremmanet, af latter og af de store klapsalver der møder hver eneste af de nominerede, når de præsenteres. Der er fire skuffede ikke-vindere for hver lysende vinder, og jeg har set flere liste hjem undervejs, når det blev klart, at netop de ikke fik nogen pris, men den fælles oplevelse er, at vi her hylder selve det umulige arbejde med at skabe gode tegneserier.
Pingprisen er en fejring af dygtige tegneserieskabere og kunstarten som sådan. Sådan en fejring er værd at have.
Det var festligt da Lucius J. Merryweather dukkede op for at overrække prisen for bedste internationale tegneserie. Den danske webtoonforfatter, youtuber mm., har over en halv million følgere på Youtube. Og han smed masken! Foto: Carsten Olsen.
Det er også en reklamesøjle for danske tegneserier.
Jeg har ikke nået at tælle i år, men sidste år var der, fraregnet Nummer 9’s egen dækning, over 40 indslag om Pingprisen i medierne – blandt andet i TV2, Berlingske, Politiken, Weekendavisen og BT, foruden en lang række lokalmedier og specialmedier. Langt de fleste var korte nyheder om vinderne, men der var også indslag i Go’ Morgen og Go’ Aften Danmark med prisvinderne Jeppe Sandholt og Nora Dåsnes. Samtidig var der mindst 20 biblioteker over hele landet, der lavede tegneserieudstillinger, artikler og anbefalinger på bibliotekets website og opslag på sociale medier om Pingprisen og om tegneserier.
Der er simpelthen ikke noget andet tegneserierelateret produkt i Danmark, der får så stor en eksponering for den almene befolkning og potentielle læsere, som Pingprisen. Det er vigtigt, ikke kun for de nominerede og vinderne, men for tegneseriens status og synlighed i Danmark som sådan.
I en tid hvor tegneserier som kulturprodukt har sværere og sværere vilkår i det brede mediebillede er Pingprisen med til kontinuerligt at fortælle, at tegneserier er værd at beskæftige sig med.
Så samtalen om tegneserier, fejringen af tegneserier og opmærksomheden om tegneserier er i mine øjne tre rigtig gode grunde til at have en Pingpris.
En glad Pingpris-vinder Aksel Studsgarth sammen med sine farverige danske forlæggere Thomas Schrøder og Dianna Lotus Ozol fra forlaget Afart. Foto: Carsten Olsen.
Men den vigtigste grund til at uddele prisen er nok, at Gitte Skov havde fortjent den. Og Aksel Studsgarth, Daniel Hansen, Signe Dagmar Herlevsen, Mette Vedsø, Sofie Louise Dam, Ugo Bienvenu og Olivier Schrauwen. Og Teddy Kristiansen, særligt Teddy Kristiansen.
Du kan mene, at andre tegneserier var bedre, og at andre tegneserieskabere og bladtegnere havde fortjent den mere, men det ændrer ikke på, at de der fik den, havde fortjent den. De havde fortjent at blive hyldet.
Derfor er Pingprisen vigtig. Ikke fordi den rangordner. Men fordi den hylder.
Så her er de glade vindere med deres priser, foreviget af Carsten Olsen:
Teddy Kristiansen med Pingprisens ærespris
Gitte Skov blev Årets journalistiske tegner
Forlægger Paw Mathiasen modtog prisen for bedste internationale tegneserie på dansk på vegne af Ugo Bienvenu.
John Kenn Mortensen vandt ingen Pingpris, men som prisoverrækker måtte han vikariere for vinderen af bedste udenlandske tegneserie Olivier Schrauwen.
Mette Vedsø og Sofie Louise Dam vand bedste Børne/ungdomstegneserie.
Signe Dagmar Herlevsen vandt Bedste danske debut.
OPI9ON er Nummer 9’s klummeformat. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Alle foto fra Pingprisen 2025 af Carsten Olsen. Alle hans Pingpris 2025-foto kan ses her.
