Hypernova
Hypernova er en veltegnet sci-fi antologisamling bestående af sammenlagt ti historier, som tager læseren tilbage i tiden, ud i rummet, på fjerne månebaser eller i kamp mod frygtindgydende rumvæsner.
Som det altid vil være med en samling af antologihistorier, er det en pose blandede bolsjer. Heldigvis for Hypernova er netop denne pose bolsjer tegnet ekstremt habilt, hvilket gør, at selv de svageste iblandt glider relativt nemt ned. Samlingen består af fem historier i farver og fem historier i sort-hvid, og hver historie byder på en ny sci-fi idé. Omfanget af disse historier spænder fra blot to sider op til tolv sider.
Hypernovas klart største trækplaster er Juan Zanottos ekstremt flotte streger. Ligesom Moebius mestrer Zanotto at tegne alt fra subtile ansigtstræk til storslåede sci-fi koncepter. De bedste historier i samlingen er således dem, der læner sig ind i Zanottos stil. Eksempelvis omhandler en af de tidlige historier i samlingen, med titlen ”Modtræk”, en rejsende, der går igennem en ødemark. Her støder han på en afklædt kvinde i nød. Som enhver vandrende fiktionshelt er han naturligvis nødsaget til at gøre holdt på sin ekspedition og hjælpe kvinden – men ikke alt er som det skal være. Historien er på små fire sider, men det, der får netop denne til at skille sig ud, er, at det er et såkaldt ”silent issue” – altså der er ingen tekst overhovedet. Hele historien hviler således på Zanottos skuldre – hvilket er en fremragende beslutning og et ansvar som Zanotto snildt kan bære. Dette gør historien til den mest stilrene, elegante og flotteste i samlingen.
En anden historie i samlingen, som er værd at bringe op, og som måske ret beset er samlingens hovedværk, har titlen ”Fem”. Hvis du nogensinde kunne tænke dig at se, hvordan de to klassiske gysermesterværker Alien og The Thing ville se ud kombineret, er denne historie til dig. Historien åbner på rumskibet ’S.S. Giger’, en ikke så subtil, men dog stadig sjov, reference til ophavsmanden bag det ikoniske Alien design, hvor hovedkarakteren Ridley (og altså ikke Ripley!) opdager, at de er et besætningsmedlem flere, end de bør være. De drog oprindeligt fire afsted ud i verdensrummet, nu er de fem. Herefter bliver det et mysterie om, hvem der er bedrageren, den såkaldte ’kosmiske kamæleon’. Historien er underholdende, endnu en gang fremragende tegnet af Zanotto, men bukker under for sin egen vægt af referencer. Referencer er grundlæggende ikke hæmmende for en historie, men når alle navne og hændelser er tydelige hyldester til klassiske værker, får den pågældende historie ikke selv ben at stå på. Det bliver umuligt at indleve sig i historien, da man hele tiden sidder og siger ”aha, den fangede jeg godt”. Desuden er historien desværre bragende forudsigelig for de læsere, der har set de to værker, som denne historie trækker på. ”Fem” bliver derfor til sidst ikke sin egen historie, men blot en ”hvad nu hvis Alien og The Thing var den samme film?” – det gælder helt ned til slutningen af historien.
Ikke alle historierne i samlingen baserer sig på gamle klassikere. Min personlige favorit i samlingen, med den enkle titel ”Storm”, formår på tolv sider at etablere en beboet galakse med et politisk system, et småt, men fokuseret persongalleri og endda, som de bedste sci-fi historier oftest er, en politisk allegori – i denne historie: en allegori for menneskets besidderiske instinkter og den iboende hybris i tanken om, at vi sagtens kan tøjle, og trodse, miljøet med industrielle agendaer. En fremragende historie som jeg nødigt vil spoile, men den er – med frygt for at lyde som en pladeafspiller der er gået i hak – endnu en gang en magtdemonstration for Zanottos tegnertalent.
Som Emilio Balcarce også fortæller i forordet, er hele antologisamlingen en hyldest til Juan Zanotto – og det kan mærkes. Når jeg om noget tid får Hypernova på afstand og får besvær med at genkalde mig de små historier, vil jeg stadig have nemt ved at genkalde mig tegningerne. På tværs af de ti separate historier bliver der introduceret sjove idéer, som får læseren til at klukke til sidst, men desværre en gang i mellem for store idéer til, at de kan blive succesfuldt eksekveret på den begrænsede plads. På den næstsidste side i en historie om en altædende parasit fra rummet bliver der pludselig introduceret en længere forhistorie til en hovedkarakter. Det er altså her desværre for sent at introducere noget patos kvart i lukketid, når man som læser allerede har forudset, hvordan historien slutter.
Er man til sci-fi og underfundige idéer, kan man sagtens hygge sig med denne samling – også selvom det måske er mere tegningerne der hænger ved efterfølgende, fremfor historierne.
