Dave McKeans nye erotiske graphic novel ‘Celluloid’ er et smukt værk, som er mere æstetisk udfordrende end frækt og pirrende.
Dave McKean er en multikunstner, der kan skrive illustrator, billedkunstner, filminstruktør, forfatter, forlægger og musiker på sit visitkort. Han er mest kendt for sit samarbejde med forfatteren Neil Gaiman, hvor de sammen har skabt markante værker som ‘Violent Cases’, ‘Signal to Noise’ og ‘Mr. Punch’. Blandt ’kendere’ er det dog ‘Cages’, McKeans egen kæmpe 500 siders graphic novel fra 1996, der står som hans karrieres foreløbige højdepunkt. Men nu 15 år senere, er han på banen igen med en ny graphic novel – ‘Celluloid’.
‘Celluloid’ er en erotisk pantomime, en ordløs fortælling om en kvinde, der ankommer til sin lejlighed, blot for at erfare, at manden ikke er hjemme. De har en (ordløs) telefonsamtale, der vist nok handler om, at han er nødt til at arbejde, så hvis kvinden vil have sex, må hun tage sagen i egen hånd – og som sagt så gjort. Mens hun masturberer tænder hun et gammelt filmapparat, der viser et sexdyrkende par.
Da filmen er slut, åbnes en magisk dør til et mystisk sted, der byder på en lang række erotiske encounters, heriblandt en lesbisk scene med en ’frugtkvinde’ med 14 bryster, samt en blow-job-scene hvor en rød dæmon udgyder mere sæd end pornoskuespilleren Peter North kan præstere på en måned (tror jeg).
‘Celluloid’ er McKean vintage. Alt er lækkert og stilfuldt – lige fra bogens design til selve illustrationerne, der begynder i den elegante streg fra ‘Cages’ og ender i den form for mixed-media teknik, som McKean foldede ud på ‘Sandman’-forsiderne.
Det er en ret abstrakt form for visuel erotik, der låner fra både surrealisme og kubisme, og indimellem ender billederne i ren abstraktion, hvor man skal virkelig bruge sin hjerne for at identificerer et indhold. ‘Celluloid’ appellerer da også mere til det visuelle og intellektuelle begær end til det genitale. Det er både bogens styrke og dens svaghed;
Styrken er McKeans ambition om at udfolde et kunstnerisk og erotisk forløb, der styrer uden om hardcore-pornografiens konventioner. Svagheden er, at det bliver lige lovlig pænt. Specielt i en sekvens hvor kussen sammenlignes med diverse frugter – her lader McKean fotos af frugter akkompagnere tegninger af diverse kvindelige kønsorganer, og at sammenligne kussen med frugt er en anelse slidt og uspændende metafor, mere børnebog end graphic novel for voksne, og man kan i den forbindelse undre sig over, at McKean angiveligt overvejede at udgive ‘Celluloid’ anonymt af frygt for stærke reaktioner over indholdet. ‘Celluloid’ er virkelig ikke særlig uartig.
Omvendt er det netop velgørende, at McKean styrer let og elegant uden om pornografiens værste klicheer. Han kreerer sin erotiske fortælling med et visuelt overskud og teknisk bravour, at man som læser bærer over med, at ‘Celluloid’ ikke er så fræk og farlig som sit rygte. I stedet for pornografiske klicheer, får vi et særegent visuelt blik på det erotiske, der er helt McKeans eget. Et blik, det til tider kan være svært at spejle sig i, ikke nødvendigvis en dårlig egenskab, men en egenskab, der kræver fordybelse fra læserens side.
Karakter: 4/5
Værkets Titel: Celluloid
Forlag: Fantagraphics Books
Forfatter/tegner: Dave McKean
Farve og form: Farve, Hardcover
Sidetal: 232
Pris: Ca. $20
ISBN: 978-1606994405
Udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: USA
