Aftryk
Talende grævlinger, cannabis, hiphop og moderskab fylder i undergrundstegneserien Aftryk. Den er uden tvivl niche, men vil nok ramme de rette læsere lige i hjertet.
Inges liv har været præget af både frygt, smerter og et ægteskab med den kontrollerende og racistiske Arne, men da hendes barnebarn Eric introducerer hende til hiphop og medicinsk cannabis, bliver hun sat fri til at opføre sig, præcis som hun selv lyster. Hun giver efter for sine impulser, stopper med at plukke hårene over sin læbe og gør oprør imod sit hjems normative danskhed, bl.a. ved at tilføje utraditionelle krydderier til den forlorne hare. Således bliver Inge en blanding af kærlig bedstemor og forsinket ungdomsoprører.
Aftryk er Inges livshistorie fortalt som en hybrid imellem en tegneserie og et illustreret digt, og at læse værket føles på flere måder som at følge med i og forsøge på at tyde en drøm. Øjeblikke bliver til år, elementer smelter sammen eller gentager sig, og Inges virkeligheden ændrer sig, i takt med at hendes attitude og følelser også gør det. Man er sjældent helt klar over, hvad der foregår, men sidder i stedet tilbage med stærke indtryk frem for afklaring. Det er nemt at sympatisere med og støtte Inge, selv idet hun begynder at opføre sig på en måde, som nok ville bekymre mig, hvis det var min egen bedstemor.
Kort fortalt er det nemt at mærke, at Maiken Abildgaard, som er den ene part af Aftryks tegneseriedebutantduo, især har skrevet og udgivet digte tidligere. Hun formår at oversætte digtets form og uklare virkelighed vellykket til tegneserieformatet, ikke mindst takket være Sarah Eiersholts smukke streg. Undervejs eksperimenteres der lidt med stilvariation i illustrationerne. Nogle sider har tydelige menneskeskikkelser med runde former, imens andre har uklare silhuetter, som truer med at blive opløst. Pink farve benyttes kun skånsomt i takt med, at Inges virkelighed går i opløsning, og ellers er alt i sort og hvid.
Dertil leger Aftryk med flere delvist gennemsigtige sider undervejs, der lægger sig hen over de almindelige sider og dermed tilføjer nye detaljer, når man bladrer. Pludseligt indrammes den forrige sides silhuetter for eksempel af blanke fisk. Ligeledes har bogen et gennemsigtigt sleeve-cover, der kan tages af, og tegneseriens ydre udtryk er vidt forskelligt alt efter, om man har det på eller ej, hvilket giver en lyst til at prøve begge dele og selv at lege med bogen. Det er en gimmick, som nemt kunne blive et billigt trick, men som passer godt til værkets tematik og virkelighed.
Hvor Aftryk godt kunne stå lidt stærkere for mit vedkommende, er i relationen mellem Inge og ægtefællen Arne. Hans skygge hviler i baggrunden af hele tegneserien, men selvom han er ubehagelig, så er han også lidt flad og karikeret. Det giver mening, idet det er Inges oplevelser og ønsker, som tegneserien fokuserer på, men jeg kunne godt have brugt lidt større indblik i deres liv sammen. Til gengæld så fungerer han godt imod slutningen af historien, da også han går i opløsning og begynder at blive rigtigt mærkelig på sin egen måde: Han udvikler en dyb fascination af grævlinger.
To forskellige læsere vil få vidt forskellige oplevelser med og indtryk af Aftryk. Jeg kender mange, som ville ryste på hovedet, og synes, at den bliver for sær og uklar. Men jeg kender ligeledes andre, som ville blive rørt og føle sig set. Det er skaberne uden tvivl også klar over, og deres passion for at fortælle en mærkelig, men meningsfuld historie skinner igennem. Alt i alt er Aftryk en stærk tegneseriedebut fra digter Abildgaard og illustrator Eiersholt, der viser, hvilken rigdom undergrundstegneserien kan byde på.
