Musse Fitzmeyer – international mestertyv
Den internationale mestertyv Musse Fitzmeyer er altid ét kup fra at gå på pension… og et til… og et til. I Jacob Rask Nielsens hæsblæsende tegneserie møder vi en ældre kvinde, der er både selvsikker casanova, en lille smule Deadpool og lidt for uovervindelig.
Forsiden til Musse Fitzmeyer – international mestertyv erklærer tydeligt intentionerne bag Jacob Rask Nielsens nye tegneserie. Jeg var ikke selv på forhånd bekendt med hans tidligere udgivelser, fx Er du helt Rask og Ib Michaels strabadser, men forstod øjeblikkeligt, at den ældre dame i lyserød jumpsuit med revolver i hånden inviterede til action, rabalder og plat humor. Historien i Musse Fitzmeyer er således heller ikke meget mere end en undskyldning for den ene oneliner-fyldte actionsekvens efter den anden akkompagneret af Musses romantiske erobringer.
Som drivkraft og rød tråd gennem den kaotiske fortælling er Musses egen fandenivoldske personlighed. Hun er handlekraftig, drabelig og lever for adrenalinen samt det næste knald. Ligesom Egon Olsen er hun tydeligvis ikke mestertyv for pengenes skyld, men ulig gamle Egon forstår hun sig på at nyde livet og have det sjovt.
Musse Fitzmeyer – international mestertyv svinger ofte imellem at være for meget og at være ret sjov. Der er både zombier, tidsrejser, nazister, ninjaer, mutanter og meget mere på ca. 80 sider. Det bliver simpelthen for travlt til min smag, og flere vittigheder flyver afsted uden helt at lande. Der var flere gange, hvor tegneserien simpelthen var ved at tabe mig… lige indtil den fangede mig igen med en skarp punchline eller opfølgning på en tidligere spøg. Særligt er der én løbende vittighed, som fik mig med bukserne nede et par gange, selvom den ellers burde være let at se på afstand.
Alt i alt grinede jeg et par gange, men hungrede heller ikke efter mere, da jeg blev færdig med tegneserien. Karakteren Musse er ellers sjov; hendes personlighed og simple, men solide design er godt fundet på. Nielsen skal også have cadeau for at lave en actionhelt, der er lidt anderledes. Men Musse mangler simpelthen modstand. Hun glider gnidningsfrit fra den ene slåskamp til den anden, løser ethvert problem på et splitsekund, og alle bliver forelsket i hende. Der mangler nogen, som hun for alvor kan spille bold med – både verbalt og i slåskamp. Det gælder, efter min holdning, både i humor og actionfilm, at der skal to til tango.
Tegneserien er gjort i en karikeret, simpel og fjollet streg, der passer godt til genren og handlingen. Der leges med simple former, tapetbaggrunde, pølseformede næser og monumentale lydord, og det samlede visuelle udtryk er gennemført. Særligt brugen af vilde pangfarver er et højdepunkt for mig. Musse selv har en smule disko over sin tøjstil, der passer godt til karakteren.
Hver side indeholder typisk kun en enkelt tegning, og på den måde kan Musse Fitzmeyer næsten kaldes for en billedbog til voksne. Der skabes hele scener med hvert et billede. Således ville Musses verden egne sig perfekt til en langvarig serie af vittighedstegninger eller striber. I denne bog opnår det sammen med det hurtige tempo en slags montageeffekt, hvor hver anden side er et nyt establishing shot. Det er imponerende, men har sandsynligvis også været med til at overmætte mig.
Musse Fitzmeyer – international mestertyv minder mig umiddelbart om nogle af de lidt mere fjollede Deadpool-tegneserier eller lignende parodiske actionkomedier. Men desværre skiller den sig ikke nok ud i mængden trods sin lidt anderledes hovedperson. Den kunne måske have haft gavn af at være lidt mere dansk og mindre amerikansk for at differentiere sig? Dér lover navnet Musse i mine ører noget, den ikke helt holder – med undtagelse fra da hun må bryde ind på DTU.
Det er tydeligt, at Nielsen selv har haft det sjovt med at skrive og tegne Musse Fitzmeyer, og jeg er sikker på, at flere læsere ligeledes vil få det sjovt med den. Men trods nogle gode øjeblikke kommer tegneserien ikke helt i mål for mig.
