Fra Vi hader alting til Den fantastiske bus. (Jakob Martin) Strids legesyge og anarkistiske fortællinger har gjort et uudsletteligt indtryk på en hel generation af børn – og deres forældre.
Søren Vinterberg, dansk tegneseriejournalistiks grand old man, selv tidligere æresprisvinder, samt initiativtager til at få Jakob Martin Strid til at lave en stribeserien Strid i Politiken, motiverer her for prisen.
Jakob Martin Strid er ikke strid – han er blid!
Men det skulle man ikke tro, dengang det hele begyndte. For titlen på hans debut allersidst i forrige årtusind lød: “Vi hader alting!” Med sin hurtige streg og spruttende anarkisme kunne den tegneserie godt minde om franske tegnere som Bretecher, Reiser og Wolinski, den ikke alene forudsagde, men VISTE os Jordens Undergang.
For selv om Strid er blid, må han kæmpe for at holde håbet vedlige. Han er nemlig ikke dum. Han ved, at der findes både ondskab og kaoskræfter, og han ved også, at hans læsere måske ikke er så store som han selv, men i hvert fald ikke så dumme, som mange tror. Derfor bliver han sommetider vred. Og derfor aldrig blødsøden. Bedst som det er rigtig hyggeligt, dukker der NOGET op. En heks fra Sibirien eller et søuhyre fra dybet. Fortabelsen er en mulighed. Det dionysiske kaos skinner igennem, bedst som den apollinske orden er ved at tage over.
Vi hader alting (1997).
‘Vi hader alting!’ var en tegneserie fra ugeavisen Socialisten, og dér fandt Politikens kulturredaktion ham og fik ham til at tegne den daglige strip “Strid” fra år 2000. Den vakte opstandelse, mildt sagt. Berlingske Tidende fandt den samfundsundergravende, ja, de anklagede den for ‘terrorbilligelse’, som det senere kom til at hedde. Jamen daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev da da f.eks. også udstyret med en agurk i en af sine kropsåbninger. Men i serien optrådte nu også større ånder som Ulla Dahlerup, Carsten Jensen og Rip Kirby! Men Strid kunne ikke blive ved med “Strid” – han fik det dårligt af at skulle læse alle de nyheder i aviserne hver dag, sagde han.
Strid og hans klon hygger sig med et politisk attentat i Politiken-striben Strid (2000-2005).
Læserne råbte og skreg, at de ville have ham igen, men han vendte sig fra den verden, der stiler så målbevidst mod sit sammenbrud, for i stedet at opbygge sin egen verden, lige så let som han havde lært sig selv at tegne. Ligesom i sin første billedbog, ‘Rejsen til jorden’, rimede han nu videre om ‘Min mormors gebis’ og ‘Mustafas Kiosk’, stadig med godt med krudt i blækhuset.
Men så fik han selv et barn, og så skruede han ned til en minimalisme, hvor små væsener trådte ind i et tomrum og selv byggede det op til en verden fuld af hverdagens magi og eventyrlige detaljer. De små væsener hed Lille Frø, Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo, Tapir og Postgeparden og nu senest Lille Panda. Og de tror på, at de selv kan opbygge og befolke deres verden. Så det kan de.
Hverdagens magi og eventyrlige detaljer i børnetegneserien Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor (2018).
De kan bygge et fyrtårn selv, eller plante et frø, der bliver til en kæmpestor pære og står til søs. Deres verden rummer pirater, ubådsskippere og rumskibskaptajner, sibiriske hekse og storsmilende japanske guder med burger og læskedrikke. En verden fuld af teknik, så lig vores egen, at Taku og Silja og Charlie og Strid sammen kan bygge selveste Den Fantastiske Bus. Det tog så også 15 år!
Nu er Strid det, der hedder ‘folkeeje’, endda i knæhøjde. Hans fortællinger er blevet til film og teater, og hans tegneteknik og farvebrug er kommet på udstillinger og har nået højder, som striberne for 25 år højst lod ane. Med bøgerne oversat til efterhånden 33 lande er Strid også godt på vej til at være med i den superliga af oversatte danske forfattere, som ellers kun tæller Andersen, Blixen og Kierkegaard – plus Rasmus Klump.
At Vilhelm Hansens søgående pandekagebamse har inspireret den rumrejsende ‘Dimitri 9 mm’ lægger Strid ikke selv skjul på. ‘Min Mormors Gebis’ har nok lært lidt af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen. Piraterne i Den kæmpestore Pære er vist netop afmønstret fra en hyre hos fynbo-landsmanden Claus Deleurans Thorfinn og Mikkeline. Og Baba Jagas vandrende bolig såvel som Den Fantastiske Bus og de fornøjelige guder, der hjælper den, havde næppe set helt sådan ud uden Miyazakis tegnefilm.
Tegneserie eller børnebog? Der lå 15 års arbejde bag mammut-mesterværket Den fantastiske bus (2023).
Strids betydning skal måles med navne som dem, der lige er nævnt. Også han er så original og dog ligetil, så vildtvoksende og dog disciplineret, så legesyg og dog alvorligt optaget af verdens indretning, så hans bøger og striber har sat uudslettelige aftryk på fantasien hos en hel generation af børn, der er født efter årtusindskiftet. Og på deres forældre. Så når han nu både har fået Nordisk Råds Børnelitteraturpris, det daværende Kronprinspars kulturpris, Dan Turéll-medaljen og en lang stribe andre priser, er det kun ret og rimeligt og på høje tid, at det hele skal krones med Pingprisens Ærespris.
Den notorisk sky Jakob Martin Strid ved tegnebordet i 2010. Foto: Morten Holtum. Øverst i artiklen ses han med tegningerne til Den fantastiske bus i 2023. Foto: Grow Productions.
Æresprisen uddeles på lørdag, den 23. maj, til årets Pingpris-show, hvor en anden dansk tegneserielegende, Valhallas Peter Madsen vil stå for overrækkelsen.
Billetter til showet kan købes på Billetto her.
Læs mere om Pingprisen på Pingprisen.dk, og følg prisen på Facebook og Instagram.
