
Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Det har lige været Bogforum, og en stadig større del af festen er Bogforum Comics, som bare vokser år for år.
De to store stjerner på årets Bogforum Comics var Jeff Lemire, som trak pænt mange tilskuere, og Junji Ito, japansk gys af højeste klasse, som trak VIRKELIG mange mennesker.

Den canadiske multikunstner, som både skriver og tegner en lang række tegneserier, skulle være kommet sidste år, men blev desværre forhindret. I år lykkedes det, og Supersnak bringer begge optrædener med Jeff Lemire.
Først snakker Dennis Jacob Rosenfeld med Lemire om hans generelle karriere og hans utroligt store og vidtspændende produktion, som vitterligt går fra det dybt personlige til de mest populære mainstream-superhelte.


Det andet indslag er sammen med danske Teddy Kristiansen, som efter en længere pause er vendt tilbage til tegneserierne. Her taler Mathias Wivel og “og mig sagde hunden” med de to tegneserieskabere om Black Hammer-universet, og især ”Spiral City”, som er det nyeste skud på stammen i det vidtforgrenede Black Hammer-univers og Teddys første serie i mange år.

Det er selvfølgelig “bare” lyd og ikke billeder fra Bogforum, men mon ikke du alligevel finder de to indslag interessante? God lyttehygge og vi ses om to uger!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello







