Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Vi lavede en hurtig overflyvning af Superman (det, der på nudansk hedder en 101) i forbindelse med den nye film, og da den nye MCU-udgave af Fantastic Four også virker som en form for genstart, så var det oplagt at gøre det samme for den første, største og bedste af alle Marveltegneserier.
Men først en lille spoiler-fri anmeldelse…
Den nye MCU-film, nummer 37 i rækken, er på mange måder forskellig fra de 36 første i både tone, stil og form.
The Fantastic Four var den tegneserie, som startede selve Marvel-universet tilbage i starten af 60’erne, og denne nye filmudgave af Stan Lee og Jack Kirbys grundlæggende klassiker er også på mange måder starten på noget nyt og et håb om genfødsel.
Matt Shakman er instruktør, og sammen med Pascal, Kirby, Moss-Bachrach og Quinn – som spiller henholdsvis Reed Richards, Sue Storm, Ben Grimm og Johnny Storm, står han i spidsen for en film, der i høj grad lykkes med sin mission om fornyelse.
Vi er på Jord-828, og altså ikke den kendte MCU-jord, hvor vores fire helte er de eneste superhelte og hyldes som globale superstjerner.
På denne parallelverden er vi tilbage i 60’erne, i en fuldstændig fantastisk og overvældende retro-teknologisk udgave, som på mange måder er filmens største succes.
Feige & Co. har lagt de tidligere MCU-films ”realisme” bag sig og fortæller historien om Galactus, den almægtige planetæder, hans bebudede ankomst til Jorden med store, farvestrålende armbevægelser, og det er langt mere tegneserieagtigt, end vi før har set.
THE FANTASTIC FOUR. © 2024 20th Century Studios / © and ™ 2024 MARVEL.
Normalt bryder jeg mig ikke om det udtryk, men lige præcis her passer det perfekt til filmen.
Hele skuespillerensemblet er, som altid, virkelig velfungerende, men det er Vanessa Kirby som Sue Storm, Den Usynlige Kvinde, der virkelig skiller sig ud.
Hun er alt andet end usynlig …
Faktisk er hun filmens dramatiske og følelsesmæssige kerne, hvorom alt drejer.
Min største anke (forestil dig nu gatekeeper Søndergårds misbilligende stemme) er, at de har kaijuficeret Galactus, og at slutningen på mange måder ligner alle de andre film i MCU-serien.
Så jeg er ikke helt oppe at ringe, jeg er måske mere lettet end begejstret, men det skal ikke forhindre mig i at anbefale denne film som et yderst underholdende og meget charmerende skridt i den rigtige retning for MCU.
Jeg tror det lykkedes ”To-Gear Søndergård”, at finde et mellemliggende gear, så jeg er spændt hvad du syntes?
I øvrigt: Hvis du aldrig har hørt Nicolas Bro fremføre “Truslen fra Galactus”, så finder du afsnittet her. Og hele vores FF-adventskalender her.
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello
