De tre ledestjerner: Alex Raymond, Hal Foster og Milton Caniff

Reply

Hej Supersnak

Terry and the pirates startede også som sådan en serie, med tekst og dialog underneden. Ihvertfald i Danmark. Og så findes der en tegneserie, der foregår i nogenlunde samme miljø, hvor hovedfiguren er en kineser, der kun udtrykker sig ordsprog (“Kun dåren vil benægte, at jorden ikke gøder sig selv” – den slags lommeuldsfilosofisk hittegods 🙂

Frank Frazetta mener selv, at det var ham, der sagde op ifht Al Capp med øjeblikkeligt varsel. Men i flere af Frazettas “doodles” kan man genkende stilen fra “Li’l Abner”.

Al Williamson tilførte “Flash Gordon” en langt større eksotisme, men forholdt sig iøvrigt tro overfor Alex Raymonds univers (skulle jeg mene). Og så går det lidt grassat med Emmanuel Raboy, muligvis for at konkurrere med “Jeff Hawke” (eller også er det omvendt).

Til næstsidst: – Morten er inde på noget med forskellen i tegnestil mellem Hal Foster og Alex Raymond. Fosters stil er klassicistisk, mens Raymonds er romantisk/barok.

Og til sidst: – i brødrene Deleurans “Occidentens Lys”, laver de en pragtfuld pastiche på netop det “frame”, hvor Dale Arden og Flash Gordon omfavner hinanden, i det hér viste illustrations materiale (det er lige efter, at d’herrer T.T. Karlsen, Frk. Enoksen og Onkel Ffata er steget ombord i “Spaghetti”).

bedste hilsner Henning

Reply

Jeg savnede liiidt Roy Crane i diskussionen — han er et afgørende bindeled mellem Foster og Caniff, og på mange måder den, der definerede den mere cartoony realisme og chiaroscuro-grafik, som sidstnævnte stod for. En af branchens helt store naturtalenter.

Og så vil jeg — ganske obligatorisk, jeg ved det godt — indvende to ting: The Yellow Kid er ikke den første tegneserie og tegneserier kan godt være tegneserier, selvom de ikke har talebobler. Undskyld, jeg ved at det er kæpheste…

Reply

Hej, hej …
Han fortjente bestemt også at blive nævnt, selv om jeg nu ikke synes, Crane er et indlysende bindeled mellem Foster og Caniff.
Nu har tallet tre jo en magisk kraft, så i kulturformidlingens hellige navn valgte jeg at bringe dette offer.
Jeg sagde også, at det var den hurtige gennemgang af tegneseriens historie, og jeg kunne næsten mærke dit misbilligende blik, da jeg sagde det.
Med hensyn til den anden ting, så er jeg IKKE enig, og …
I WILL DIE ON THAT HILL!
mvh
Morten

Reply

Sådan!

Og i øvrigt tak for en fornem episode.