Psykologi fylder meget i den her episode, der er optaget på Art Bubble-festivalen i Aarhus.
Der findes mange typer hjerner, mener tegneseriesskaberen Tatiana Goldberg, der bl.a. står bag serien om Kijara.
Udover at være tegneserieskaber er Tatiana psykolog, og derfor spiller psykologi en stor rolle i hendes tegneserie.
Det gjorde det også i Kerry Drake-historien Den tredelte mand, som blev bragt over to numre i Seriemagasinet i 1980.
I historien er der fokus på dissociativ lidelse, fordi en af personerne er splittet i tre, hvilket fører til en del konflikter.
Det fører sig til en snak om identiteter, hvor Tatiana oplever, at mange teenagere i dag skal spille en anden rolle, end dem de i virkeligheden er.